Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

skolerne skulle man,ifølge en udredning fra 1938,oplyse om „njutningsmedlen:betydelsen
av en sund kost för motarbetande av kaffe- och alkoholmissbruk“.
123 Kaffeforbruget var afhængigt af socialt tilhørsforhold.Det var ikke
gymnasieleverne,der var de største misbrugere,da:„en betydligt större procent
av folkskolornas lärjungar än eleverna i de högre skolorna dagligen
dricka kaffe och detta på sina håll i stor utsträckning“. 124 Hvorfor kaffe i den
grad blev problematiseret, har jeg ikke fundet begrundelser for. I de danske
kilder har jeg kun set kaffe nævnt en gang, nemlig i manuskriptet til en
radioudsendelse for skolebørn fra 1950. Børnene skulle undlade at drikke:
„øl,kaffe og the;ikke fordi de ting i og for sig er skadelige,når de nydes med
måde, men fordi jeg ved,at slukker man sin tørst på den måde, så bliver der
ikke plads nok til mælken“. 125 Kaffe i sig selv var således ikke sundhedsskadeligt
ifølge de danske oplysere. 126
Alkohol optræder oftere som problem i Sverige end i Danmark,tobak
sjældent begge steder. Modviljen mod tobak var ikke nødvendigvis sundhedsmæssigt
betinget:„Uppfattningen om dess betydelse för hälsan är ännu
inte stadgad.… Kanske är tobaksfrågan främst en nationalekonomisk fråga.
Nog är det givet att vårt folk hade åtskilligt bättre användning för dess hundratals
millioner kronor,som årligen går upp i rök“. 127
Regelmæssighed og renlighed blev fremhævet: „Det är hälsosamt med
regelbundenhet i livets funktioner,såväl i fråga om sömn,föda,utfört arbete
m.m. … Människan mår också mycket väl av punktlighet“. 128 Som i det
danske materiale var forklaringerne ikke mange. Derfor får vi heller ikke at
vide, hvorfor regelmæssighed skulle være særlig gavnlig for sundheden.
Manglen på forklaringer betyder,at oplysningen snarere kan ses som et forsøg
på at styre folk ved at appellere til deres lydighed end til deres indsigt i
nødvendigheden,deres fornuft.Der var dog forskel på teksterne, nogle var
mere foreskrivende,andre mere informative og saglige.
Der var påfaldende meget mere om arvehygiejne i Sverige end i Danmark.F.eks.indeholdt
den danske lægeforenings første betænkning om profylakse
intet om emnet,hvilket Tage Kemp, leder af Universitetets Institut
for Arvebiologi og Eugenik,kritiserede. 129
SAMMENFA TNING
Når myndigheder forsøgte at få folk til at vælge en sundhedsfremmende
adfærd,appellerede de både til ønsket om det gode liv og til ansvar og pligtfølelse
over for slægten. I Sverige var det mere almindeligt med henvisnin-
47