Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Målgruppe
Projektets målgruppe er nærmere konkretiseret til at være sindslidende fra optageområde
Vest, der udskrives fra behandling på psykiatrisk sygehus, og hvor der i forbindelse
med udskrivningen ifølge Psykiatriloven § 3 stk. 4 og 5 udarbejdes udskrivningsaftaler
eller koordinationsplaner vedrørende behandlingsmæssige og sociale tilbud
til den sindslidende efter udskrivning.
Syv brugere har indtil nu været involveret i projektet, og på nuværende tidspunkt er
der seks brugere, hhv. tre mænd og tre kvinder. De er gennemsnitligt i slutningen af
30'erne, og to af brugerne har en skizofreni diagnose, mens fire har en dobbeltdiagnose
(tre er skizofrene og en er manio-depressiv). For de fire med dobbeltdiagnose
er det den psykiatriske sygdom, der er mest fremtrædende. De seks brugere har pr.
1. august 2001 til sammen cirka 120 indlæggelser bag sig, så der er tale om personer,
der er kendte indenfor det psykiatriske sygehusvæsen. Når der i midtvejsevalueringen
henvises til konkrete personer, anvendes betegnelsen “hun” for at undgå identificering
af konkrete personer i projektet.
I projektet har en enkelt bruger valgt at udgå af projektet i overensstemmelse med
hhv. brugeren selv, det distriktspsykiatriske team og casemanager. De involverede
parter er enige om, at hun ikke har behov for casemanagers støtte, idet kontakten til
det distriktspsykiatriske team fungerer fint.
Relationsarbejdet
I projektet anses brugerne som personer, der ikke kan mestre sin hverdag, hvilket
casemanager skal hjælpe med. Brugerne har dog - på trods af deres problemer - både
ressourcer og muligheder for at påvirke deres eget liv. For at igangsætte en positiv
udvikling i udnyttelsen af ressourcer og muligheder tilrettelægger casemanager
nogle rammer, så den enkelte bruger ser på de problemer/områder, den pågældende
er interesseret i at løse eller gøre bedre. Casemanager skal dog ikke overtage ansvaret
for den enkelte bruger og dennes problemer, idet løsningerne skal findes gennem
dialogen mellem de to parter (se bl.a. Aamodt 1977/1998: 37-57). Casemanager
skal således støtte op om processen og have respekt for brugeren.
Via dialogen/relationen er det målet, at den enkelte bruger vil kunne finde en måde at
håndtere sine problemer på. Her er det yderst vigtigt, at casemanager opfordrer den
enkelte til at tro på egne evner og muligheder til at opnå ændringer i sit liv. Når casemanager
hhv. lytter til brugeren, accepterer dennes opfattelse af virkeligheden og
er behjælpelig med at finde løsninger på dennes problemer, vises der omsorg. Omsorg,
respekt og indlevelse er således nøgleord i de relationer, der ønskes at blive
opbygget og udviklet mellem casemanager og de enkelte brugere i projektet.
Retssikkerhedsbegrebet
I forbindelse med retssikkerhedsbegrebet er det blevet tydeligt, at omdrejningspunktet
for projektet er at inddrage brugerne i deres egen situation som aktive medspillere
og borgere, så den enkelte kan få den hjælp, hun har behov for og krav på. I hele
projektets design og brug af redskaber er fokus at lade brugerne tage del i deres eget
liv, hvor målet er, at brugerne opnår tillid til andre og begynder at være medspillere
frem for passive modtagere/tilskuere. Målet er, at brugerne får de informationer, der
vedrører dem selv og deres liv samt lærer at anvende disse informationer. Det tager
dog tid og er vanskeligt, idet brugernes sygdomsbillede/lidelse ofte medfører passivi-
107