Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

noter
1 Sørensen,Th. Børnedødeligheden i forskjellige Samfundslag i Danmark. Kjøbenhavn:
C.A. Reitzels Forlag, 1883. De økonomiske Forholds og Beskjæftigelsens Indflydelse på
Dødeligheden. Kjøbenhavn: C.A. Reitzels Forlag, 1884. Genoptrykt i 1984 i Sørensen,
1984.
2 Alva Myrdal. Folk och familj, 1944. Citeret efter SOU 1998:43,s. 64.
3 I England havde man en betydelig længere tradition for at publicere dødelighedsstatistik
opdelt på sociale klasser. Der findes den fra 1911.Vågerø, 1991,s. 19-31.I
1980 vakte en kommissionsrapport om store sociale forskelle i sundhed i Storbritannien
megen opmærksomhed. Opmærksomheden blev forstærket af, at den konservative
engelske regering søgte at gøre publikationen så ukendt som muligt ved
kun at mangfoldiggøre den i 260 eksemplarer og publicere den på en fridag (bank
holiday). I 1982 blev den udgivet som billigbog.Townsend & Davidson, 1982. Rapporten
kan have medvirket til, at den sociale ulighed i sundhed kom på dagsordenen
også uden for Storbritannien.
4 WHO. Targets for health for all, 1985,s. 24.
5 Sode-Madsen, 2003.
6 Stråth, 1990,s. 245.
7 Der stod dog i 1989 i forebyggelsesprogrammets dokumentationsdel en sætning om
social ulighed i sundhed. „Social baggrund og erhverv har stor indflydelse på sygeligheden“
Regeringens forebyggelsesprogram, 1989,s. 37.
8 En socialdemokratisk sundhedspolitik, 1979.
9 På menneskets vilkår. Socialdemokratiets arbejdsprogram 1992-96, 1992,s. 69. Det er i
øvrigt det tidligste eksempel, jeg har fundet, på en henvisning til WHO’s mål om
lighed i en dansk politisk sammenhæng.
10 Sundhedsministerens redegørelse 1994. Samarbejde om sundhed 1994-97, 1994,s. 20.I 1996
afholdtes en konference om „Velfærd og trivsel for svage grupper“ arrangeret af
Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Social ulighed, sundhed og sygdom. Illustration
af sammenhænge, 1996.
11 Allerede i sygdomsundersøgelsen fra 1960 blev der påvist visse sociale forskelle i
sygelighed, f.eks. mellem dem, der havde løn under sygdom, især funktionærer, og
dem, der ikke havde det, arbejdere, og mellem dem, der boede i henholdsvis usunde
og andre boliger. Sygdomsundersøgelsen i Danmark 1951-1954, 1960.
12 Lynge, 1979;Andersen, 1985.
13 Lavindkomstkommissionens betænkning. Betænkning 946. København, 1981,s. 94 ff.
14 Knudsen, 1988.
15 Sundhedstilstand. Sundhedsadfærd. Forebyggelsesprogram, 1991,s. 73 ff.
16 Danskernes sundhed mod år 2000. Sundhedsadfærd. Sundhedstilstand. Sygelighed. Dødelighed.
Levekår, 1997.
17 Danskernes sundhed mod år 2000. Sundhedsadfærd. Sundhedstilstand. Sygelighed. Dødelighed.
Levekår, 1997,s. 135.
18 Ulighed i sundhed og forebyggelse, 1998.
19 Regeringen, 1999,s. 6.
20 Regeringen, 2002,s.6.
187