Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Afhængighed af hjælp og evne til at modtage
A er i årenes løb blevet dårligere fungerende såvel fysisk som socialt. A er en
stolt person, som i sit liv er gået sine helt egne veje. Det er derfor dybt frustrerende
for A, at han i de sidste 10 år af sit liv er blevet mere og mere afhængig
af hjælpepersoner helt ned i dagligdagens små gøremål.
Det er derfor vigtigt, at man som hjælper har evnen til "at gøre sig lille" og være
ved siden af og for alt i verden ikke optræde belærende, ikke være bedrevidende
og ikke udøve kontrollerende adfærd. A har i sin lange "karriere som
patient" oplevet sig talt ned til, og det provokerer ham til et uhensigtsmæssigt
modspil.
Det er vigtigt med kontinuitet i hjælpergruppen. A reagerer på hurtige udskiftninger
med paranoide tanker. Samtidig har A slidt mange hjælpere op med aggressivitet
og nedladende adfærd. Det er derfor dilemmafyldt at yde hjælp på A’s
præmisser og samtidig være i stand til at passe på sig selv.
Beskyttelse af kontaktpersonerne
A har mulighed for at henvende sig til kontaktpersonerne via mobiltelefon. Det
er vigtigt ikke at udlevere privat adresse og eget telefonnummer. Via mobiltelefon
og telefonsvareren kan kontaktpersonerne bestemme omfanget af kontakten.
I påvirket tilstand og i perioder med mange paranoide tanker kan A ikke
opretholde almindelige grænser for samvær mellem mennesker. A bliver verbalt
ubehagelig, personlig nedladende og kaster om sig med beskyldninger mod
samtlige hjælpepersoner.
Ved aggressiv og voldsom adfærd under besøg i hjemmet beskytter kontaktpersonerne
sig ved at forlade hjemmet. Det er "fingerspidsfornemmelser" i kontakten
som afgør, om en optrappet situation kan tales til ro eller om en pause
med fysisk afstand er nødvendig. I sådanne situationer er det nødvendigt at verbalisere
processen for at hjælpe såvel A som sig selv gennem konfliktfeltet og
bevare relationen og skabe grundlag for næste kontakt. Eksempel: "Jeg går nu,
men ringer til dig i eftermiddag".
Det er vigtig at se A’s vrede og frustration som afmagt og ikke som et bevidst
ønske om at nedgøre medmennesker. Afledt af dette er et mål i sig selv at bevare
kontakten til A og få lov til at komme "så tæt på som muligt" og hjælpe med
de basale livsnødvendigheder i det liv, A har valgt.
A ønsker sig dybest set oplevet og forstået som et ganske almindeligt menneske.
Det er vigtigt og nødvendigt at bevare fokus på individet og retten til eget
liv og egne beslutninger, selv om det liv bygger et værdi- og normsæt langt fra
det etablerede hjælpesystems. A har mistet de evner, der skal til for at opretholde
mellemmenneskelige relationer, og derfor opstår konfliktfyldte situationer
uafbrudt.
95