17.07.2013 Views

INDHOLD INDLEDNING ...

INDHOLD INDLEDNING ...

INDHOLD INDLEDNING ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Modsat de traditionelle produktannoncer er brands ikke disciplinære. Derimod virker<br />

brands snarere ved at give forbrugeren en følelse af magt ved at gøre det muligt for dem<br />

at bevæge sig i forskellige retninger med deres liv. Branding omformer nemlig, som<br />

citatet viser, produkter til sociale tegn, der kan bruges til at signalere tilhørsforhold<br />

omkring forskellige fællesskaber. Dette kan betegnes som et uskyldstab, fordi reklamen<br />

hermed bevidst spiller på forbrug som identitetskonstruktion ved netop at pege på<br />

reklamen som et kulturobjekt i sig selv. Dermed opstår et totalt brud med den realistiske<br />

reklames forpligtelse på virkeligheden for at pege direkte ind i hyperrealiteten. Denne<br />

tendens kan den virale reklame siges at være apoteosen af, idet dens bevidste forsøg på<br />

at gøre sig så ”kreativ” at den i sig selv er værd at omtale for målgruppen, stiller den i et<br />

klart modsætningsforhold til Ogilvys produktannoncereklame, hvor kun købet af<br />

produktet kan betegnes som en tilfredsstillende reaktion på mødet med reklamen. Med<br />

en omskrivning af Ogilvy er brandingens credo at gøre selve reklamen, frem for<br />

produktet, til helten.<br />

Naturalisering af medie/brand<br />

Spørgsmålet om hyperrealitet i brandingens appel til at danne fællesskaber over for den<br />

”autentiske” folkelige kultur har jeg tidligere berørt i forhold til Adorno og Horkheimers<br />

kritik af kulturindustrien som den negative anticipation af internettets fremvækst som<br />

massemedie. I forhold til denne problemstilling vil jeg benytte kultursociologen Vince<br />

Carduccis diskussion af en kulturhistorisk tendens til at skelne mellem den ”dårlige”<br />

kultur – det vil sige kulturindustrien, systemet, spektaklet, varefetichismen og andre<br />

afarter af den kunstige civilisation – og så den ”gode” kultur som er autentisk,<br />

ekspressiv, sandfærdig og naturlig. Hvor den dårlige kultur er styret oppefra og ned, er<br />

den gode kultur selvstyrende; dens magt springer bogstaveligt talt op af jorden selv. 14<br />

14 Carducci, Vince, ”Culture Jamming: A Sociological Perspective“, Journal of Consumer Culture 2006, 6,<br />

SAGE Publications 2006, p. 121<br />

10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!