Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

ydende tone om, hvordan borgerne skulle opføre sig. Påbuddene var ofte
detaljerede,og de omfattede mange flere områder af menneskers liv.Det var
således ikke sådan, som nogle forskere hævder, 1 at den foreskrivende del af
sundhedsoplysningen erstattedes af tillid til,at folk af egen vilje søgte sundheden.
Der blev også i slutningen af 1900-tallet udstedt mange påbud og
forskrifter. Politikere og myndigheder søgte med andre ord at forene frihed
og autoritet, som John Stuart Mill omtaler som hinandens modsætninger. 2
Borgerne fik frihed,hvis de handlede ansvarligt,dvs.hvis de lyttede til autoriteterne.
Er det et paradoks? Det afhænger af, hvilket perspektiv man ser det fra.
Borgerne blev udsat for modsatrettede styringsbestræbelser,som havde som
mål at forme dem enten som lydige eller selvstændige. De blev både genstand
for større paternalistisk omsorg og for voksende bestræbelser på at
styrke deres autonomi. Hensigten fra myndigheders og politikeres side var
imidlertid den samme. Uanset om de kom med påbud eller søgte at styrke
folks handlekompetencer,var målet at styre folks adfærd i en sundhedsgavnlig
retning.De, som ikke lod sig styre med disse midler, dvs.ikke forvaltede
deres autonomi på ønsket måde, blev genstand for mere direkte styring
igennem stadig flere opsporende og opsøgende aktiviteter.
sundhe d sfremme – et ue nde ligt projekt
Velfærdsstatens pastorale magtudøvelse eller omsorg blev således intensiveret
med henblik på at højne befolkningens sundhedstilstand.Grænserne for,
hvilke områder myndighederne havde ret og pligt til at retlede borgerne på,
flyttedes og udvidedes.Flere borgere blev genstand for styring.F.eks.skulle
hele familien inddrages i forbindelse med helbredsundersøgelserne af børn
og gravide. Styringsbestræbelserne omfattede nye områder som følelser og
socialt netværk.De udvidedes til arbejdspladser og til dele af sundhedsvæsenet,
som tidligere stort set kun beskæftigede sig med behandling. Denne
udvidelse blev begrundet i den stadig større vægt,der blev lagt på sundhedsfremme.Talen
om at fremme sundheden var ikke ny, men intensiveredes
mod slutningen af 1900-tallet. Når målet er sundhedsfremme, er det ikke
kun det onde, sygdomme, der skal forebygges, men det gode, sundheden,
som skal fremmes. Sundhedsbegrebet kan være meget omfattende. Ifølge
WHO,som ofte citeres,handler det om „fuldstændig fysisk,psykisk og socialt
velbefindende“.Hvis dette skal opnås,vil sundhedsfremme medføre en
indsats på langt flere områder end sygdomsforebyggelse. Sundhedsfremme
267