Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

og hvor stor handlefrihed man mente,at hun/han havde,og som en konsekvens
deraf,hvilken rolle myndighederne burde spille i bestræbelserne på at
få folk til at leve sundt.De,der lagde stor vægt på den enkeltes ansvar og valgmuligheder,
betonede også nødvendigheden af at styre den enkeltes valg
gennem oplysning,undertiden ligefrem via handlingsanvisninger. Et frit
individ,dvs.et individ som blev tillagt ansvar og valgmuligheder,måtte styres
mere aktivt.De,der lagde vægt på de sociale og samfundsmæssige forholds
betydning for folks sundhed,lagde mindre vægt på den direkte styring af
den enkeltes adfærd.Individets ansvar fremhævedes ofte i Danmark,og der
blev også skrevet mere om nødvendigheden af holdningsændringer,dvs.af at
forme borgernes ønsker og egenskaber. I begge lande havde politikerne
mindre forventninger til de såkaldte svages evne til at styre sig selv,hvorfor
større indgreb fra myndighedernes side ansås som påkrævede og berettigede.
De, der betonede individets ansvar, forsøgte også at få borgerne til at tage
dette ansvar, bl.a. ved at styre gennem appel til ansvarlighed. Her er der tale
om det,Nikolas Rose har kaldt „ansvarliggørelsesteknologier“. 94 Den stærke
betoning af ansvar indebar forventninger til, at den enkelte skulle tage
stilling til den måde, hun/han levede. Med Rose kan man sige, at individet
ikke kun havde frihed til at vælge,men var forpligtet til det. 95
Var der med betoningen af den enkeltes ansvar og appeller til det autonome
individ tale om nye måder at styre på i forhold til den tidligere behandlede
periode? 96 I 1930’erne og 1940’erne gjorde de styrende en del ud af at få
folk til at tage ansvar ved at fremhæve, hvad der var deres pligt.Dette at placere
ansvar var således ikke nyt. Det nye, især i Danmark, var, at de sociale
forpligtelser nedtonedes i forhold til det individuelle projekt.Troede de styrende,at
de kunne forlade sig på,at folk vil styre sig selv? Ovenstående tyder
ikke på det. Påbud og handlingsanvisninger var stadig nødvendige. Flere,
ikke umiddelbart forenelige, styringsteknikker måtte tages i brug, både
appel til ansvarlighed og til lydighed.
Staten blev i begge lande,i det mindste af politikerne,set som borgernes
hjælper,som den gode hyrde,der sørgede for sine får.Som det hed i en publikation
fra Statens folkhälsoinstut fra 2002 om udviklingen i 1900-tallet:„Stat,
kommun och landsting sågs inte som fiende till medborgarna,vilket de gjorde
i många andra länder“. 97 Denne tillid til,at staten havde en opgave og et
ansvar for borgerne,var måske mere udtalt i Sverige.Staten kunne beskytte
individet mod kvælende fællesskaber og andre negative sider af det „civile
samfund“. 98 Det er det,LarsTrägårdh betegner „statist individualism“.
De politiske diskurser i de to lande var forskellige. Med en lidt skarpt
163