Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

1950’erne at rette større opmærksomhed mod psykiske forhold.Sundhedsplejerskerne
lagde i starten hovedvægt på den fysiske sundhed,hed det,men
i de følgende år vendtes „opmærksomheden i højere grad … mod de psykiske
og miljøbetingede faktorer, og i overensstemmelse hermed reduceredes
antallet af børn pr.sundhedsplejerske ved en revision af retningslinierne
i 1954“. 25
I årene omkring 1970 synes de psykiske aspekter at være trængt i baggrunden.
Da dominerede især i Danmark et (special)lægeligt perspektiv på
helbredsundersøgelserne af svangre. Målet med undersøgelserne var, hed
det,at forbedre obstetrikkens resultater. 26 En central opgave var at kategorisere
de svangre. I de danske retningslinier for svangreprofylakse fra 1976
stod,at „inddelingen af svangre i helt normale og potentielt patologiske og
manifest patologiske foretages med den største omhu under hele svangerskabets
og fødselens forløb med henblik på at udskille følgende risikogrupper
så tidligt som muligt“. 27 25 risikogrupper blev omtalt,og de står opregnet
to steder i publikationen.Alle undtagen to vedrørte biologiske forhold
som alder, paritet og sygelighed.Vejledningen af de gravide omtales som
„instruktionen til patienten“, og den handlede om, at de gravide skulle
belæres om „nødvendigheden af gentagne omhyggelige undersøgelser i
graviditeten“ samt om en række somatiske forhold, der står intet eksplicit
om psykiske forhold. 28 Også ifølge de svenske retningslinjer fra 1969 handlede
helbredsundersøgelserne især om de somatiske forhold:„Sjuksköterska
vid barnavårdscentral har att ägna särskild uppmärksamhet åt spädbarnens
och småbarnens uppfödning, utveckling och välbefinnande“. 29 Om svangreundersøgelserne
hed det i 1969,at „syftet med förvården är att … minska
riskerna för missfall och förtidsbörd samt förebygga sjukdomar och missbildningar
hos barnet“. 30 Udviklingen mod at tillægge psykiske og sociale
forhold større betydning var således ikke lineær. Den større fokusering på
somatikken i årene omkring 1970 kan hænge sammen med større diagnostiske
muligheder og for Danmarks vedkommende med,at sygehusfødslerne
nu var blevet dominerende,og lægerne derfor havde fået en større rolle i
fødselshjælpen. 31 Metoderne til at undersøge fostret blev stadig flere, det
handlede især om at undersøge for eventuelle handicaps, men også barnets
vækst og trivsel.Der kom ikke tilsvarende mængder af nye undersøgelser af
de fødte børn,hvilket kan være en grund til,at somatikken spillede en mindre
rolle i retningslinierne for børneundersøgelserne.
I løbet af de følgende årtier udvidedes formålet med helbredsundersøgelserne
med hensyn til,hvilke områder forældre og børn skulle vejledes og
223