Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Indenfor en almen opfattelse af hverdagens uberegnelighed, bliver planer en umiddelbart absurd størrelse. Handleplaner opfattes ofte som noget tvungent, noget der truer ens autonomi, og noget der har at gøre med en uønsket binding af tid – og tid er måske en af de få ressourcer, som de pågældende brugere har nogenlunde tilstrækkelig af. I en sådan situation, hvor en handleplan opfattes som både absurd og som en trussel, (jævnfør formuleringen et ”giftigt” fænomen), noget man under ingen omstændigheder ”vil”, bliver der behov for at diskutere en række spørgsmål. Hvordan undgås det at blive overgreb, hvis man insisterer på at lave en plan? Hvorledes overbevises personer, der ikke ønsker en handleplan, eventuelt om planens fordele? Hvornår er det frivilligt og hvornår er det en betingelse at lave / få lavet en handleplan for henholdsvis sagsbehandlere og brugere? Hvilken præcis indflydelse har brugeren på udarbejdelsen af en handleplan? Hvilke konkrete erfaringer gøres i projektet hvad dette angår og hvordan bør et ideelt forløb være? Hvilke former tager de handleplaner, der udarbejdes i projektet? 6. Efteruddannelse og supervision 6.1 Faglige forudsætninger og viden i projektet 6.1.1 Tidligere erfaringer med udegående arbejde og med målgruppen En del af sagsbehandlerne i projektet har tidligere erfaringer med en opsøgende arbejdsform og/eller med at arbejde med målgruppen. En sagsbehandler fra Indre by lokalcenter har såedes for nogle år siden arbejdet med hjemløse som socialrådgiver på Kofoed Skole og sagsbehandlerne fra Sundby Nord har mødtes jævnligt med brugere samme sted, såvel som andre steder i området, som led i det udegående arbejde på lokalcentret, herunder arbejdet i forhold til brugere, der på grund af voldsomme episoder, har fået fremmøde forbud på lokalcentret. De to projektmedarbejdere fra lokalcentret på Vesterbro er udegående i deres daglige arbejde og har et indgående kendskab til lokalområdet. De er begge uddannet socialrådgivere og har erfaring som sagsbehandlere. Den ene medarbejder arbejdede i en anonym rådgivning ”I gang igen” i 1990-95, etableret af det tidligere Socialcenter Enghave. Sagsbehandlerne, tilknyttet projektet på Bispebjerg lokalcenter er forholdsvis nyuddannede socialrådgivere, og har ikke megen erfaring med udegående arbejde og med hjemløse. 80
6.2 Retssikkerhedsforståelser i projektet De fleste sagsbehandlere i projektet er som nævnt uddannet socialrådgivere og har som sådan en faglig baggrundsviden om retssikkerhed i traditionel forstand, som regelbundne, juridisk korrekte afgørelser. Denne forståelse suppleres med den tilgang, der ligger i Retssikkerhedsloven, hvor borgeren skal inddrages, hvor vægten lægges på helhedsvurderinger og ”rigtige” beslutninger for borgeren, m.v. Blandt projektmedarbejderne og på de 4 involverede lokalcentre generelt, omtales projektet i daglig tale som ”Retssikkerhedsprojektet” og ikke ved betegnelsen ”Kom brugerne i møde”. Begrebet retssikkerhed benyttes i projektet i mange sammenhænge, og tilskrives mange forskellige betydninger. F.eks. anvendes det i betydningen ”lige muligheder” og lige forstås ofte som ens muligheder. Det kan også høres i overvejelser vedrørende en god løsning for en specifik klient, og i diskussioner blandt medarbejderne kan en argumentation for en given praksis eksempelvis afsluttes med, at ”det må jo også være retssikkerhed for borgerne”. Endelig bruges begrebet i en mere populær betydning, forstået bredt som en sikring af de krav, man har ret til. Det kan synes diffust med begrebets mange betydninger, men denne flertydighed er ikke i uoverensstemmelse med de forskellige elementer i nyere retssikkerhedsforståelse, hvor der lægges vægt på det meget brede ”gode møde mellem borger og system”, og ”den rigtige hjælp for borgeren”. 6.3 Diskussioner undervejs i projektet 6.3.1 Overvejelser om målgruppe, tilhørsforhold og indsats I projektets indledende fase har der været behov for at diskutere spørgsmål omkring projektets målgruppe i relation til lokalcenter og -område. Hvem skulle inddrages i projektet? Skulle de hjemløse, der i forvejen havde kontakt til lokalcentret inkluderes - skulle deres forhold undersøges nærmere gennem udegående arbejde, med henblik på at sikre en bedre kontakt og motivation til at gøre brug af eksisterende tilbud? Eller var det kun personer, der blev opsøgt på gaden, og som ikke var kendt af lokalcentret i forvejen? Disse overvejelser havde sagsbehandlere og projektkoordinator eksempelvis i Indre by. Målgruppen blev herefter indledningsvist fastlagt som de hjemløse, der blev opsøgt på gaden og som ikke havde - eller kun havde sporadisk - kontakt til socialforvaltningen. Der var også behov for en del diskussion om, hvorvidt det pågældende lokalcenter skulle inddrage hjemløse fra hele landet i projektet og, i så fald, på hvilken måde. Dette spørgsmål udsprang dels af Lokalcenter Indre Bys beliggenhed ved Nørreport station og Kultorvet, hvor hjemløse fra hele byen og hele landet opholder sig i kortere eller længere perioder. Problematikken udspringer 81
Page 1 and 2:
Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4:
Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6:
6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8:
1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10:
2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12:
der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14:
En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16:
velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18:
gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20:
deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22:
har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24:
kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26:
med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28:
Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30:
fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32: for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34: Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36: systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38: - at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40: Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42: med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44: har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46: enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48: 6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50: der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52: 7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54: hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56: Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58: Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62: 1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64: 2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66: Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68: B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70: En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72: så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74: ”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76: På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78: mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80: 4.5 Personlige relationer En af de
Page 81: ”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 85 and 86: te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104: 8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106: Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108: svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110: Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112: der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114: 2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116: i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118: I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120: Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122: dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124: at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126: der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128: ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130: Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132: og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134:
Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136:
8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138:
Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140:
især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142:
terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144:
- at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146:
Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148:
3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150:
stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152:
pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154:
forventes inddraget og øget i den
Page 155:
yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?