Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

des at de gennem viden,engagement og selvtillid bliver i stand til at forholde
sig kritisk og handle for at fremme egen og andres sundhed“. 78 Det,eleverne
skulle forholde sig kritisk til,må være det,der opfattedes som sundhedsskadeligt.
Eleverne skulle ikke have handlekompetence i al almindelighed. De
skulle blive kompetente til at gøre det,myndighederne fandt rigtigt.
Samme tanker fandtes i Sverige, men de fyldte ikke så meget i de svenske
programmer som i de danske.Også i Sverige var forestillingerne,at hvis folk
fik mulighed for og styrke til at vælge, ville de vælge det sunde. Folkhälsokommittén
skrev om: „Att stärka individen så att hon blir mindre sårbar och
lättare kan göra övervägda egna val är en viktig utmaning för ett hälsovänligt
samhälle“. 79 Det ovenfor citerede moderate medlem af folkhälsokommittén
skrev i en mindretalsudtalelse,at større frihed ville føre til en sundere livsstil.
En bra folkhälsa „uppnås …när besluten ligger hos den enskilde och det allmännas
insats ligger i att ge individen möjlighet att ta besluten själv“. 80 Frihed
og magt over eget liv blev i begge lande omtalt som et middel til at opnå
større sundhed,fordi man forventede, at borgerne ville handle sundhedsgavnligt,når
de selv fik mulighed for at bestemme.
APPELLER TIL L YDIGHED OG A UTORITETSTRO
Oplysning blev dog ikke anset for tilstrækkeligt til at opnå den ønskede
adfærdsændring. Der skulle direkte påbud og anvisninger til, som mere
appellerede til lydighed og autoritetstro end fornuft og ansvarlighed.Prioriteringsudvalget
skrev, at „oplysningsvirksomheden inden for sundhedsområdet
har … et positivt sigte i form af anvisninger og anbefalinger af forskellige
foranstaltninger“. 81 Det danske program fra 1999 påpegede, at det var
nødvendigt, at myndighederne fortalte folk, hvad de skulle gøre. „Selv om
livsstilen er den enkeltes valg, bør det offentlige klart og tydeligt fortælle,
hvad der gør folk syge,og hvordan sygdom kan undgås.Man bør også sende
nogle klare signaler om sundhedsfremme“. Myndighederne skulle helst
kunne komme med „enkle, gennemførlige og lettilgængelige løsninger“ 82
og „klare og enkle budskaber,der samtidig har været handlingsanvisende“. 83
Dorit Myltoft fra Det RadikaleVenstre sagde i Folketinget i 2000: „Voksne
afgør selv,om de vil følge de anbefalinger,der kommer fra den sundhedsfaglige
ekspertise,men det er vigtigt,at samfundet sender et signal og presser på
for at sikre en væsentlig forbedring i befolkningens sundhedstilstand“. 84
Sundhedspersonalet skulle spille en central rolle i rådgivningen, især i
Danmark. Man regnede med, at borgerne var særligt lydhøre over for
160