Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

findende,økonomi etc.,og det bør gøres af lægerne,idet folk er mest påvirkelige
over for opdragelse i ernæringsmæssig henseende,når de er syge eller
har børn“. 76
Lægerne benyttede deres autoritet til også at give påbud,som skulle fremme
den åndelige sundhed.I et radioforedrag sagde en læge, at „naar Barnet
naar 11-12 Aars Alderen anser jeg det for et Gode,om Barnet bliver Medlem
af en god Ungdomsbevægelse … det højner i de fleste Tilfælde deres
Moral“. 77 De gav andre påbud,som ikke direkte var relateret til sundheden:
„Barnet skal saa tidligt hjemmefra,at der er god Tid til Skolevejen,men paa
den anden Side ikke saa tidligt, at der kan blive Tid til Leg eller Svinkeærinder
paaVejen“. 78
I Sverige udformedes sundhedsråd i forbindelse med Hälsokampanjen i
samme bydende tone. Sundhedsbudskabet kobledes til påbud om god
opførsel i almindelighed: „Ordna dina måltidstimmar. Gå inte fastande till
Ditt arbete. Håll bestämda mattider“.„Jäkta inte vid måltiderna.Det är lika
viktigt hur man äter som vad man äter. … Sinnesjämvikt och gott lynne
befordra matsmältningen i mycket hög grad. Måltiderna skall vara glädjestunder,inte
tillfällen att ge luft åt dåligt humör“. 79
Til disse sundhedsregler føjedes: „Tillämpa dessa hälsoregler med omdöme
och eftertanke. … den mänskliga konstitutionen företer … ett oändligt
antal variationer inom ramen för vad som kan kallas det normala“.På trods
af den bydende form søgte man således at appellere til borgernes selvstændige
stillingtagen.Der blev også givet forklaringer,om end de ikke var mange:
„Rök inte eller så lite som möjligt. Mycken rökning, särskilt cigarettrökning,
skadar slemhinnor och luftrör, hjärtat och matsmältningsorganen.
Håll ungdomen från tobaken! Den skadas tidigare och lättare än vuxna“.
Der var flere forklaringer i det svenske materiale.
Appeller til ansvarlighed,pligtfølelse, fornuft og lydighed blev dog,som
det vil fremgå af det følgende,ikke anset for tilstrækkelige.Også andre egenskaber
måtte i spil.
danmark: Appe l til forfængelighed: skønhed og skam
Sundhed i sig selv blev ikke altid set som tilstrækkelig lokkende.Derfor søgte
man i oplysningsmaterialet at overbevise folk om,at sund adfærd ville føre
andre goder med sig,f.eks.skønhed,eller forhindre ubehageligheder, f.eks.
skam. Andres blikke skulle åbenbart også styre handlingerne. Sådanne
påpegninger var utvivlsomt med til at forme folks syn både på dem selv og
40