Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

de svenske var lidt mere ydmyge og billige i deres form.Bøgerne blev trykt i
så store oplag, at man kan forvente, at de fleste forældre havde adgang til
dem,men det er selvfølgelig ikke det samme,som at de læste dem.
I løbet af de sidste årtier af 1900-tallet produceredes et mere omfattende
materiale med henblik på at vejlede og retlede forældrene end tidligere.Det
tolker jeg som et udtryk for politikernes voksende styringsambitioner.
retningslinjer
Retningslinier for, hvordan sundhedspersonalet skulle gennemføre helbredsundersøgelserne,kan
ses som politikernes forsøg på at styre det personale,der
skulle styre borgerne.I Danmark var retningslinierne meget præcise
og detaljerede, og der kom nye med cirka ti års mellemrum.Der var med
andre ord tale om en meget direkte styring af sundhedspersonalet i det meste
af perioden.Læger og jordemødre blev ikke overladt til deres eget skøn.
„Alle læge- og jordemoderundersøgelser skal foretages i overensstemmelse
med de i ,Fødselshjælpens problemer i hovedtræk‘ angivne retningslinier“,
22 hed det i 1976.For børneundersøgelser udkom nye retningslinier i
Danmark i 1995 i forbindelse med en ny lov.
I Sverige udfærdigedes nye retningslinier for helbredsundersøgelserne af
gravide og børn i 1969. Herefter udkom i en lang periode kun meget generelle
udsagn fra de centrale myndigheder om, hvad svangreundersøgelserne
skulle indeholde.I 1996 kom der mere præcise retningslinier for svangreundersøgelser.
De indeholdt detaljerede anvisninger på, hvilke medicinske
undersøgelser der skulle foretages af gravide. Målet var at identificere sygdoms-
og komplikationsrisici. 23 I 1979 besluttede riksdagen, at der skulle
indføres forældreuddannelse som et supplement til helbredsundersøgelsernes
vejledning. Uddannelsen skulle varetages af sundhedspersonalet
på mödra- och barnavårdscentralerna. Lovgivningsmæssigt fik vejledning og
opdragelse af forældrene dermed en større plads i Sverige end i Danmark.
De nye retningslinier indeholdt i begge lande bl.a. påbud om, at nye
områder skulle inddrages i helbredsundersøgelserne. Det handlede om,at
psykiske og sociale forhold kom til at spille en større rolle. De havde dog i
begge lande været omtalt tidligere.Når det gjaldt gravide,blev der i Sverige
allerede i 1955 talt om betydningen af at forholde sig til psykiske og sociale
forhold.„Den förebyggande barnavården omfattar icke endast den kroppsliga
hälsovården utan har även viktiga mentalhygieniska uppgifter avseende
på barnens vård och fostran“. 24 Også i Danmark begyndte man allerede i
222