Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

PÅVIRKNINGSMETODER OG MÅLGRUPPER I begge lande gjorde læger og andre myndigheder sig overvejelser om,hvordan man bedst nåede ud til folk med oplysningen og nåede den tilsigtede virkning. 25 I tråd med oplysningstankegangen forestillede man sig i Danmark, at øget kundskab ville fungere opdragende. F.eks. skrev den danske læge L.S. Fridericia i 1929: „Den samme Metode, som her er nævnt overfor Tuberkulose,at opdrage Publikum ved at sprede hygiejnisk Kundskab til de enkelte Hjem,lader sig anvende ved Forebyggelsen af en Række andre Sygdomme,f.Eks.Spædbørns Sygdomme og Skolebørns Sygdomme,for blot at nævne to Grupper“. 26 Lægen Viggo Munck fandt i 1936, at det ikke var nødvendigt at sælge varen oplysning om sundhed da „folk ønsker den“.Senere hed det, at „befolkningen trænger til en saadan oplysning“. Måske var behovet synligere for forfatteren end for hans kolleger og befolkningen,fordi som han skrev:„En af propagandaarbejdets opgaver bliver at fremkalde den hertil svarende mentale nyindstilling saavel hos læger som hos publikum“. 27 Hvilket må betyde, at ønsket om sundhed alligevel skulle formes eller skabes. Selv om der blev udgivet meget oplysningsmateriale,var der også udbredt tvivl om nytten. Et alternativ var den direkte personlige påvirkning. Poul Bonnevie, professor i hygiejne, skrev i 1951, at oplysning ikke var nok; der skulle også vilje til at bruge oplysningen. Han troede ikke, at folk ønskede sundheden.Derfor var en af hygiejnikernes opgaver er at skabe dette ønske. „Folkesundheden er en pædagogisk opgave“. Bonnevie lagde således stor vægt på at motivere.Motivationen kunne skabes ved at knytte positive følelser og behov til de ønskede adfærdsændringer.Her mente Bonnevie,at man måtte benytte „den personlige vejledning og påvirkning, som ikke blot giver konkret viden, men som – selvfølgelig støttet af en almindelig opinionsdannelse – også giver forståelse af,at denne viden virkelig skal udnyttes,skaber mentaliteten og dermed fremelsker trangen til virkelig at følge rådene“. 28 Direktøren for sygekassevæsenet påpegede dog i 1939, at en væsentlig grund til, at den skriftlige oplysning ikke virkede,var,at „man maa ogsaa regne med den Vanskelighed,som store Dele af Befolkningen har ved med Udbytte at tilegne sig en skriftlig Fremstilling“. 29 Det var altså ikke kun viljen,det skortede på. Målgrupperne for oplysningen blev også diskuteret. Ofte blev børnene nævnt som en vigtig målgruppe. Det skyldtes sikkert både, at de var nemt tilgængelige,især i skolen,og at man havde en forestilling om,at de var lettere at påvirke.Husmødrene var en anden stor gruppe,som især nogle kvinder mente, var vigtige at satse på.Ved debatten om oprettelsen af Statens Hus- 31
holdningsråd i 1935 sagde Gerda Mundt, konservativ, i Folketinget, at kvindernes arbejde skulle styres:„Vi trænger til at faa hele dette Erhverv lagt ganske anderledes til rette for Kvinderne“. 30 I udstillingskataloget til den omtalte sundhedsudstilling skrev Kate Fleron:„Fornuftigvis har det først og fremmest været Kvinderne, Sundhedspropagandaen gennem Aarene har henvendt sig til,Mødrene og Husmødrene … Hvis Konen i Huset forstaar, hvorledes Sundheden skal bevares, ved hvilken Mad og hvilkeVaner, saa lærer hendes Mand det,uden at han mærker det,og Børnene blive opdraget til at spise rigtigt og værne deres Helbred lige saa naturligt,som de bliver opdraget til ikke at spise med Kniv og ikke falde deVoksne i Talen“. 31 Den klare og accepterede arbejdsdeling gjorde det muligt at målrette oplysningen.Man behøvede kun at nå halvdelen af den voksne befolkning.Mændene og børnene behøvede ikke engang altid at fatte, hvad det handlede om. Hovedansvaret,ikke kun for familien,men også for slægten,hvilede dermed på kvinderne. Kate Fleron afsluttede sin artikel i kataloget med ordene:„At Kvinderne forstaar, hvad Sundheden er værd, betyder, at Slægten vinder den“. I Sverige lagde man vægt på at kombinere oplysningskampagnerne med andre påvirkningsmetoder, f.eks. lokale aktiviteter. Generel oplysning i skriftlig form blev ikke anset for tilstrækkeligt til at forme borgernes ønsker: „I många fall gäller det att förändra invanda betraktelsesätt och levnadsvanor,som ofta sitta djupt rotade.För den uppgiften gäller det att kunna påverka folk djupare än vad en ren propagandakampanj förmår.…Tyngdpunkten måste därför läggas på lokalt formade åtgärder, de lokala organisationernas medverkan“. 32 Som i Danmark blev børnene set som den vigtigste målgruppe,fordi man forventede, at de var mere formbare:„Om en dylik intensifierad upplysningsverksamhet icke kan nå så stora resultat i fråga om den vuxna befolkningen,är det desto mera angeläget,att åtminstone den uppväxande ungdomen i görligaste mån påverkas,ty när denna ungdom väl vuxit upp, äro möjligheterna i fråga om densamma väsentligen försuttna“. 33 Husmødrene var også i Sverige udset som den målgruppe,som skulle indse sit ansvar. „Husmödrarna – folkhälsans diktatorer! Ingen yrkesgrupp har större inflytande på nationens hälsa än husmödrarna. …Varje husmor … har ett stort medborgerligt och humanitärt ansvar. På hennes kunskaper, intresse och noggrannhet och omtanke beror till stor del den kommande generationens hälsa“. 34 Oplysningsmaterialet appellerede til mødrenes ansvarlighed for deres nære,men også for befolkningen som helhed. 32
Page 2 and 3: folkesundhed som politik danmark og
Page 4 and 5: Signild Vallgårda FOLKESUNDHED SOM
Page 6 and 7: FORORD Da jeg i sin tid kom med i M
Page 8 and 9: INDHOLD kapitel 1 Indledning · 11
Page 10 and 11: kapitel 8 „Et bedre liv“ · 190
Page 12 and 13: kapite l 1 INDLEDNING Denne bog han
Page 14 and 15: søger at ændre de ydre forhold,bo
Page 16 and 17: styrke, rigdom eller bare om at væ
Page 18 and 19: eller magt. 15 Den svenske historik
Page 20 and 21: HVORFOR SAMMENLIGNE O VER TID OG ME
Page 22 and 23: afstand. Politikere og embedsmænd
Page 24 and 25: debatter og initiativer på forebyg
Page 26 and 27: grammer og andet materiale fra de p
Page 28 and 29: til at være mindre acceptable i Sv
Page 30 and 31: arrangeret af Berlingske Tidende og
Page 34 and 35: Nye medier som film, radio og rekla
Page 36 and 37: sve rige: ansvarlighed og pligt ove
Page 38 and 39: uden Medvirken af hver enkelt i vor
Page 40 and 41: undrende. Svaret var, at der skulle
Page 42 and 43: deres medmennesker. I kataloget hed
Page 44 and 45: man bør vise sin egen Person Agtel
Page 46 and 47: „De åtgärder som härvid påkal
Page 48 and 49: skolerne skulle man,ifølge en udre
Page 50 and 51: Paa Livet overalt der lurer Farer -
Page 52 and 53: cinska kursplanerna och bildmateria
Page 54 and 55: mån bevaras och stärkes … andra
Page 56 and 57: 114 SOU 1976:46,s. 155. 115 Nr 12.
Page 58 and 59: F I G U R 3.1. Love om helbredsunde
Page 60 and 61: tikere og fagfolk var derfor - som
Page 62 and 63: levnadsstandard,en ökad och förb
Page 64 and 65: e n sam f unds i nteres se Helbreds
Page 66 and 67: Der var også en vis uenighed om,hv
Page 68 and 69: Helhed Grundlaget for dens Arbejdsk
Page 70 and 71: hvor hun havde „Kendskab til Mode
Page 72 and 73: svarende fandtes ikke for folkeskol
Page 74 and 75: och slarv från mödrarnas sida ick
Page 76 and 77: ehov for den rette vejledning.Denne
Page 78 and 79: enhver“. 101 Bonnevie var sålede
Page 80 and 81: oligsituationen ind her.Mange svens
Page 82 and 83:
Den sidst anførte begrundelse for
Page 84 and 85:
ge, og ikke regnedes som selvstænd
Page 86 and 87:
43 Esther Malling Petersen,Venstre,
Page 88 and 89:
76 Cirkulære af 26. november 1945
Page 90 and 91:
kapite l 4 SMITSOMME SYGDOMME OG ST
Page 92 and 93:
ling.Tiltag mod smitsomme sygdomme
Page 94 and 95:
mende,man regner med at 300.000 dø
Page 96 and 97:
at myndighederne kunne blive nødt
Page 98 and 99:
skulle møde personligt hos politim
Page 100 and 101:
ning op. Det var ikke i samfundets
Page 102 and 103:
F I G U R 4.1 Dødelighed i tuberku
Page 104 and 105:
Tuberkulose blev således ikke i Sv
Page 106 and 107:
„de allra enfaldigaste, de som in
Page 108 and 109:
lige frihed,kun som en beskyttelse
Page 110 and 111:
tillid. 113 Der var med andre ord t
Page 112 and 113:
sammenfatning om tuberkulo se I beg
Page 114 and 115:
mende smitsomme Sygdommes Helbredel
Page 116 and 117:
59 Oprettelse af tuberkulosestation
Page 118 and 119:
100 Råd till den lungsjuke, 1929.
Page 120 and 121:
kapite l 5 FOLKESUNDHED - PROBLEMER
Page 122 and 123:
om, hvorvidt den sygelighed, som ik
Page 124 and 125:
egering med et forebyggelsesprogram
Page 126 and 127:
I Sverige oprettedes i 1958 „en s
Page 128 and 129:
dende, at de er så sjældne - isæ
Page 130 and 131:
ett aktivt socialt liv och tillfred
Page 132 and 133:
FOLKESUNDHEDSPROBLEMER danmar k : m
Page 134 and 135:
var begrundelsen åbenbar, nemlig a
Page 136 and 137:
sættelse, såkaldte DALYs.Oplysnin
Page 138 and 139:
domme, der i dag belaster befolknin
Page 140 and 141:
Der var tale om et sammensat billed
Page 142 and 143:
SAMMENFA TNING Myndighedernes opfat
Page 144 and 145:
noter 1 Helt uden opmærksomhed var
Page 146 and 147:
46 SOU 2000:91,s. 64. 47 SOU 1998:4
Page 148 and 149:
109 Regeringens proposition 1990/91
Page 150 and 151:
for vort eget liv og helbred“. 6
Page 152 and 153:
yttersta ansvaret för den egna hä
Page 154 and 155:
RAMMER FOR OG STØTTE TIL DE SUNDE
Page 156 and 157:
vælge.„Hälsoupplysningen har i
Page 158 and 159:
manglende færdigheder eller motiva
Page 160 and 161:
lelse til dens programforslag ander
Page 162 and 163:
påvirkning i de situationer, hvor
Page 164 and 165:
og hvor stor handlefrihed man mente
Page 166 and 167:
14 SOU 1997:119,s. 25. 15 Se note 8
Page 168 and 169:
73 SOU 2000:91, Reservation av leda
Page 170 and 171:
kapite l 7 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Page 172 and 173:
med publikationerne Dødelighed og
Page 174 and 175:
der fremhæver den sociale position
Page 176 and 177:
For kvinder var mønsteret mindre e
Page 178 and 179:
terium, fordi den var relativt upå
Page 180 and 181:
deres vilkår, men også deres adf
Page 182 and 183:
HVAD VILLE POLITIKERNE GØRE VED UL
Page 184 and 185:
dighedernes side over for de svage
Page 186 and 187:
Der var dog ikke enighed om initiat
Page 188 and 189:
noter 1 Sørensen,Th. Børnedødeli
Page 190 and 191:
cist hvilke grupper, der er speciel
Page 192 and 193:
ner førte deres egne kampagner.En
Page 194 and 195:
fore stillinger om hvordan de r sty
Page 196 and 197:
hold,der betyder noget for deres su
Page 198 and 199:
I Sverige blev tobakken koblet til
Page 200 and 201:
1978 kom en lov, som påbød, at ad
Page 202 and 203:
i tobakken blev nævnt, og de mest
Page 204 and 205:
,friskare‘ hår, vitare tänder,
Page 206 and 207:
I svenske pjecer både til voksne o
Page 208 and 209:
NYE STYRINGSTEKNIKKER I sundhedsvæ
Page 210 and 211:
overvægtige var identificeret, sku
Page 212 and 213:
gerne fik.Myndigheder og politikere
Page 214 and 215:
dinaviske lande, men det var faktis
Page 216 and 217:
86 De voksnes røg er noget møg -
Page 218 and 219:
kapite l 9 AUTONOMI OG LYDIGHED - D
Page 220 and 221:
andelen fra 9 til 13 pct.Udviklinge
Page 222 and 223:
våge, og, som det vil fremgå, i d
Page 224 and 225:
1950’erne at rette større opmær
Page 226 and 227:
I 1973 var der stadig politikere, d
Page 228 and 229:
og større medindflydelse“. 50
Page 230 and 231:
ealistisk vurdere evt.belastende fa
Page 232 and 233:
generationers föräldrar att accep
Page 234 and 235:
Forældrene blev opfordret til at t
Page 236 and 237:
var både udtryk for et ønske om a
Page 238 and 239:
forældre skulle udskille de gruppe
Page 240 and 241:
om selv at tage stilling og vælge.
Page 242 and 243:
7 SOU 1976:46,s. 27. 8 Betænkning
Page 244 and 245:
62 SOU 1997:161,s. 42. 63 SOU 1997:
Page 246 and 247:
131 Hälsovård för mödrar och ba
Page 248 and 249:
lovgivning,der i øvrigt vedrørte
Page 250 and 251:
de havde kendskab til,at en person
Page 252 and 253:
største gruppe smittede og syge i
Page 254 and 255:
edelse.Dette incitament er imidlert
Page 256 and 257:
sve rige I Sverige valgte man at be
Page 258 and 259:
I Sverige var flertallet for regist
Page 260 and 261:
noter 1 Selv om jeg har undladt at
Page 262 and 263:
ekæmpelse af sygdommen AIDS. Bag f
Page 264 and 265:
kapite l 11 K ONKLUSION Denne bog h
Page 266 and 267:
På to områder blev forskellen i p
Page 268 and 269:
ydende tone om, hvordan borgerne sk
Page 270 and 271:
styring gennem tvang Når selvstyri
Page 272 and 273:
noter 1 Rose, 1999,s. 86-87 og 88;
Page 274 and 275:
SVERIGE Underrättelse om hvad iakt
Page 276 and 277:
Hjärne, Urban Gustaf Erlandsson (1
Page 278 and 279:
LITTERATUR Love,lovforslag,proposit
Page 280 and 281:
Blom, Ida (1999). Frivillige organi
Page 282 and 283:
Eriksen, Sidsel (1990). Drunken Dan
Page 284 and 285:
Heywood,Andrew (1998). Political id
Page 286 and 287:
Knudsen, Lisbeth B. (1988). Fødsle
Page 288 and 289:
Nielsen,Vagn (1994). Forord til Lev
Page 290 and 291:
Richter, Mervin (1995). The history
Page 292 and 293:
SOU 2002:5. Slutbetänkande av Utre
Page 294 and 295:
Vallgårda, Signild (1995b).Træk a
Page 296 and 297:
STIKORDSREGISTER advarselstekster m
Page 298 and 299:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 300:
Jørgen Goul Andersen & Mette Tobia
show all

Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?