Folkesundhed som politik - Aarhus Universitetsforlag

undrende. Svaret var, at der skulle endnu mere viden til:„… alla är fångna i
en illusion,då de tror att alkoholen hjälper dem i deras bekymmer.När vetskapen
härom blir allmän egendom, behövs det inga förbud och restriktioner.Då
är alkoholen utklassad“. 67 Som i Danmark indeholdt oplysningsmaterialet
meget om kroppens opbygning og måde at fungere på. De film,
arbejderbevægelsen distribuerede i forbindelse med sin kampagne,handlede
mere om forskellige kropsfunktioner end direkte om sygdomsforebyggelse.
68 Denne oplysningsiver skal både ses som udtryk for en stærk tro på
nytten af at appellere til folks fornuft og for,at uddannelsesniveauet var lavt.
Befolkningens viden om kroppens funktioner var sandsynligvis ikke stor,
sammenlignet med i dag.
appe l til føjelighed elle r lydighed
Tonen i oplysningen var bydende, og man talte om opdragelse selv af den
voksne del af befolkningen. Den almindelige danske Lægeforening skrev i
1944, at „profylaktiske Undersøgelser (af 40-årige SV) vil give Lægen Lejlighed
til hygiejnisk Opdragelse, hvor det viser sig ønskeligt“. 69 For at forebygge
tuberkulose skulle man „udvikle den opdragendeVirksomhed overfor
Befolkningen angaaende de tidlige Symptomer“. 70 Også i Sverige blev
der talt om,at folk skulle opdrages:„en rationell fostran till hälsa“. 71
Læste man materialet,fik man at vide,hvordan man skulle og burde opføre
sig, men ikke så ofte oplysning om, hvorfor. Det var mere føjelighed end
fornuft og selvstændig stillingtagen,myndighederne appellerede til.Titlerne
på nogle af artiklerne i kataloget til sundhedsudstillingen illustrerer dette:
„Saadan skal Deres Barn passes“ og „Saadan skal De købe – Saadan skal De
ikke købe“. Nogle af påbuddene bar præg af, at de blev udformet i et samfund
med større afsavn:„Derfor er det uomgængelig nødvendigt,at De spiser op
til sidste Rest af, hvad De kan få for Deres Mærker“. „Grøden maa og skal
spises op“. 72
Skal og bør blev hyppigt brugt i oplysningen: „Barnet skal have modermælk…“
73 „Barnets Dag bør reguleres efter Klokkeslet“. 74 „Børnene skal
fra ganske smaa vænnes til at sove for aabneVinduer“. 75 Her handlede det
således om at gøre,som der blev sagt.
Danske lægestuderende lærte,at det var deres ansvar at fortælle folk,hvordan
de skulle indrette deres liv,både fordi lægerne vidste bedst,og fordi borgerne
i kontakten med lægen ofte var i en situation,hvor de var særlig lydhøre.„Ernæringen
bør planlægges,ikke overlades til de enkeltes forgodtbe-
39