Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

tyder på, at brugerne i stort omfang har opbrugt det mål af velvilje, man vil finde i de fleste familie- og relationsstrukturer. De har lidt groft udtrykt, drevet rovdrift på familien og omgangskredsens ressourcer igennem mange år eller er opvokset med en baggrund, hvor overskud i forhold til andre er på et minimum. Der kan desuden være tale om situationer, hvor brugerne enten ikke har kontakt til familie eller mangler tillid til familien. Afprøvning af metode til netværksafdækning 11 En planlagt netværksafdækning i målgruppen er ikke gennemført, men metoden er afprøvet. Det har vist sig, at metoden i forhold til de mest skrøbelige og sårbare personer i målgruppen giver anledning til problemer for testpersonen. Samtidigt manglede Netværksanalysen umiddelbart muligheden for at vise. - Hvad er brugerens behov i forhold til en bisidder funktion ? - Hvilke kriterier skal udfra brugersynspunkt være opfyldt forud for brugers udvælgelse af en bisidder ? - Hvordan og hvornår mener brugeren at have behov for bisidder ? - Hvem forestiller brugeren sig agere som ressourceperson i forhold til en bisidderfunktion og hvilke opgaver indebærer det for brugeren og hvilke opgaver indebærer det for bisidder.? Bisidderbegrebet blev ikke defineret inden afprøvning af metoden i forhold til om der var tale om den almene begrebsopfattelse eller om der var tale om et udvidet bisidderbegrebDen mere brede definition på en bisidder, som omfatter at også en samtale med en god ven kan være en bisidderfunktion var ikke i projektmedarbejders bevidsthed i forbindelse med metodeafprøvning. I forbindelse med metodeafprøvning omkring netværksafdækningen har der manglet en undersøgelsesguide, idet projektmedarbejders tilgang i forhold til spørgeteknik til netværksanalysen kunne have været bedre afgrænset. Den aftalte teknik lagde formentlig op til for stor åbenhed overfor brugerens definitioner.Samtidigt viste det sig at for bestemte grupper af personer (gældende skrøbelige og sårbare personer med lavt selvbillede) blev metoden alt for konfronterende, fordi netværksindtegningen via denne metode viser, at et meget svagt og dårligt fungerende netværk så at sige bliver billedliggjort. Der er siden indhentet erfaringer, der tilkendegiver, at man generelt i kontakt med sårbare og skrøbelige personer skal undgå indsigtsskabende metoder. Det hænger sammen med at personer der har et dårligt selvbillede, vil have tilbøjelighed til at reagere stærkere end, hvis det er en anden psykologisk profil, der er gældende. Generelt kan man sige, at netop den målgruppe, som vi har fat i,ofte er meget skrøbelige og sårbare personer med et lavt selvbillede. Der anbefales til denne særlige gruppe meget mere konkrete spørgsmål, hvor de selv udpeger ressourcepersoner i miljøet og hvor de ikke efterfølgende oplever direkte billedlig konfrontation 11 bilag skema til netværksafdækning 142
Der skal her ske en afklaring af, hvilket formål en eventuel afdækning af netværksdannelse skal have og hvordan den kan foretages under hensyn til den del af målgruppen,som oplever den første model alt for konfronterende. 2. en udvidet anvendelse af § 111 handleplaner for de personer der modtager ydelser i henhold til serviceloven. De indvundne erfaringer skal omsættes i arbejdet med udvikling og raffinering af arbejdet med handleplaner 4. at få indflydelse på implementering af arbejdsevnemetoden og sikre, at retssikkerhedsaspektet kommer til at fremstå klart og tydeligt som en del af grundlaget for behandling af en sag og således at borgeren i højere grad oplever retssikkerheden opfyldt i mødet med forvaltnin- gen. Det er valgt at beskrive succeskriterierne 2 & 4 under êt på grund af den naturlige sammenhæng at kriterierne komplementerer hinanden. Der er blev i 1999 udviklet § 111 bolighandleplaner i samspil med brugere. Hidtil har der ikke været fokus på, at handleplanen på boligområdet Igennem projektforløbet er det blevet klart, at ingen af de brugere der har været kontakt til har fået udarbejdet bolighandleplan, uanset hvilken bolig de er blevet indskrevet til. Flere brugerne i målgruppen har boligproblemer både i forhold til manglende bolig, men også i forhold til den bosituation de aktuelt er i. Det er på den baggrund besluttet at lægge en strategi for opkvalificering af brugen af handleplaner på boligområdet. Det er i princippet sagsbehandlers opgave at udarbejde bolighandleplan i samspil med brugeren, men det vil som oftest blive bostøttefunktionen, der udarbejder handleplan. Det er ikke undersøgt, hvordan og i hvilket omfang bostøttefunktionen håndterer denne opgave. På Socialmedicinsk Klinik udarbejdes handleplaner i forhold til gruppen af metadonister. Her viser det sig, at de brugere, som har fået udarbejdet handleplan og som har deltaget i interviews samt brugere i kontaktgruppen har meget ringe viden om indhold og formål. Det får den betydning at handleplanen er uden værdi. Flere af de adspurgte oplyser, at de ikke har en handleplan. Det er typisk pensionsmodtagere og den del af brugergruppen som hører under social aktivering Dataindsamlingen på handleplansområdet har vist en tendens til, at brugere har fået udarbejdet handleplaner i forskelligt regi. Det typiske billede viser, at der ikke er en konkret viden om hvad handleplanen indeholder eller brugeren har en indre handleplan, der er skjult for sagsbehandleren og som de i flere tilfælde ikke har haft mod til at fortælle sagsbehandleren om af frygt for konsekvenserne. Brugerne har blandt andet givet udtryk for synspunkter, der omfatter angst for at miste pension eller mulighed for at få pension, men også opfattelser af at få sagsbehandler på nakken Den umiddelbare holdning til handleplanen har som et generelt indtryk været en ligegyldighed, men når brugeren er præ- 143
Page 1 and 2:
Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4:
Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6:
6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8:
1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10:
2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12:
der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14:
En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16:
velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18:
gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20:
deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22:
har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24:
kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26:
med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28:
Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30:
fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32:
for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34:
Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36:
systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38:
- at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40:
Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42:
med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44:
har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46:
enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48:
6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50:
der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52:
7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54:
hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56:
Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58:
Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62:
1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64:
2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66:
Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68:
B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70:
En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72:
så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74:
”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76:
På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78:
mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80:
4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82:
”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84:
6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86:
te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88:
7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90:
De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92:
mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104: 8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106: Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108: svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110: Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112: der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114: 2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116: i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118: I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120: Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122: dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124: at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126: der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128: ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130: Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132: og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134: Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136: 8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138: Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140: især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142: terie på dette felt. Det sker på
Page 143: - at brugerne ikke vil identificere
Page 147 and 148: 3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150: stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152: pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154: forventes inddraget og øget i den
Page 155: yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?