Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

der fremhæver den sociale positions betydning for sundheden,blev udfoldet
i senere betænkninger,især af folkhälsokommittén.
Et andet argument for at gøre noget ved uligheden på dette område var,at
det ville få gavnlig effekt på folkesundheden generelt,ifølge formuleringen i
en betænkning fra 1984: „Den största positiva effekten på folkhälsan kan
uppnås genom förbättringar för de grupper, som idag utsätts för de största
hälsoriskerna och därmed har den högsta sjukligheten och dödligheten“. 27
Et tredje argument, som blev fremført i 1997, var, at det ville give accept i
befolkningen for folkesundhedspolitikken:„Att folkhälsoarbetet bedrivs
med målsättningen att minska ojämlikheten i hälsa torde vara en förutsättning
för att det skall ha legitimitet bland medborgarna“. 28 For det fjerde
blev det hævdet,at uligheden kunne være med til at svække sammenhængskraften
i samfundet, det sociale kit eller den sociale kapital (jf. kapitel 5),
hvilket,ifølge folkhälsokommittén, kunne forringe den samlede folkesundhed.Grundene
til,at uligheden skulle bekæmpes,var dermed også,at det
kunne give folkesundhedspolitikken som helhed både større effekt og større
legitimitet.
Endelig stred, ifølge folkhälsokommittén, uligheden mod grundlæggende
værdier i samfundet.Værdier som et „humanistisk människosyn“ og forestillingen
om „alla människors lika värde“ var ikke forenelige med social ulighed
i sundhed.Lighed,som var et overordnet mål,indebar, at alle skulle „ha
likvärdiga möjligheter att förverkliga sina strävanden.För att detta skall vara
möjligt krävs att de stora skillnaderna mellan olika gruppers hälsa
minskar“. 29 Folkhälsokommittén præciserede også,at de uligheder, som man
fra politisk side skulle gøre noget ved,var dem,der var uretfærdige:„Olikheter
i hälsa (är) orättvisa, om de … går att påverka och de inte uppenbart är
individens eget val“. 30 Målet var at skabe et godt samfund. „I ett gott samhälle
skall inte medborgarna ha så olika villkor att konsekvenserna blir stora
skillnader i livslängd eller sjuklighet“. 31 Det gode samfund uden store uligheder
„blir också bättre och tryggare att leva i för alla människor“. 32
De socialdemokratiske lighedsidealer prægede således i høj grad de svenske
politiske udmeldinger på området.Vigtigheden af at gøre noget ved problemet
blev fremhævet i alle betænkninger og regeringsforslag, som
omhandlede folkesundheden fra 1984 og frem,også dem,der publiceredes af
den borgerlige regering.Den store betydning,emnet blev tillagt,fremgår
også af,at to af folkhälsokommitténs betænkninger hed Hälsa på lika villkor.
Der var dog ikke i Sverige total enighed om,at social ulighed i sundhed
173