Europa for alle - AESAEC

46
praktiseret en liberalistisk lighedsorienteret politik, der klart kom til udtryk i parolerne om: frihed,
lighed og broderskab. De nye nationalstater, der blev dannet i det 19. århundrede, byggede på disse
ideer og udviklede sig til egentlige retsstater, der sikrede den enkelte borgers personlige
rettigheder og satte grænser for, hvad staten kunne blande sig i.
Selvstændiggørelsen af en stat, der fik stadig større magt, samt tydeliggørelsen af grænserne
mellem landene betød også, at borgerne blev opmærksomme på deres tilhørsforhold til en nation og
på de konditioner, som et sådant tilhørsforhold medførte. Erhvervelsen af de personlige rettigheder
betød, at den enkelte borger var beskyttet af staten, så længe han overholdt landets love.
2.1.2. Aktivt europæisk medborgerskab
Den hastige udvikling i globaliseringen på baggrund af udviklingen af it-teknologien, sammenkobling
af de internationale finansmarkeder og den transnationale produktion af varer og tjenesteydelser
medfører, at nationalstaterne i stigende omfang mister herredømmet over de almene
produktionsbetingelser og får dermed begrænset muligheden for at opretholde de eksisterende
nationale velfærdsniveauer.
For første gang i verdenshistorien er der ved at blive etableret et globalt marked, der reguleres af
køb og salg af varer og ikke af militær magt. Et frit globalt marked, der under alle omstændigheder
vil kræve nogle globale reguleringer af markedsøkonomien for at forhindre store miljøbelastninger,
og tendensen mod større ulighed mellem de rige og de fattige lande. Sammenkoblingen af
finansmarkederne fremmer kortsigtede investeringer, øger hastigheden af kapitalstrømmen og gør
den enkelte stat mere sårbar over for økonomisk spekulation.
Svækkelsen af nationalstaterne har betydning for forståelsen af ideen om medborgerskab, fordi den
siden industrialiseringen altid er blevet knyttet sammen med en forståelse af, at det er
nationalstaten, der sikrer de rettigheder, der gør det muligt at udøve et aktivt medborgerskab. I
takt med den hurtige globalisering er der behov for, at rettighederne ikke mere kun er garanteret
inden for den nation, man lever i, men at de også respekteres af folk i andre lande.
Fra at være rettigheder, som borgerne havde tilkæmpet sig inden for rammerne af en nationalstat,
og som denne garanterede, er der behov for, at gøre rettighederne universelle. Som rettigheder,
der har gyldighed overalt på kloden: „Som verdensborgerrettigheder“. De individuelle
frihedsrettigheder sikres i dag både på nationalt, europæisk og globalt niveau. En dansker vil
eksempelvis blive sikret sociale rettigheder inden for nationens grænser. På EU-niveau vil han blive
sikret nogle rettigheder i forhold til det indre marked, og på globalt plan vil han via FN blive sikret
menneskerettighederne gennem Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
Som en konsekvens af globaliseringen bør ideen om aktivt medborgerskab derfor udvikles på disse
tre niveauer: Det lokale/nationale, det europæiske og det globale niveau. Borgere i Europa bør ud
fra denne betragtning ikke mere kun se sig selv om englændere, tyskere, danskere m.v., men også
som europæere og verdensborgere.
På trods af at en moderne medborgerskabsforståelse skal kunne fungere på tre niveauer, betyder
det ikke, at alle niveauerne vil være lige vigtige for den fællesskabsfølelse og loyalitet, der er en
forudsætning for, at et aktivt medborgerskab kan praktiseres.
Det lokale/nationale fællesskab vil fortsat være det mest identitetsskabende fællesskab, og det
fællesskab som borgerne i de fleste af de europæiske lande udviser den største ansvarsfølelse og
loyalitet overfor. Da medborgerskabet er afhængigt af eksistensen af en sådan fælles opfattelse af
tilhørsforhold, må den nye forståelse for medborgerskabet i første omgang knytte an til det
lokale/nationale niveau, men vil skulle suppleres med en langt større åbenhed og engagement over
for, hvad der sker både i de europæiske og de globale fællesskaber. Danskerne skal lære i højere
grad at forholde sig til borgere i andre lande ud fra en fællesskabsfølelse og en forståelse af, at vi
alle har en forpligtigelse over for disse fællesskaber.
Den tiltagende globalisering af verdensøkonomien bidrager til at styrke udviklingen af en global
identitet og en global ansvarlighed. I dag ser vi eksempelvis, hvordan der er ved at blive udviklet en
fælles ansvarlighed i forhold til den globale opvarmning. Flere og flere mennesker rundt om i
verden er blevet opmærksom på jordens begrænsede resurser og den skrøbelige økologiske balance,
der kan trues af en ukontrolleret udvikling af markedsøkonomien. Styrkelsen af en europæisk og