INDHOLD INDLEDNING ...

indeled mellem fortiden og nutiden, idet udtømningen af traditionerne har taget til i
kraft.
Baumans udgangspunkt er at læse folklorebegrebets opståen som et modsvar til
de moderne ideologier omkring den protestantiske evolution, oplysningen og den
industrielle kapitalisme, hvor fornuft, individualisme og fremskridt var de vigtigste
værdier. Folkloren havde et kulturelt modsvar til det, den opfattede som fremskridtets
tømning af præmoderne, lokale fællesskaber ved netop at fastholde traditionalisering
som en social proces, der fortløbende foregår. Således anskuer Bauman folkloren som
en måde, hvorpå der skabes en symbolsk resonans i lokale fællesskaber, hvorfor genren
er kollektivistisk på to planer: Den skaber en gruppeidentitet ved at konstruere
referencepunkter i fællesskaberne, således at individet er indskrevet i gruppen, og
kollektivitet i og med at dens fortælle- og bevarelsesform er afhængig af
intergenerationalitet dens udøvere imellem. Betyder det så, at folklorens indhold peger
mod konsensual homogenitet? Ikke nødvendigvis, ifølge Bauman, for folkloristiske
fortællinger er ikke udelukkende realiseringer af det omgivende samfunds normative
standarder. Bauman mener derimod, at man må forstå folkloren dialektisk:
”Folklore may be an expression of differential as well as shared identity, relationships of
conflict as well as homogeneity. Most important, it appears the empirical investigation of
the social base of folklore in use highlights the ways in which folkloric expression may be
constitutive of social relationships, not merely reflections, projections, or correlates of
them.” 30
Folklore har altså her en transformativ, frem for blot social, kvalitet, som ofte bliver
underrepræsenteret i den folkloristiske forskning, fordi folkloren bliver fremstillet som
noget, der står i kontrast til nutiden. Således hersker der ifølge Bauman en tendens til at
genindskrive folkloren i en idylliseret, anakronistisk samfundsvision ved at ahistorisere
30 Ibid., p 36.
20