Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

op med at injicere,ville de jo heller ikke dele sprøjter og smitte hinanden ad
den vej.
lovgivn i ng
Da AIDS bl.a. smitter ved seksuel kontakt, kunne både lovgivningen mod
spredning af smitsomme sygdomme og om kønssygdomme danne rammer
for myndighedernes forebyggelsesarbejde. Det er derfor relevant at se på,
hvad der var gældende lovgivning,da sygdommen kom på dagsordenen,og
på hvilke lovændringer der efterfølgende blev gennemført.
Den danske lov om kønssygdomme fra 1973 pålagde personer, der havde
grund til at tro, at de var smittede med en kønssygdom, pligt til at lade sig
undersøge og behandle. Skete det ikke frivilligt, gav loven mulighed for
både tvangsundersøgelse og tvangsbehandling. Det var strafbart bevidst at
udsætte andre for smitte med kønssygdomme. 10 Smitteopsporing omtaltes,
men reguleredes ikke,og der var ikke bestemmelser om,at den skulle foregå,
eller om,hvordan det i givet fald skulle ske.I juni 1988 blev lov om bekæmpelse
af kønssygdomme ophævet.Det skete på baggrund af et forslag fra SF,
som begrundede det med, at lovens sanktionsmuligheder ikke var effektive
som styringsmidler. „Det følger af, at også befolkningens seksualdrifter er
upåvirkelige gennem lovgivning“. Loven virkede snarere mod sin hensigt,
da dens muligt stigmatiserende effekt kunne få folk til at afstå fra at kontakte
sundhedsvæsenet.Fremskridtspartiets bestræbelser på at få AIDS ind i kønssygdomsloven
var den direkte anledning til forslaget. De borgerlige partier
afviste i første omgang forslaget, men en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen til
Sundhedsudvalget,hvor det hed,at loven var uden betydning,og „at man
kun gennem massiv oplysning og information med mulighed for anonymitet
kan motivere personer, der er eller tror sig smittet, til at søge læge“, fik
dem til at ændre opfattelse. 11 Siden da har kønssygdomme ikke været genstand
for lovgivning i Danmark.AIDS blev aldrig klassificeret som kønssygdom.
Ligeledes i Danmark kom der i 1979 en ny lov om smitsomme sygdomme,
som med ændringer i 1994 stadig er gældende. Loven omfatter ikke
kønssygdomme. Ifølge loven skulle en person, som var smittet med en
alment farlig sygdom, 12 lade sig undersøge og eventuelt lade sig indlægge til
observation på sygehus.Skete dette ikke frivilligt,kunne det ske med tvang.
Indenrigsministeren kunne påbyde tvangsmæssig behandling.Endvidere
indeholdt loven pligt for alle borgere til at anmelde til myndighederne,hvis
248