INDHOLD INDLEDNING ...

denaturalisere og affortrylle de hverdagslivets handlinger, der ellers tages for givet. 86 I
Dynamite Surfing overskrives bybilledets oprindelige budskab følgelig i selve
eksplosionsøjeblikket, idet hverdagslivet denaturaliseres til fordel for en selvrefleksiv
fortælling om brandet Quiksilver som rebelsk.
Det amerikanske tv-show Myth Busters ser den virale reklame Dynamite Surfing
som en anledning til at sprænge nogle store dynamitmængder af i en grusgrav, for at
undersøge hvorvidt man derved kan skabe så store bølger, at det vitterligt er muligt at
surfe på dem. Her kan man nærmest tale om en folkloristisk variation af et narrativ hen
mod et andet. Dog er der i tilfældet Myth Busters nærmere tale om, at den virale
reklame bliver geniscenesat i fjernsynets broadcastingsmassemediekultur. Her er de
subversive markører helt forsvundet fra videoen, og kaos er blevet erstattet af orden.
Således er der da også en stor mængde politifolk til stede, da de optager eksplosionen af
en 200 punds sprængladning. Eksplosionen er her blevet centrum for spektaklet, mens
surfingen i realiteten er trængt i baggrunden som blot et påskud. Forskellen mellem
Quiksilvers reklame og Myth Busters populærvidenskabelige program om at sprænge
dynamit i luften for at skabe bølger, er konteksten. I den oprindelige reklamevideo er
den jo netop ikke udgjort af en kulisse eller grusgrav, men derimod en millionbys midte.
Begge videoer spiller på en grundlæggende destruktiv drift som en undertone til filmen,
men det er kun i Dynamite Surfing, at eksplosionen også har en destruktiv kraft som
symbolsk figur og ideologisk fantasi.
Eksplosionen midt i storbyen konnoterer som tidligere påvist terrorismens katastrofer.
Et muligt referencepunkt for den selvrefleksive forbruger er den virkelige terroristaktion
9/11, som ifølge det amerikanske kunst- og kulturanalytiske kollektiv Retort var
”designet til at blive set.” 87 Retort tillægger 9/11-flyenes kollision med tvillingetårnene
en symbolsk magt, som gjorde det muligt at påvirke det sociale imaginære ved at fremstå
som en sabotage af kapitalens symbolske kredsløb. Retort skriver, at terroristerne fulgte
86 Klein, Naomi, ”Culture jamming”, No Logo, Knofp Canada 2000, p. 282
87 Retort, ”En nedslagen hær”, Billed Politik, (eds. Mikkel Bolt et.al.), Forlaget Nebula, 2010, p. 23
55