Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

lelse til dens programforslag anderledes konsekvent i sin afvisning af myndighedsstyring
af borgernes adfærd.Han forlod sig helt på,at større frihed i
sig selv ville give bedre sundhed og tog afstand fra påvirkning.Han kritiserede
komiteens flertal for,at „med åberopande av hälsoskäl (ville) styra medborgarna
i politisk „korrekt“ riktning … kärnfrågan,i vilken utsträckning
staten skall lägga sig i hur medborgarna lever,döljs på ett subtilt sätt“. 72 Og
videre „fokuserar kommittémajoriteten på livsstilsrisker så att man därigenom
i alltför hög utsträckning vill styra friska människors liv.Allt för lite
hänsyn tas till den enskildes ansvar och integritet.Gränsen mellan å ena sidan
befogad omtanke om medborgarnas hälsa och å andra sidan förmynderi och
klåfingrighet överskrids alltför ofta“. 73 Mens de svenske moderater,til forskel
fra de andre svenske borgerlige partier,helt afviste myndighedsindblanding,kunne
de danske borgerlige politikere tilsyneladende acceptere den.
Ændringer af borgerens holdninger og adfærd bl.a.gennem opsøgende
virksomhed blev især diskuteret i Danmark,dog kun over for marginaliserede
grupper og børn og gamle.Det var ikke betimeligheden,men formen og
intensiteten,der var til debat.
„empowe rment“
En ofte fremført forestilling var, at hvis folk havde magt,som de havde agt,
ville de handle,som politikerne fandt rigtigt.Det vil sige,at hvis de fik større
handlefrihed og forbedrede handlemuligheder,ville de vælge et sundere liv.
Det var en af grundene til,at såkaldt empowerment eller enablement, eller på
dansk handlekompetence,sås som en mulig metode til at styre folks adfærd i
mere sundhedsgavnlig retning. 74 Det er en form for styring gennem ansvarliggørelse.
Den magt over eget liv, som disse processer skulle give, regnede
politikere og embedsmænd med,at folk ville bruge ansvarligt.Empowerment
eller styrkelse af den enkelte var ikke et mål i sig selv,men et middel til
at opnå en ændret adfærd.For at dette skulle lykkes,måtte borgerens mål og
valg af midler formes.Ansvarligheden skulle både styrkes og styres. 75
Tove Lindbo Larsen (S) sagde i 1989, at „man skal sørge for, at folk har et
beslutningsgrundlag og nogle livsvilkår,så de selv kan yde den indsats,der er
nødvendig“. 76 Det radikale venstre skrev i 1997,at det handlede om „at give
det enkelte menneske bedre mulighed for at tage vare på sin egen og sine
børns sundhed“. 77 Samme tanker fandtes i den socialdemokratisk-radikale
regerings program fra 1999:„Formålet med undervisningen er at udvikle en
sund adfærd og handlekompetence i forhold til sundhed hos eleverne, såle­
159