Oversættelse af Tekniske Tekster - OpenArchive@CBS

Sammenfattende kan det siges, at almensproget kendetegnes ved kognitive rammer opbygget
af almene begreber, som kendes af alle eller næsten alle i samfundet, der således oplever
hurtig rammeaktivering. Fagsprogene derimod kendetegnes ved specifikke kognitive rammer,
der kendes af visse grupper. Et givet fagligt begreb vil således kun give mening for de
mennesker i samfundet, der kender den fagligt relaterede specifikke ramme, hvor det hører
hjemme, og kun disse mennesker vil opleve hurtig rammeaktivering, eller aktivering
overhovedet.
ARK 16 I, p75:
"Generelle kognitive rammer ('general/global frames') kan beskrives som de
generelle rammer, der kendes af alle eller næsten alle i samfundet. Disse rammer
har relation til almensproget. Specifikke kognitive rammer er derimod fagfolks
forskellige rammer, der udgøres af den viden om den ekstralingvistiske verden,
der er forbundet med det pågældende fagområde. Inden for denne specifikke
ramme er genstande, fænomener og relationer struktureret og benævnt på en
måde, som de involverede fagfolk i det store og hele er enige om på et givet
tidspunkt. Når en fagmand kommunikerer med en anden fagmand inden for
samme fag, er det naturligt, at teksten indrettes efter, at modtageren kender til
fagets specifikke ramme; derved kan der økonomiseres med de sproglige udtryk:
det er ikke nødvendigt hele tiden at tænke på rammefastlæggelse, og det er
muligt for afsenderen at springe rundt på forskellige niveauer i fagets specifikke
ramme og således skabe 'specific patterns' uden at behøve at tænke på hele tiden
eksplicit at sikre kohærensen. Den kan modtageren selv bidrage med i kraft af
sit kognitive beredskab inden for faget. Man kan sige, at exoforiske elementer i
en given tekst aktiverer nogle rammer hos modtageren, der derved bliver i stand
til at følge de 'topic patterns', afsenderen har etableret."
Almensproglig vs populærfaglig vs ekspertfaglig
fremstilling
Her må det accepteres, at der ikke er klare grænser, men uendelig mange nuancer og
overgange mellem populærfaglige og ekspertfaglige fremstillinger. Endvidere vil man opleve
at udtryk, der oprindeligt var stærkt faglige, i dag hører hjemme i den daglige
kommunikation: generelle udtryk i forbindelse med cyklen, radio, fjernsyn (billedrør, kanal,
etc.), forskellige slags værktøj (fx skruetrækker), etc.
Teksterne i disse kommunikationssammenhænge kan udformes på forskellige
ekspertfaglighedsniveauer, dog vil visse teksttyper normalt ikke kunne dække hele spektret.
En brugsanvisning vil ikke være stærkt ekspertfaglig, og en patentbeskrivelse vil man ikke
finde i den populærfaglige ende. En lærebog kan dække hele spektret. Den kan være temmelig
populærfaglig i begyndelsen af studiet og ekspertfaglig mod slutningen af studiet, ligesom
tidsskriftartikler og leksika kan henvende sig til lægmand eller fagmand.
9