Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

for vort eget liv og helbred“. 6 Også den socialdemokratiske sundhedsminister
BirteWeiss talte i 1998 om „individets valgfrihed i forhold til egen sundhed“.
7 Borgerne valgte selv,men de skulle helst vælge det sunde liv,dvs.tage
ansvar for, at de var – eller blev – sunde. Politikerne forventede med andre
ord, at borgerne ikke alene havde viljen til sundhed, men også, at de var
ansvarlige nok til at efterstræbe den.
Det var dog ikke alle socialdemokrater, der mente, at den enkelte selv har
hovedansvaret for sin sundhed. De fremhævede, at samfundsmæssige forhold,som
lå uden for den enkeltes direkte indflydelse, havde størst betydning
for sundheden,at det altså var „samfundets opgave at skabe leveforhold
og udviklingsmuligheder for det enkelte menneske som på bedst mulig
måde sikrer bevarelse af sundhed og trivsel og forebygger opståelse af sygdom“.
8 Folketingsmedlem Torben Lund sagde i 1987/88, at „den enkeltes
holdning og livsstil – vores vaner – (er) ikke et resultat af ingenting, men
selvfølgelig et produkt af de påvirkninger den enkelte er udsat for hver dag,
et produkt af vore livsbetingelser.Derfor kan man ikke bare løfte pegefingeren
eller snakke om oplysningskampagner, der skal ændre folks livsstil; de
grundlæggende forhold,som har skabt livsstilen,må også ændres“. 9 I Folkesundhedsprogrammet
fra 1999 hed det,at „det er således ikke alene et individuelt
forårsaget problem, at der ryges mere i nogle socialgrupper end i
andre. Der kan være tale om en tilpasning for eksempel til en presset
arbejdssituation eller et kollegialt fællesskab og dets normer“. 10 Livsstilen
var central for sundheden,men den var ikke noget,folk valgte helt frit.
Mens de borgerlige lagde stor vægt på den individuelle ansvarlighed,hævdede
socialdemokraterne både det individuelle ansvar og politikernes ansvar
for vilkårene for menneskers valg og deres levekår i øvrigt.
sve rige: de lt ansvar
I Sverige skelnede Folkhälsokommittén i 1998 mellem ansvaret for den enkeltes
sundhed og for folkesundheden, defineret som sygdomsmønsteret i
befolkningen: „Ansvaret för individers hälsa är delat mellan individ och
samhälle, men ansvaret för orättvisor i hälsans fördelning mellan grupper
främst är ett ansvar för samhället“. 11 Folkhälsokommittén skelnede endvidere
mellem forskellige former for adfærd og dermed forskellig ansvarsplacering:
„Vid analysen av olika beteenden finns dock goda skäl att försöka särskilja
individuellt relativt fritt valda beteenden och s.k. strukturellt betingade
beteenden. I det förra fallet, som ofta karakteriserar mer privilegierade
149