Europa for alle - AESAEC

Indhold 5.3. Markedsføringspsykologi og skrivning af ansøgning
Temaer
Mål
Opvarmning:
Modul 5 – Kunsten at skrive gode projektforslag II: Den sproglige del
Betragtninger over grundlæggende elementer i markedsføringspsykologi
Blive bekendt med det indbyrdes forhold mellem markedsføring og ansøgning
Efter dette afsnit vil man være i stand til at
overveje psykologiske elementer fra markedsføring, når man skriver en
ansøgning
at identificere, hvilke motiver der er vigtige for en EU-ansøgning, og
hvilke der ikke er
at skelne mellem, hvilke emner der er in, og hvilke der er out i EU's
projektansøgningsverden.
Et af de mest udbredte begreber til at forklare, hvilken
struktur den menneskelige natur følger, er Maslows
behovspyramide, opkaldt efter en berømt amerikansk
psykolog. Den har altid været kontroversiel, og er i dag
ikke helt så aktuel mere – men se på diagrammet til højre
og diskuter, hvorvidt der kan drages brugbare konklusioner
af den eller ej.
Maddingen må være lækker for fisken og ikke for fiskeren. (Markedsførings talemåde)
Lyt/Læs/Diskutér/Træn
5.3.1. Grundlæggende overvejelser og deres forbindelse med skrivning af ansøgninger
Hvorfor køber vi? Hvorfor vælger vi produkt A og ikke B, eller går ind for ide X og ikke for Z?
Disse psykologiske beslutningstræffende elementer er også relevante under skrivning af en
ansøgning, da de sælger vores produkt (ansøgningen) til en potentiel kunde (Europa-Kommissionen
eller snarere bedømmeren) med det sigte at blive foretrukket frem for andre produkter (andre
ansøgninger). Derfor er det en god ide at overveje dette en ekstra gang, inden I udvikler jeres
projektide.
Motivation og incitament: Skønt grunde og drift for den menneskelige adfærd er et ekstremt
kompleks område og langt fra undersøgt til bunds, kan man nogenlunde sige, at mennesket handler
(= enten ved at gøre noget eller ikke gøre noget – fra en psykologisk synsvinkel er det i begge
tilfælde handlinger!), fordi et eller flere indre motiver møder et eller flere ydre incitamenter –
sammen resulterer de i en grad af motivation for at handle.
Hvis vi ønsker at vurdere, hvorvidt nogens grad af motivation for at handle (f.eks. en bedømmers
motivation for at godkende eller ikke godkende en projektansøgning) er høj eller lav, må vi tage
følgende grundlæggende regler i betragtning:
Jo lavere motivet er udviklet, desto større må incitamentet være
Jo større motivet er udviklet, desto lavere kan incitamentet være.
Når en person har tilfredsstillet sin tørst, da må en drink fremstå meget appetitvækkende for at
vedkommende vil ønske at drikke den. Når en person virkelig er tørstig, da vil vedkommende drikke
hvad som helst. I almindelighed er det opfattet som bestemmende for menneskelig adfærd at følge
grundlæggende motiver:
93