Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

gerne fik.Myndigheder og politikere så det tilsyneladende ikke som problematisk
at søge at opdrage den voksne befolkning eller at udvide påvirkningen
til at omfatte flere områder såsom arbejdslivet.
Undertiden ses i den sundhedsoplysende litteratur en afstandtagen fra tidligere
tiders (dvs. før ca. 1970) sundhedsoplysning, som blev betragtet som
autoritær,med for lidt sans for folks situation etc.,og en afstandtagen fra sygdomsforebyggelse,
som skulle erstattes af sundhedsfremme. Forskellene
mellem før og nu er dog ikke iøjnefaldende; der blev som ved midten af
1900-tallet udstedt mange påbud om,hvordan borgeren burde opføre sig,og
der blev appelleret til mange af de samme ønsker.
Den store forskel mellem landene er, at den svenske oplysningsindsats tilsyneladende
har været meget mere omfattende end den danske. Dette på
trods af at man i de mere programmatiske udtalelser i Danmark fremhævede
oplysningen stærkere end i Sverige,se kapitel 6.
noter
1 Sundhedsfremme blev set som noget andet end forebyggelse. Forskellen diskuteres
senere i kapitlet.
2 Bunton, 1992.
3 I det følgende behandles kun oplysningsaktiviteter, som havde ambitionen at være
landsdækkende. I begge lande gennemførte også de regionale myndigheder, amter
og landsting og kommuner, forskellige oplysningskampagner; de er ikke analyseret
her. For at gøre opgaven overkommelig er det kun skriftligt materiale, som analyseres.
4 I Danmark fandtes siden 1964 Komiteen for Sundhedsoplysning, som blev oprettet
ved en overenskomst mellem De samvirkende centralforeninger af sygekasser i
Danmark og Den almindelige danske Lægeforening. Det er således ikke en offentlig
institution, og den modtager ikke fast statsstøtte.
5 „Det finns inga nationella register över olika kampanjer med inriktningen att öka
den fysiska aktiviteten i hela eller delar av befolkningen“. Fysisk aktivitet för nytta och
nöje, 1999,s. 43. Det gør der heller ikke for andre områder, hverken i Danmark eller
Sverige.
Mange har været behjælpelige med at stille materiale til rådighed.Sundhedsstyrelsens
211