Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

med publikationerne Dødelighed og erhverv. 12 Lavindkomstkommissionen
viste i 1981 i sin undersøgelse, at der var en klar social gradient i sygeligheden
med flere symptomer blandt arbejdere end funktionærer. 13 Med gradient
forstås her, at sygeligheden og dødeligheden blev gradvis mere omfattende,
jo kortere uddannelse personerne havde, eller jo lavere stillling de
havde. En undersøgelse fra 1988 viste, at kvinder med kort skoleuddannelse
havde dobbelt så stor risiko for at føde for små børn som kvinder med en
lang uddannelse,og at andelen af lavvægtige nyfødte steg,jo kortere uddannelse
moderen havde. 14 Disse undersøgelser blev brugt i DIKE’s publikation
fra 1989 om sundhedstilstanden i Danmark.I den konstateredes det,at „forskellen
i dødelighed er vokset de sidste 30 år.Social baggrund og erhverv har
stor indflydelse på sygeligheden“.Lignende oplysninger kom også i 1991, 15
uden at de foranledigede synlig opmærksomhed fra politisk side. I 1997
udgav DIKE yderligere en publikation om sundhedstilstanden i Danmark. 16
Der omtaltes den sociale ulighed i sundhed i et særligt kapitel, og det konstateredes,
at den syntes at vokse. Længe før politikerne satte det på dagsordenen,fandtes
der således let tilgængelig viden om,at der var social ulighed i
sundhed,og at uligheden var voksende.
Da emnet blev taget op af politikerne, blev der til gengæld stort set ikke
givet begrundelser for, at det var et problem,politikerne skulle beskæftige
sig med. DIKE gav én grund i en rapport fra 1997. Der var, skrev man,fare
for, at de sociale forskelle i sundhed kunne „blive så store, at de strider mod
de almindelige forestillinger om,hvad der er retfærdigt og rimeligt“. 17 Forebyggelsespolitisk
råd skrev i 1998 om forhold,som opleves som uacceptable
af det øvrige samfund. 18 Uligheden var ikke foreneligt med et godt samfund.
Det var sandsynligvis dette standpunkt, politikerne var nået til i 1998 og
1999,selv om det ikke blev sagt eksplicit.Det var åbenbart ikke nødvendigt.
Der var jo heller ikke uenighed mellem partierne om, at det var en politisk
opgave at gøre noget ved uligheden. Partierne var overraskende tavse – i
betragtning af at et nyt politisk emne blev taget op. I Folkesundhedsprogrammet
fra 1999 hed det, at social ulighed ikke var acceptabel, 19 og at
målet var at skabe „et bedre liv“ for de dårligst stillede. Den klareste
begrundelse blev givet af den borgerlige regering, der tiltrådte i 2001. I programmet
fra 2002 erklæredes det, at samfundet havde et ansvar for de svageste
borgere, 20 og da uligheden blev defineret som et problem, der stort set
kun vedrørte dem (se nedenfor), var det en politisk opgave at gøre noget
ved den. Det er således ikke muligt at sige meget om, hvorfor problemet
171