Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

mindst i forbindelse med rygning og i forhold til børn. Borgerne blev
opfordret både til at undgå at skade og genere andre og til at udgøre gode
rollemodeller.
Det område, hvor ansvaret for andre hyppigst blev brugt som argument,
var passiv rygning.„Opdagelsen“ af den passive rygnings sundhedsskadelige
virkninger gav nye argumenter i forsøgene på at få folk til at ryge mindre. 81
Den engelske historikerVirginia Berridge skriver om passiv rygning,at det
var et „videnskabeligt faktum som ventede på at fremkomme“. 82 Hun
mener,at rygning og rygere efterhånden var så ilde set,at viden om den skade,rygerne
påførte andre,kun bekræftede den negative opfattelse,som allerede
var til stede. Rygernes status var radikalt ændret siden begyndelsen af
1960’erne. I starten blev passiv rygning hovedsagelig fremhævet som en
gene:„Passiv rygning er den største gene i vores indeklima“. 83 Fostres passive
rygning blev dog allerede i 1970’erne,i hvert fald i Sverige,set som sundhedsskadeligt:„Rökande
mödrar får barn som väger mindre“. 84
Fra slutningen af 1980’erne og frem kom advarslerne om passiv rygning til
at spille en stor rolle. En af de to forsideadvarsler, som blev besluttet af EU i
2001 var: „Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser“. Folkhälsoinstitutet
oplyste om,„att leva tillsammans med en rökare innebär betydligt
större risk för att drabbas av hjärt/kärlsjukdom eller lungcancer“. 85 Samme
institut udgav også en pjece,der hed Andras rök dödar.
Især hensynet til børnene blev fremhævet i forbindelse med passiv rygning.Voksnes
rygning smitter, og „voksne rygere har derfor et stort ansvar
over for børn – ikke alene ved at udsætte dem for tobaksrøg,men også ved at
være dårlige eksempler over for børnene“. 86 „Små barn hamnar ofta på
sjukhus på grund av passiv rökning“. 87 „Alle voksne med daglig kontakt til
børn er med til at skabe grundlaget for børnenes sundhed og vaner. Og det
er et ansvar, der forpligter“. 88 Den svenske socialstyrelse skrev, at „forskningen
visar att när föräldrarna säger nej till att barnen röker så är det färre av
barnen som börjar röka“. 89
Ansvaret gjaldt dog ikke kun for børnene og ikke kun rygerne. Det danske
forebyggelsesråd skrev i 1986: „Vi kan være med til at hjælpe hinanden
med at leve et så sundt liv som muligt“. 90 „Vi må lære eller huske at være
medansvarlige for hinandens sundhed“.„Vi må støtte hinanden i at træffe
de sunde valg“. 91 Fysisk aktivitet med familien:„På den måde er vi også med
til at få nogle gode oplevelser sammen med familien og give vore børn gode
vaner,som de naturligt kan bringe videre med sig i voksenlivet“. 92 Der blev
således gjort en del ud af at appellere til social ansvarlighed.
204