INDHOLD INDLEDNING ...

More documents

Recommendations

Info

den. Jeg citerer her fra Bauman hans kollega James Redfield om det samfund, folkloren forventes at udspille sig i: ”[…] understanding of a society may be gained through construction of an ideal type of primitive or folk society as contrasted with modern urbanized society. Such a society is small, isolated, nonliterate, and homogeneous, with a strong sense of group solidarity […] Behaviour is traditional, spontaneous, uncritical, and personal” 31 Disse antagelser gør praktisk taget folkloren som videnskab til en art kulturel arkæologi, og fjerner dermed folklorens dialektiske, transformative potentiale. Folklore er fremmed for det moderne videnssamfund, fordi det netop ahistoriseres og fortolkes som en abstrakt størrelse. Dette står i opposition til Bauman, der forstår folkloren som en alternativ- eller modkulturel bevægelse, hvor folklorens traditionalisering rækker ind i nutiden. Han peger blandt andet på lokale og regionale tendenser mod folkloristiske særpræg i form af vaner som dialekter og madretter, men også kulturelle events som byfester og ritualer, som f.eks. det årlige Sankthans-bål. Han mener således, at man skal fokusere på folklorens performative karakteristika som en slags hverdagskunst: ”[…] a specifically marked mode of action, one that sets up or represents a special interpretive frame within which the act of communication is to be understood. In this sense of performance, the act of communication is put on display, objectified […]” 32 Bauman peger dermed på en æstetisk intentionalitet i folklorens udtryk. Det er ikke vaner og skikke, men den bevidste brug af vaner og skikke som identitetsmarkører, der afgør, hvor grænsen for folkloren går. Det vil sige, at når man afbrænder hekse til midsommer, er det ikke folklore, bare fordi der er tale om en skik, men fordi bålet bliver iscenesat som et ritual, der aktivt binder tilskuerne sammen, hvilket ofte også italesættes igennem en fremtrædende borgers båltale. Bauman kalder det ”[…] the role of 31 Ibid., p. 34 32 Ibid., p. 44 21
artfulness in social life.” 33 For Bauman er det dog en pointe at fastholde oral transmission som modsætning til skriftlig kommunikation, idet folkloren udelukkende kommunikeres fra mund til mund, hvorved det forbliver inden for det lokale fællesskab. Herved står den offentlige sfære og massemedierne som en modsætning. Den orale transmission er afgørende for folkloren, fordi der følger en særlig fremførelses-æstetik med denne. I modsætning til skriften der opfattes som afrundet og endelig, opfattes folkloren igennem sin mundtlighed som variabel og fleksibel. Et eksempel er den fremherskende tendens til at læse Homers Iliaden som entydigt skriftligt værk, dvs. udelukkende på baggrund af dets endelige, nedskrevne form. Men som bekendt er denne form først opnået som resultat af en lang gendigtningsproces, hvor historien er blevet oralt fremført et utal af gange, hvad der er reminiscenser af i kraft af mundtlige træk som f.eks. brugen af epiteter til at understøtte fortællerens hukommelse og improvisation. Problemet med den skriftligt fokuserede læsestrategi er, at den overser vigtige aspekter ved fortællingen ved ikke at tage højde for, hvilken kontekst den er indgået i. Som moderne læser møder man Iliaden med en ganske anden historisk forventningshorisont end den, der er blevet genereret af værket i dets oprindelige performative fremførelse. Betragtes Iliaden på baggrund af den orale tradition den som folklore indgår i, åbnes der for nye aspekter af værket og en opmærksomhed på, hvordan det er blevet påvirket og udviklet i kraft af dets dynamiske, performative form, som eksempelvis gennem fortællerens implicitte forventning om at blive vurderet ud fra sin performance. På trods af Baumans opfattelse af folkloren som samtidig, mener han ikke, at folkloren kan udspille sig inden for massemedierne uden at miste sin autenticitet. Det er der hos Bauman to grunde til. Indhold i massemedierne er for det første ikke produceret i eller til et lokalt fællesskab men i stedet under kommercielle betingelser henvendt til et publikum, der er indskrevet i den offentlige sfære. Pointen er her, at folkloren risikerer at blive objektiviseret som et eksotisk fænomen og derved mister sin autenticitet. For det andet lægger Bauman vægt på, at massemedierne udelukker 33 Ibid., p. 39 22
Page 1 and 2: INDHOLD INDLEDNING ................
Page 3 and 4: skuespilleren Ditte Arnth, der havd
Page 5 and 6: virale reklame. Brandingteorien kan
Page 7 and 8: orientere sig mod en længerevarend
Page 9 and 10: for udelukkende at fokusere på den
Page 11 and 12: Modsat de traditionelle produktanno
Page 13 and 14: personlig identitet og fællesskabe
Page 15 and 16: engagement til at skabe det brugerg
Page 17 and 18: netværksinternetsider. I kontrast
Page 19 and 20: undet til ubevidste sociale vanedan
Page 21: indeled mellem fortiden og nutiden,
Page 25 and 26: Gennem videnskabeliggørelsen under
Page 27 and 28: Fra Thoms over Bauman til Warshaver
Page 29 and 30: autentiske oplevelser i form af med
Page 31 and 32: ”I know this is really a long sho
Page 33 and 34: Ekstra Bladets omtale d. 11. septem
Page 35 and 36: traditionelle fødselsdagssang "I d
Page 37 and 38: sammenkomster og ’situationistisk
Page 39 and 40: Den 1 minut og 22 sekunder lange fi
Page 41 and 42: dermed basis for at læse filmens p
Page 43 and 44: evægelse; der er altså ifølge Iv
Page 45 and 46: sker, når man ser reklamen og send
Page 47 and 48: manglende kohærens mellem organisa
Page 49 and 50: eksempler er den amerikanske serie-
Page 51 and 52: [ikke udspringer af] nogen filosofi
Page 53 and 54: variation over det større tema, fl
Page 55 and 56: uzzen og de vilde spekulationer omk
Page 57 and 58: skuespilsamfundets logik til sit yd
Page 59 and 60: autenticitet hos seeren som umiddel
Page 61 and 62: ”Such a framework is instrumental
Page 63 and 64: søgeord. 94 Popularitet er et cent
Page 65 and 66: e isolated from an ”enviroment.
Page 67 and 68: Ud fra de to ovennævnte analyser v
Page 69 and 70: ham i skridtet og siger: ”Sorry,
Page 71 and 72: Jameson forudser. Men som jeg har v
Page 73 and 74:
styresystem påvirker den kulturell
Page 75 and 76:
hvorfor de opnåede viral opmærkso
Page 77 and 78:
Følgeligt fristes man til at still
Page 79 and 80:
Debord, Guy, ”Den fuldendte Adski
Page 81 and 82:
Olsen, Marta Karolina, "Hvorfor els
show all

INDHOLD INDLEDNING ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?