Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I Sverige blev tobakken koblet til alkohol og kaffe, <strong>som</strong> alle blev anset for<br />
sundhedsskadelige. Det skete bl.a.i en statslig betænkning fra 1918. 27 Også i<br />
1930’erne var der i Sverige en vis opmærk<strong>som</strong>hed på rygning. I 1930 foreslog<br />
C.A.Lindhagen i riksdagen forbud mod rygning i centraladministrationens<br />
lokaler og i sovekupeer. 28 I 1938 fremsatte O.F. Dahlbäck forslag om<br />
„förebyggande av alltför tidigt tobaksbruk bland den uppväxande ungdomen“.I<br />
1934 blev der indgivet et forslag om aldersgrænse for tobakskøb på<br />
15 år. 29 Det gav ikke anledning til nogen initiativer fra rigsdagen,men viser,<br />
at tobakken ikke helt havde forladt dagsordenen,og at flere af de restriktioner,<br />
der blev indført i slutningen af århundredet, allerede var foreslået i<br />
mellemkrigstiden. Den danske forskning på området er desværre stort set<br />
ikke-eksisterende. En søgning på biblioteksdatabaser efter publikationer fra<br />
før 1950 giver hovedsagelig oplysninger om dyrkning af tobak, hvilket kan<br />
tyde på,at tobaksforbruget ikke var et stort tema i dansk sundhedsdebat for<br />
100 år siden. Der var dog en vis opmærk<strong>som</strong>hed på rygning og sundhed;<br />
f.eks.udgav Landsforeningen „Bort medTobakken“ fra 1907 til 1910 månedsbladet<br />
Frisk Luft. 30 Det forhold,at tobak allerede for 100 år siden var formuleret<br />
<strong>som</strong> et større sundhedsproblem i Sverige end i Danmark,kan måske være en<br />
forklaring på, at der også i Sverige i slutningen 1900-tallet blev gjort mere<br />
for at begrænse rygning.En mere nærliggende forklaring kan være, at der i<br />
det hele taget har været mindre opmærk<strong>som</strong>hed på indtagelse af sundhedsskadelige<br />
stoffer,herunder alkohol og narkotika,i Danmark.<br />
Da rygning for alvor kom på den sundhedspolitiske dagsorden i løbet af<br />
1960’erne var det dog de danske myndigheder og organisationer,der kom først<br />
på banen.I 1961 kom en betænkning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen,Landsforeningen<br />
til Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. 31 I 1963 blev et<br />
udvalg nedsat af Indenrigsministeriet med henblik på at foreslå,hvordan farerne<br />
ved cigaretrygning kunne begrænses. 32 Udvalget skulle især se på tobaksreklamer<br />
og oplysning.Disse betænkninger rummer forslag til initiativer for at<br />
begrænse rygningen,<strong>som</strong> siden er gennemført,f.eks.indførelse af røgfri miljøer,reklameforbud<br />
og begrænsning af børns adgang til at ryge samt oplysning.<br />
De foreslog også propaganda rettet mod børn og unge og mod voksne varetaget<br />
af et permanent råd.Det varede imidlertid lang tid,før det skete.<br />
De svenske <strong>politik</strong>ere og læger tog de amerikanske og engelske publikationer<br />
om rygningens helbredsskadelige virkninger mindre alvorligt.Medicinalstyrelsen<br />
publicerede en rapport Fakta om rökning i 1965, <strong>som</strong> var mere<br />
forbeholden i sine konklusioner om sammenhængen mellem rygning og<br />
sygelighed end de angelsaksiske. 33 I 1970’erne blev tonen ændret,sikkert<br />
197