16.07.2013 Views

Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

deres medmennesker. I kataloget hed det næsten truende i artiklen om bad<br />

under overskriften „Fattigt og uskønt“: „Huden er et kompliceret Apparat af<br />

Blodkar, Kirtler, Nerver m.m. Hvis dette Apparat ikke virker normalt og<br />

kraftigt,bliver Menneskene syge og deres Udseende fattigt og uskønt“. 80<br />

Fattigdom var tydeligvis ikke noget,myndighederne regnede med,at folk<br />

brød sig om at skilte med.Appellen her omfattede både forfængelighed og<br />

angst for skam.At man dengang kunne tale om et fattigt udseende, hang<br />

bl.a.sammen med,at der ofte var synlige forskelle mellem dem,der havde<br />

haft en opvækst under små og bedre kår. 81 Engelsk syge, andre mangelsygdomme<br />

og hårdt fysisk arbejde i barndommen satte sine spor.<br />

Manglende hygiejne og deraf følgende kropslugte kobledes også til det<br />

skammelige.I en pjece fra Folkeuniversitet i 1936 hed det om nødvendigheden<br />

af at vaske sig,at ellers „dannes ildelugtende Stoffer,der ikke alene generer<br />

en selv (dog kun, indtil man er blevet vænnet til Lugten), men nok saa<br />

meget ens Medmennesker“. 82 Man søgte også at få børnene til at ændre<br />

adfærd ved at appellere til skamfølelse. I et radioforedrag for skolebørn fra<br />

1950 sagde en læge:„Blandt voksne mennesker rynker man jo lidt på næsen<br />

ad dem,der er snavsede, og det er slet ikke rart at blive rynket på næsen ad<br />

mellem voksne. Men er man ikke vænnet fra barn til at holde sig ren,kommer<br />

man let til at høre til dem,der bliver rynket på næsen ad“. 83<br />

Forbedring af eget udseende blev i kataloget til sundhedsudstillingen<br />

nævnt <strong>som</strong> en anden sidegevinst til det sunde.Kate Fleron skrev,at „Fornuften<br />

og den gode Smag er ved at sejre ogsaa paa et andet Punkt:…det er først<br />

og fremmest tiltrækkende at se frisk ud. Friskhed er Sundhed.Friskhed er<br />

smukt“. Dette var et forsøg på at forme folks syn på, hvad der var skønt.<br />

Udenlandske autoriteter blev bragt på banen med samme budskab, med<br />

appel til forfængeligheden: „Den berømte svenske Professor i Badevidenskab,<br />

84 Dr.med.Carl Curman,siger om det finske Badstuebad:’Ved at opretholde<br />

og genvinde Hudens Sundhed er Badet det ypperste og uskyldigste af<br />

alle Skønhedsmidler‘.“ 85 Ifølge artiklen om idræt kunne man ved kropsudfoldelsen<br />

opnå „en fri og smuk Holdning“. 86<br />

Det „moderne“ var et andet hyppigt argument for at få folk til at vælge<br />

noget bestemt,hvad enten det drejede sig om en madras eller sundheden.<br />

Det moderne var tydeligvis et positivt ladet begreb, og det forventedes,at<br />

folk ønskede at være moderne.I en reklame for Slumber springmadras i udstillingskataloget<br />

hed det „moderne mennesker, moderne tempo, moderne<br />

hvile“. 87 Kate Fleron kaldte sin artikel „Sundhed er blevet moderne“, og i<br />

Berlingske Tidende i forbindelse med åbningen af udstillingen skrev man, at<br />

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!