Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

manglende færdigheder eller motivation“. 58 Styring gennem selvstyring
forudsætter, at borgerne er motiverede til det rigtige. Bestræbelserne på at
styre folks valg gennem påvirkning af deres værdier blev opfattet som en
helt legitim form for magtudøvelse.
I Sverige pegede politikerne på det samme, dvs.på nødvendigheden af at
skabe vilje til sundhed.I en betænkning fra 1979 hed det,at „den enskilde
måste uppfatta hälsan som en viktig del av den egna välfärden och välbefinnandet“.
59 Og, at „det egna engagemanget kräver upplysning och utbildning
om sambanden mellan livsföring och hälsa och stimulans till ett ökat
intresse för hälsan“. 60 Ti år senere skrev en liberal politiker i en motion,at
„kunskapen om hälsoskadliga livsstilar måste spridas till alla grupper i samhället
och människor måste motiveras att använda denna kunskap“. 61
Ansvar og oplysning hang sammen. For at kunne handle ansvarligt måtte
folk være oplyst.I den danske politiske debat blev individets ansvar og behovet
for oplysning, holdningsændringer og handlingsanvisninger fremhævet
oftere end i Sverige. Der var et mere udtalt ønske hos myndighederne i
Danmark om at styre individets adfærd gennem oplysning, holdningspåvirkning
og handlingsanvisninger,dvs.gennem at forme dets mål.
GRÆNSER FOR MYNDIGHEDERNES STYRING?
Det er svært at konkludere, hvor politikerne selv satte grænsen for utidig
indblanding og formynderi,når det gjaldt om at få borgerne til at handle
ansvarligt gennem oplysning.Trods stærke borgerlige ønsker om at ændre
folks holdninger og handlinger fremhævede de vigtigheden af netop ikke at
optræde formynderisk.I 1989 skrev den danske borgerlige regering i sit program:
„De fleste sætter nogle ret klare grænser for det offentliges indblanding
i private forhold,og der er også grænser for,hvor langt man kan gå med
holdningspåvirkning“. 62 I 2000 sagde Preben Rudiengaard: „Vi vil ikke
være med til tvang af nogen som helst art,og man skal frit kunne vælge som
dansker,når man har fået sin orientering.Jeg vil ikke være formynder“. 63 De
konservative skrev i et partiprogram fra 1990’erne, at de var „imod,at samfundet
optræder som formynder over for den enkelte borger. … En holdningsændring
– og ikke tvang – er helt afgørende, således at den enkelte
tager større ansvar for sin egen sundhed“. 64 At søge at ændre folks holdninger
var åbenbart ikke formynderi.
Den borgerlige regering skrev i 1989:„Et dansk forebyggelsesprogram må
betjene sig af midler,der er realistiske i et samfund med dybe traditioner for
157