INDHOLD INDLEDNING ...

More documents

Recommendations

Info

denaturalisere og affortrylle de hverdagslivets handlinger, der ellers tages for givet. 86 I Dynamite Surfing overskrives bybilledets oprindelige budskab følgelig i selve eksplosionsøjeblikket, idet hverdagslivet denaturaliseres til fordel for en selvrefleksiv fortælling om brandet Quiksilver som rebelsk. Det amerikanske tv-show Myth Busters ser den virale reklame Dynamite Surfing som en anledning til at sprænge nogle store dynamitmængder af i en grusgrav, for at undersøge hvorvidt man derved kan skabe så store bølger, at det vitterligt er muligt at surfe på dem. Her kan man nærmest tale om en folkloristisk variation af et narrativ hen mod et andet. Dog er der i tilfældet Myth Busters nærmere tale om, at den virale reklame bliver geniscenesat i fjernsynets broadcastingsmassemediekultur. Her er de subversive markører helt forsvundet fra videoen, og kaos er blevet erstattet af orden. Således er der da også en stor mængde politifolk til stede, da de optager eksplosionen af en 200 punds sprængladning. Eksplosionen er her blevet centrum for spektaklet, mens surfingen i realiteten er trængt i baggrunden som blot et påskud. Forskellen mellem Quiksilvers reklame og Myth Busters populærvidenskabelige program om at sprænge dynamit i luften for at skabe bølger, er konteksten. I den oprindelige reklamevideo er den jo netop ikke udgjort af en kulisse eller grusgrav, men derimod en millionbys midte. Begge videoer spiller på en grundlæggende destruktiv drift som en undertone til filmen, men det er kun i Dynamite Surfing, at eksplosionen også har en destruktiv kraft som symbolsk figur og ideologisk fantasi. Eksplosionen midt i storbyen konnoterer som tidligere påvist terrorismens katastrofer. Et muligt referencepunkt for den selvrefleksive forbruger er den virkelige terroristaktion 9/11, som ifølge det amerikanske kunst- og kulturanalytiske kollektiv Retort var ”designet til at blive set.” 87 Retort tillægger 9/11-flyenes kollision med tvillingetårnene en symbolsk magt, som gjorde det muligt at påvirke det sociale imaginære ved at fremstå som en sabotage af kapitalens symbolske kredsløb. Retort skriver, at terroristerne fulgte 86 Klein, Naomi, ”Culture jamming”, No Logo, Knofp Canada 2000, p. 282 87 Retort, ”En nedslagen hær”, Billed Politik, (eds. Mikkel Bolt et.al.), Forlaget Nebula, 2010, p. 23 55
skuespilsamfundets logik til sit yderste: ”[…] hvordan skulle man ellers besejre det – altså dets sociale instrumentalitet, dets magt over forbrugerfantasi – end ved bogstaveligt at lade det udslette for åben skærm?” 88 I forsøget på at skabe en alternativ, modkulturel folklore trækker Dynamite Surfings prætenderede brud med det konventionelle billede og normregime altså i sin autenticitetskonstruktion ligeledes på en kollektiv erfaring. Der er dog intet tegn på antikapitalisme i Dynamite Surfings filosofi, snarere tværtimod, da det udgør en reklame for et tøjmærke. Tilbage står en anarkisme som del af netop dette mærkes branding, hvad der atter henleder tankerne på situationismens ide om détournement, her blot i den omvendte bevægelse: forbrugerens forventning er at blive konfronteret med et idealistisk, modkulturelt budskab, men i stedet får han serveret et kommercielt budskab, der promoverer en oplevelses- og nydelsessøgende livsstil med fokus på individets behov, også på bekostning af andres. Dynamite Surfing gennemspiller en performativ brug af det offentlige rum som et udsagn om identitet. Men det er en mærkeligt tom identitet. Terrorismen forekommer at være en vilkårlig association snarere end en gennemtænkt klangbund i forhold til videoens generelle overskridelsesæstetik. 9/11 er i hvert fald frataget enhver form for farlighed og varegjort som en form for antimainstream-protest i surferens narcissistiske aktivisme. Dette kan læses i forlængelse af den russiske litterat Mikhail Bakhtins begreb om det karnevaleske, som den uofficielle kultur der modsætter sig den totalitære orden og hegemoniske normer gennem latterliggørelse. 89 Men derved glemmer man, at reklamen også fungerer som en installation af identitet i samme bevægelse, som det er en tømning. Med sin aura af coolness og autenticitet henvender den sig til de subkulturelle grupper, der har udskilt sig i mindre fællesskaber på forhånd. Dette lå også i selve distributionsformen, hvor der simpelthen var eksklusiv adgang for Quiksilvers kernemålgruppe til filmen, før den blev lagt ud til den brede offentlighed på YouTube. Herved skabte Quiksilver og deres reklamebureau en interessant omvending i forhold til 88 Ibid., p. 25 89 (Eds Finke, Laurie et.al.), ”Mikael M. Bakthin (1895-1975)”, Theory and Critisism, W.W. Norton & Company, Inc. 2010, p. 1073 56
Page 1 and 2:
INDHOLD INDLEDNING ................
Page 3 and 4:
skuespilleren Ditte Arnth, der havd
Page 5 and 6: virale reklame. Brandingteorien kan
Page 7 and 8: orientere sig mod en længerevarend
Page 9 and 10: for udelukkende at fokusere på den
Page 11 and 12: Modsat de traditionelle produktanno
Page 13 and 14: personlig identitet og fællesskabe
Page 15 and 16: engagement til at skabe det brugerg
Page 17 and 18: netværksinternetsider. I kontrast
Page 19 and 20: undet til ubevidste sociale vanedan
Page 21 and 22: indeled mellem fortiden og nutiden,
Page 23 and 24: artfulness in social life.” 33 Fo
Page 25 and 26: Gennem videnskabeliggørelsen under
Page 27 and 28: Fra Thoms over Bauman til Warshaver
Page 29 and 30: autentiske oplevelser i form af med
Page 31 and 32: ”I know this is really a long sho
Page 33 and 34: Ekstra Bladets omtale d. 11. septem
Page 35 and 36: traditionelle fødselsdagssang "I d
Page 37 and 38: sammenkomster og ’situationistisk
Page 39 and 40: Den 1 minut og 22 sekunder lange fi
Page 41 and 42: dermed basis for at læse filmens p
Page 43 and 44: evægelse; der er altså ifølge Iv
Page 45 and 46: sker, når man ser reklamen og send
Page 47 and 48: manglende kohærens mellem organisa
Page 49 and 50: eksempler er den amerikanske serie-
Page 51 and 52: [ikke udspringer af] nogen filosofi
Page 53 and 54: variation over det større tema, fl
Page 55: uzzen og de vilde spekulationer omk
Page 59 and 60: autenticitet hos seeren som umiddel
Page 61 and 62: ”Such a framework is instrumental
Page 63 and 64: søgeord. 94 Popularitet er et cent
Page 65 and 66: e isolated from an ”enviroment.
Page 67 and 68: Ud fra de to ovennævnte analyser v
Page 69 and 70: ham i skridtet og siger: ”Sorry,
Page 71 and 72: Jameson forudser. Men som jeg har v
Page 73 and 74: styresystem påvirker den kulturell
Page 75 and 76: hvorfor de opnåede viral opmærkso
Page 77 and 78: Følgeligt fristes man til at still
Page 79 and 80: Debord, Guy, ”Den fuldendte Adski
Page 81 and 82: Olsen, Marta Karolina, "Hvorfor els
show all

INDHOLD INDLEDNING ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?