INDHOLD INDLEDNING ...

More documents

Recommendations

Info

deltagelse fra modtagernes side i kraft af deres henvendelse til massepublikummet gennem overvejende envejskommunikation. Folklorens autenticitet som legitimt modsvar til modernitetens processer er således hos Bauman bundet til en form for sakralisering af den som ur-genre, hvor overførelsen fra det folkelige, lokale hverdagsfællesskab til de kommercielle medier per se forurener genren. Postmoderne folklore Den amerikanske folklorist Gerald E. Warshaver er fortaler for en anden, mere dynamisk opfattelse af folkloren end Baumans. Ligesom denne mener Warshaver, at man ikke skal se folkloren som en ahistorisk, abstrakt størrelse, men i stedet bør anskue den ud fra dens praktiske brug og være opmærksom på, hvordan den er i konstant forandring. Men til forskel fra Bauman ser Warshaver videnskabeliggørelse og teoretisering af genren som en væsentlig påvirkning af folklore i sig selv. Dermed mener han ikke, at det giver mening at snakke om folklore ud fra et autenticitetsbegreb, hvorfor han heller ikke har de samme reservationer over for at identificere folklore i aktion inden for den (masse)medierede virkelighed. Han mener dog, at folkloren har overskredet teoriens hegemonisering ved at blive bevidst om sig selv som folklore. For at anskueliggøre dette, opstiller Warshaver tre opfattelser af folkloren. Folklore i første instans er ganske simpelt: ”[…] the lore produced by a given folk […],” 34 men ved videnskabeliggørelse overgår folkloren til andet niveau: ”[…] when this folklore becomes the object of knowlegde of a professionally cultured substantive rationality […]” 35 Bevægelsen mellem første og andet niveau foregår altså der, hvor folkloren bliver transformeret til et legitimt emne for akademisk arbejde. Warshaver påpeger, at der ved indgangen til andet niveau sker en ændring i repræsentationen af folkloren fra hverdagspraksis til skriftlig overlevering, som også Bauman havde fat i. 34 Warshaver, Gerald E., "On Postmodern Folklore", Western Folklore Vol. 50, No. 3, Western States Folklore Society 1991, p. 220 35 Ibid., p. 220 23
Gennem videnskabeliggørelsen undergår folkloren dermed en formalisering og afgrænsning, som ifølge Warshaver ikke ligger i folkloren selv. Således vil der ske en afkonstekstualisering, hvor aktiviteter der oprindeligt er blevet opfattet som sammenhængende analyseres som selvstændige fænomener. Hvad Bauman overser er altså, at videnskabeliggørelse også har strukturelle implikationer for opfattelsen af folklore; ved at gøre folklore til genstand for rationel viden, skabes der mulighed for at investere uddannelse og vidensmæssig kapital i det, hvorved videnskabeliggørelsen bliver en selvforstærkende måde at forstå folkloren som autentisk på. Denne måde overser at den selv er med til at objektivisere folkloren, blot ikke som genstand for forbrug, men som genstand for viden. I modsætning hertil identificerer Warshawers tredje niveau folklore sig ikke ud fra et autenticitetspricip, men har i stedet sat sit fokus på performativiteten, som Bauman redegjorde for. Det tredje niveau folklore benytter selv elementer fra første og andet niveau, men anerkender ikke – som teoretikere, der følger andet niveau folklores tankegang – første niveau folklore som autoritativt autentisk. Derimod søger tredje niveau i stedet selv at producere folklore med en anden refleksivitet over for sig selv som form. Her henviser Warshaver blandt andet til postmoderne feministiske bevægelser, der bruger andet niveau folklore ”[…] to ”reclaim” their own fenimist representations.” 36 Folkloren legitimerer således heller ikke sig selv ved at henvise til emancipatorisk humanisme og epistomologiske sandhedsregimer; her er folkloren blevet til postmoderne pastiche, der kan forbruges som underholdning på linje, og i konkurrence, med andre genreformer: 36 Ibid., p. 227 37 Ibid., p. 223 ”[…] the replacement of adequacy, accuracy or truth by usefulness, saleability, efficiency or other measures of performativity (Lyotard 1984:5) tells us that we are in the realm of the postmodern.” 37 24
Page 1 and 2: INDHOLD INDLEDNING ................
Page 3 and 4: skuespilleren Ditte Arnth, der havd
Page 5 and 6: virale reklame. Brandingteorien kan
Page 7 and 8: orientere sig mod en længerevarend
Page 9 and 10: for udelukkende at fokusere på den
Page 11 and 12: Modsat de traditionelle produktanno
Page 13 and 14: personlig identitet og fællesskabe
Page 15 and 16: engagement til at skabe det brugerg
Page 17 and 18: netværksinternetsider. I kontrast
Page 19 and 20: undet til ubevidste sociale vanedan
Page 21 and 22: indeled mellem fortiden og nutiden,
Page 23: artfulness in social life.” 33 Fo
Page 27 and 28: Fra Thoms over Bauman til Warshaver
Page 29 and 30: autentiske oplevelser i form af med
Page 31 and 32: ”I know this is really a long sho
Page 33 and 34: Ekstra Bladets omtale d. 11. septem
Page 35 and 36: traditionelle fødselsdagssang "I d
Page 37 and 38: sammenkomster og ’situationistisk
Page 39 and 40: Den 1 minut og 22 sekunder lange fi
Page 41 and 42: dermed basis for at læse filmens p
Page 43 and 44: evægelse; der er altså ifølge Iv
Page 45 and 46: sker, når man ser reklamen og send
Page 47 and 48: manglende kohærens mellem organisa
Page 49 and 50: eksempler er den amerikanske serie-
Page 51 and 52: [ikke udspringer af] nogen filosofi
Page 53 and 54: variation over det større tema, fl
Page 55 and 56: uzzen og de vilde spekulationer omk
Page 57 and 58: skuespilsamfundets logik til sit yd
Page 59 and 60: autenticitet hos seeren som umiddel
Page 61 and 62: ”Such a framework is instrumental
Page 63 and 64: søgeord. 94 Popularitet er et cent
Page 65 and 66: e isolated from an ”enviroment.
Page 67 and 68: Ud fra de to ovennævnte analyser v
Page 69 and 70: ham i skridtet og siger: ”Sorry,
Page 71 and 72: Jameson forudser. Men som jeg har v
Page 73 and 74: styresystem påvirker den kulturell
Page 75 and 76:
hvorfor de opnåede viral opmærkso
Page 77 and 78:
Følgeligt fristes man til at still
Page 79 and 80:
Debord, Guy, ”Den fuldendte Adski
Page 81 and 82:
Olsen, Marta Karolina, "Hvorfor els
show all

INDHOLD INDLEDNING ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?