Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

5.2.2 Handleplaner
I interviewene fortæller flere af brugerne, at de har fået udarbejdet handleplaner,
uden at de dog kan fortælle om formålet med eller indholdet af disse planer.
Brugerne giver udtryk for blandede holdninger til handleplaner. Nogle udtrykker
ligegyldighed, mens andre fortæller at de har en "indre" handleplan, som
de ikke fortæller sagsbehandleren af frygt for, at det får konsekvenser f.eks. for
deres pension, eller at de "får sagsbehandleren på nakken". Enkelte fortæller,
at de har deres egen handleplan, som andre ikke skal blande sig i.
Samtidig har det været projektmedarbejderens oplevelse, at flere af brugere er
interesserede i at indgå i en dialog om udarbejdelse af handleplaner, hvis de
oplever at deres holdninger og meninger bliver respekteret, og de dermed har
indflydelse på indholdet af planerne.
Flere af brugerne har boligproblemer enten i form af manglende bolig eller problemer
med den bolig, de har. Disse brugere oplever ikke, at der er taget initiativ
fra socialcentrenes side til at hjælpe dem med at løse deres boligproblem.
I Århus kommune er der for nogle år siden udarbejdet retningslinier for introduktion
og udarbejdelse af en handleplan for hjemløse borgere og borgere, der er i
fare for at miste deres bolig. I projektet vil man kvalificere disse retningslinier, så
brugere, der får udarbejdet en handleplan, har en oplevelse af, at retssikkerheden
er opfyldt. Som et pilotprojekt vil tre sagsbehandlere fra socialcenter Centrum
sammen med projektmedarbejderen udarbejde handleplaner for brugergruppen.
Handleplaner udarbejdet som et resultat af en udviklingsproces, hvor
brugeren erfarer sine ressourcer i forhold til et konkret problem, vil give brugeren
en oplevelse af, at retssikkerheden er opfyldt. I retssikkerhedsprojektet er
det holdningen, at det er sagsbehandlerens ansvar at sikre rammer og rum for
denne proces. Både sagsbehandlernes og brugernes erfaringer vil blive indarbejdet
i retningslinierne for handleplansarbejdet, og dette vil efterfølgende blive
udbredt til alle medarbejdere i socialcentrene.
5.2.3 Tværsektorielt samarbejde
Projektmedarbejderen har haft kontakt med de forskellige tilbud til målgruppen
dels for at bruge nogle af stederne til at komme i kontakt med målgruppen, dels
for at indhente stedernes erfaringer med tværsektorielt samarbejde.
Medarbejderne i de kommunale væresteder fungerer, i den udstrækning de har
ressourcer til det, som bisiddere for brugerne ved kontakt med forvaltningen.
Som bisiddere har medarbejderne flere gange oplevet at være i konflikt med
sagsbehandlerne omkring rollefordeling og indsats over for brugeren. Nogle
sagsbehandlere udtrykker, at de ikke ser værestedsmedarbejderne som en mulig
samarbejdspartner. Medarbejderne i bostøtteordningerne har ligeledes en
oplevelse af, at sagsbehandlerne ikke er indstille på at inddrage dem i samarbejdet
om brugerne.
Medarbejderne i de frivillige tilbud er meget indstillet på at indgå i et samarbejde
38