Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 5
FOLKESUNDHED
– PROBLEMER OG POLITIK
Fra dette kapitel springer fremstillingen tyve år frem i tid,og det handler nu
om de sidste tre årtier af 1900-tallet.Fra 1970’erne kom der igen politisk
fokus på forebyggelse.Sundhedspolitikken i 1950’erne og 1960’erne rettede
sig hovedsagelig mod sygehusene. 1 Den sundhedspolitiske debat blev mere
omfattende og begyndte at fylde mere i de politiske partiers programmer.
De politiske lejre markerede i højere grad deres ideologiske positioner på
området,hvor i det mindste i Danmark sundhedspolitikken tidligere havde
været præget af konsensus. 2 Politikformuleringen i denne periode adskilte
sig fra den i 1930’erne og 1940’erne ved, at forebyggelses- eller folkesundhedspolitikken
for første gang blev taget op som et samlet område i
betænkninger og programmer. Samtidig udarbejdedes betænkninger og
love på forskellige delområder, f.eks.helbredsundersøgelser af børn og gravide
og initiativer over for tobaksbrug.Nogle af disse tiltag behandles i senere
kapitler. Forskellene mellem Danmark og Sverige blev mere udtalte end
tidligere, når man ser på betænkninger og programmer. Det kan skyldes,at
politikken blev mere artikuleret og fik en mere overordnet karakter, hvor
grundlæggende ideologiske opfattelser fik større gennemslag.Dette kapitel
handler om begrundelser for overhovedet at prioritere folkesundhed og om
den magtudøvelse, der består i at definere, hvori sundhedsproblemerne
består,og hvilke deres årsager er.Det bygger på betænkninger,programmer,
lovforslag med bemærkninger, partiprogrammer og debatter i Folketing og
riksdag fra 1970 og frem.
UDVIKLINGEN I SYGELIGHED OG DØDELIGHED
Diskussionen fra 1970 og frem fandt sted på baggrund af en høj vækst i aktiviteter
og udgiftsniveau i sundhedsvæsenerne i de to lande, især i sygehusvæsenet.Væksten
var størst fra 1960’erne og frem til midten af 1970’erne. 3
Den gav anledning til overvejelser om,hvorvidt væksten kunne begrænses
119