Europa for alle - AESAEC

52
tilfældet i kritikfasen, skriver deltagerne stikord på tavlen og vælger, hvilke temaer/utopier
der skal arbejdes videre med.
4. Implementeringsfasen: I implementeringsfasen bliver temaerne fra kritik- og fantasifasen
konfronteret med hinanden, og spørgsmålet om, hvad der skal til for at komme i retning af de
utopiske mål, skal besvares. (Hvad er realistisk? Hvilke begrænsninger er der? Er der
ekspertudsagn, der kan bruges?). I modsætning til kritik- og fantasifasen er det i
implementeringsfasen tilladt at trække på ekspertbistand og evt. invitere eksperter til at
deltage i diskussionen. Fasen afsluttes med udfærdigelsen af et implementeringspapir, der
opsamler de realistiske mål, der skal nås.
5. Opfølgningsfasen: Fremtidsværkstedet afsluttes med, at der laves en handle- og tidsplan for
det videre arbejde, som deltagerne kan tilslutte sig. (Hvem gør hvad? Hvornår skal arbejdet
være afsluttet? Hvornår skal vi mødes igen?).
2.4.2. Visionsværkstedet
Visionsværkstedet er en forkortet udgave af fremtidsværkstedet og bygger på fremtidsværkstedets
fantasi- og implementeringsfase. Visionsværkstedet er et alternativ til gennemførelsen af et helt
fremtidsværksted, fordi det kan være et problem af tidsmæssige årsager at lave et
fremtidsværksted i en undervisningssammenhæng. Det foreslås derfor, at der på træningskurset kun
gennemføres et værksted med de to vigtigste faser: fantasi- og implementeringsfasen. En
gennemførelse af disse to faser kaldes ofte et visionsværksted, fordi det ikke fokusere så meget på
de aktuelle problemer, men mere på at skabe positive fremtidsbilleder.
1. Fantasifasen
Opvarmning: Før arbejdet med fantasifasen starter, skal deltagerne i den rette stemning, så de
får de bedst mulige betingelser for at være kreative. De kan f.eks. fortælle hinanden historier,
lytte til afstressende musik, spille små spil etc. Når alle er kommet i den rette afslappet
stemning og føler sig komfortable, kan arbejdet med fantasifasen gå i gang.
Arbejdet starter: I fantasifasen skal deltagerne forsøge at lave positive billeder af fremtiden i
relation til det emne, som værkstedet drejer sig om. Det sker ved, at hver deltager prøver at
finde ud af, hvordan han eller hun ønsker, at fremtiden skal blive. Fremtidsbillederne skal ikke
begrænses af økonomiske, lovgivningsmæssige, resursemæssige forhold eller andre
begrænsninger, utopierne skal udfoldes uden disse begrænsninger. Arbejdet med at udvikle
visionerne kan også startes ved, at deltagerne får nogle spørgsmål om fremtiden, de skal svare
på. Det kan eksempelvis være spørgsmålet om, hvordan ældre borgeres liv vil være, hvis staten
havde penge nok til at støtte dem på alle niveauer. Hvordan vil et samfund være at leve i, hvis
der ikke er diskrimination af gamle mennesker? Hvordan vil EU være, hvis de ældre borgere fik
mere indflydelse?
Deltagerne vil typisk få 10-15 minutter for dem selv, hvor de skal svare på disse spørgsmål og
dermed udvikle visioner om, hvordan de ønsker, at fremtiden skal blive. Når de er færdige med
arbejdet, skal de skrive deres forslag ned som stikord på en tavle eller lignende. Når stikordene
er nedskrevet, skal hver deltager forklare, hvad hvert ord står for. I denne proces må der ikke
være diskussion, kun opklarende spørgsmål.
Efter præsentationen af stikordene bliver næste vigtige spørgsmål: Hvilke stikord dækker
samme emne? I den efterfølgende proces vil antallet af stikord blive reduceret til et mindre
antal, der kan rubriceres under nogle forskellige overskrifter. Herefter skal deltagerne vælge,
hvilke overskrifter/emner de vil arbejde videre med i den næste fase af værkstedet. Det
afgørende spørgsmål, der skal besvares, er: Hvilke af emnerne vil være mest relevante for den
fremtidige udvikling? En let måde at besvare dette spørgsmål på er at lave et valg, hvor hver
deltager kan afgive én eller flere stemmer. Resultatet af fantasifasen bliver, at deltagerne nu
har nogle fælles visioner for fremtiden. Visioner de skal forsøge at implementere i den næste
fase af værkstedet.
2. Implementeringsfasen
I implementeringsfasen bliver visionerne konfronteret med virkeligheden, og det vigtigste