Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
l.a.fordi WHO havde sat tobakken på dagsordenen <strong>som</strong> et stort sundhedsproblem.<br />
I 1971 blev en tobaksudredning nedsat, <strong>som</strong> kom med en<br />
betænkning i 1973,og seks år senere udgav socialstyrelsen en rapport om rygningens<br />
helbredsskadelige virkninger. 34 Siden da har de svenske <strong>politik</strong>eres<br />
og myndigheders bestræbelser på at begrænse tobaksrygningen været mere<br />
omfattende end de danske. I 1981 kom den svenske tobakskomites<br />
betænkning. 35 En svensk betænkning fra 1984 om kræft handlede både om<br />
tobakkens betydning for kræftforekomsten og om nødvendigheden af<br />
sundhedsoplysning i almindelighed og om tobak i særdeleshed. 36 Samme år<br />
udkom en betænkning om hjertekarsygdomme med samme budskab. 37 I<br />
1990 kom en ny tobaksbetænkning, 38 <strong>som</strong> førte frem til den meget omfattende<br />
tobakslov,der trådte i kraft i 1993.Betænkningen foreslog også en forstærket<br />
informationsindsats.<br />
Den internationale påvirkning både fra internationale myndigheder og<br />
organisationer og forskere i andre lande spillede en stor rolle i problemdefinitionen<br />
og <strong>politik</strong>formuleringen ved slutningen af århundredet,og det var<br />
særlig markant på rygeområdet.<br />
reklam efor bud og advarselstekster<br />
Forbud mod reklamer for tobaksvarer kan ses <strong>som</strong> omvendt sundhedsoplysning,eller<br />
rettere en slags ikke-oplysning om det,<strong>som</strong> anses for skadeligt.<br />
Myndighederne søger at styre ved at forhindre, at handlemuligheder bliver<br />
præsenteret,og på den måde markere adfærden <strong>som</strong> forkastelig.I 1970 fremsatte<br />
danske socialdemokratiske folketingsmedlemmer et forslag om „regler<br />
for udformningen af tobaksreklamer samt for oplysning om cigaretrygningens<br />
skadelige virkninger“ og om, at der skulle trykkes advarsler på cigaretpakker<br />
og reklamer. Forslaget blev afvist af ministeren og ikke vedtaget.<br />
Emnet blev således tidligt bragt på den politiske dagsorden,men lovgivningen<br />
kom først 30 år senere. Der blev til gengæld indgået frivillige aftaler<br />
mellem myndighederne og tobaksindustrien om reklamebegrænsninger,<br />
første gang i 1962. 39 I 1980 blev det udvidet til at forhindre indirekte annoncering<br />
på andre produkter end tobak.Tobaksreklamer blev fra starten forbudt<br />
i reklamefjernsyn,da dette blev indført i 1988. 40<br />
I 1972 blev et forslag fra norsk, svensk og finsk side om forbud mod<br />
tobaksreklamer vedtaget <strong>som</strong> rekommandation i Nordisk Råd. 41 I Norge<br />
fik det effekt fra 1975. 42 I Sverige blev der gradvist indført begrænsninger.<br />
Fra og med 1970’erne måtte mennesker ikke forekomme i reklamerne, og i<br />
198
Change language