Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 6
STYRING GENNEM
ANSVARLIGGØRELSE
Spørgsmålet om, hvem der havde ansvar for at forbedre folkesundheden,
spillede en stor rolle i den politiske debat.Var det hovedsagelig den enkelte
borger eller samfundets og politikernes opgave? Identifikationen af ansvarets
placering kan ses som en del af myndighedernes styring,fordi den sætter
rammer for de konkrete initiativer.I 1930’erne og 1940’erne var ansvarsfordelingen
ikke til debat på samme måde, selv om der også dengang blev
appelleret til pligt og ansvarlighed. De styringsteknikker, der blev foreslået
med henblik på at få folk til at ændre adfærd, afspejlede den grad af ansvar,
man ønskede at lægge på det enkelte individ.
HVEM KAN OG BØR T A GE ANSVAR?
danmar k : an s var f or e g e n sundhe d
Det udviklede sig nærmest til et mantra i den sundhedspolitiske debat i
Danmark,at den enkelte selv måtte tage ansvar for sin sundhed.Den store
politiske udfordring var at få borgerne til at erkende det.Prioriteringsudvalget
skrev i 1977,at der burde „i hele befolkningen skabes en større forståelse
for og bevidsthed om individets eget ansvar – og betydningen af egen indsats
– for helbredstilstanden“. 1 Dette blev gentaget i forskellige parafraseringer.Sven
Erik Hovmand,Venstre,sagde i 1978:„Vi må få folk til at forstå,
at de selv har et ansvar for at leve et sundere liv“. 2 Den konservative Henning
Grove mente samme år, at „det er det enkelte menneske, der først og
fremmest er ansvarlig for sin egen sundhed“, 3 og partifællen Karen Højte
Jensen i 1989, at „det er positivt og centralt, at ansvaret ikke blot pålægges
samfundet,de andre. Der må stilles krav til den enkelte“. 4 Den borgerlige
regering, der tiltrådte i 2001, betonede, at „sundheden først og fremmest er
et individuelt ansvar“. 5 Dette var imidlertid ikke kun et borgerligt synspunkt.Specialarbejderforbundet
i Danmark skrev i 1988: „Vi er ansvarlige
148