Europa for alle - AESAEC

Begrebsrammen
c) Det påtrængende behov for at bevare menneskelig og social kapital, som er blevet tilsidesat:
Ældre mennesker besidder en ikke-konkret og usynlig kulturarv (erfaringsbaseret viden, færdig-
heder, holdninger, skikke etc.), der er behov for at bevare, opretholde og videreføre til yngre
generationer, hvis samfundets kontinuitet skal sikres. Ældre menneskers oversete evner og viden
udgør en vigtig del af den menneskelige og sociale kapital i samfundet. Inddragelse og ansættelse
kan forbedre ældre menneskers sociale position og endvidere mindske byrden for de yngre
generationer. Samfundet spilder en betydelig del af den menneskelige kapital, som det besidder og
kan fremme, hvilket er en katastrofe for informationssamfundet, der netop er baseret på viden.
Moderne stater og samfund kan bedst bevare og styrke deres vitalitet gennem dén menneskelige og
sociale kapital, som er tilgængelig. Det aldrende samfund bliver betragtet som en trussel og en
fiasko, men det bør betragtes som en succes. En succes for vores civilisation, hvilket det er.
Et betydeligt antal ældre mennesker står nu til rådighed for samfundet med en erfaringsbaseret
viden. Vi skal heller ikke være så bekymret for den faldende fødselsrate. Hvad vi derimod skal være
bekymret for, er »kvaliteten» af vores børn og børnebørn: Hvordan kan man styrke deres
sensibilitet, tolerance, modstand over for stress, evne til at forpligte sig og respektere andre samt
deres evne til at skabe et samfund? Vi skal fokusere på deres værdier, viden og kulturelle forståelse
som tegn på deres kvalitet! Kvalitet går her forud for kvantitet. Kvaliteten af vores børn vil hjælpe
samfundet til at overleve såvel som kvaliteten af ældre mennesker!
Et inkluderende samfund skal tage sig af og bruge den viden og de evner, som dets medlemmer
besidder uanset deres alder. Mangel på infrastrukturelle netværk, der kan hjælpe ældre
mennesker med at blive genintegreret i samfundet, fører til deres sociale eksklusion og isolation.
Hvordan kan ældre mennesker skabe og opretholde sociale netværk? Hvordan kan de opnå materiel
støtte, følelsesmæssig støtte, information og viden? Hvordan og hvorfra kan de deltage i samfundet?
Hvilke offentlige netværk og organiserede strukturer er tilgængelige for ældre i dagens Europa? Er
der reelle muligheder for dem for at socialisere, muligheder for målrettet og engagerende
fritidsaktiviteter, der bibringer en reel individuel og social udvikling, muligheder for læring og
uddannelse, er der jobcentre specifikt for ældre borgere, specialiseret medicinsk hjælp,
aldersmedicinske hospitalsafsnit, organisationer som sørger for frivilligt arbejde og træningskurser
for ældre mennesker, kulturelle organisationer for ældre mennesker? Hvordan kan ældre mennesker
genindtræde i samfundet, eller snarere hvordan kan vi forhindre, at ældre mennesker bliver
udstødt? Hvordan kan de sikre sig en position lig med andre generationer i samfundet, så de er i
stand til at have det godt de sidste 20-30 år eller mere af deres liv?
d) Et aldrende samfund kræver en aktiv alderdom – nye måder til social integration: Det aldrende
samfund har skabt interesse for ældre mennesker. Ældre mennesker, som alle andre, kan kun blive
reintegreret i samfundet ved at være aktive. Erfaringer med ældre mennesker, der er gået på
pension, viser, at de bliver mere succesfulde, når de indgår i nye sociale grupper, bliver involveret i
nye aktiviteter. Det er umuligt at opliste alle de aktiviteter, som ældre kan deltage i sammen med
17