Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

De svenske embedsmænd og politikere var således mere eksplicitte med
hensyn til,hvilke kriterier de brugte, når de skulle definere en sygdom som
et folkesundhedsproblem.Beregningsmetoderne diskuteredes,ændredes og
udvikledes i løbet af perioden.En sygdoms betydning for den offentlige
økonomi og samfundsøkonomien,som blev nævnt i 1980’erne, gled i løbet
af 1990’erne ud som prioriteringskriterium. I Sverige gjorde man generelt
mere ud af, at valgene var baseret på videnskabelige undersøgelser end i
Danmark.Beskrivelserne af sundhedsproblemerne og deres årsager var mere
omfattende. Men også i Danmark forekom videnskabelige referencer hyppigere
i 1990’erne end tidligere. Henvisning til dokumenteret viden havde
tilsyneladende fået større vægt i den politiske argumentation.
I Sverige prioriterede man forebyggelse af ikke-dødelige sygdomme højere
end i Danmark.Mest markant er,at psykisk sygelighed spillede en større
rolle i Sverige især i slutningen af perioden,og at seksuelt overførte sygdomme
aldrig blev nævnt i Danmark.Som det fremgår af figur 5.2, var forskellen
i dødelighedsmønsteret ikke så stor, bortset fra at kræftdødeligheden var
betydelig større i Danmark.Sundhedspolitikken,især i 1990’erne, blev formuleret
på baggrund af to meget forskellige opfattelser af sundhedstilstanden,
et rystet selvbillede i Danmark og et overordentlig positivt i Sverige. I
de seneste år er der blevet rokket ved det svenske selvbillede,især på grund af
de stærkt stigende antal sygemeldinger.
FOLKESUNDHEDSPROBLEMERNES ÅRSAGER
danmar k : l ivsst i l
Det danske prioriteringsudvalg gjorde i 1977 ikke meget ud af at identificere
mulige årsager til borgernes sygelighed.Udvalget konstaterede,at „dødeligheden
i næsten alle aldersklasser begyndte at falde i slutningen af forrige
århundrede og ved begyndelsen af dette. Årsagen til dette fald er ukendt …
den største del af faldet er sat ind,før den kraftige ekspansion i sundhedsvæsenets
ressourceforbrug“. 86 Betænkningens iagttagelser adskiller sig fra de
samtidige svenske betænkninger, der, som det vil fremgå nedenfor, tillagde
den økonomiske vækst og velfærdsstaten æren for faldet i dødelighed.Indirekte
fremgik det dog, at både folks adfærd og deres omgivelser havde
betydning for sygeligheden.Det kan man læse af de forslag,udvalget fremsatte
om sundhedspædagogik mv.
Forebyggelsesprogrammet fra 1989 gjorde mere ud af årsagerne.„De syg-
136