Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

senteret for indfaldsvinkelen -at se handleplanen som en kontrakt mellem forvaltningen og brugeren har der været en lidt større imødekommenhed overfor udarbejdelse af handleplaner. Enkelte brugere har med stor bestemthed udtalt, at de har deres egen handleplan som andre ikke skal blande sig i. Kendetegnende for den brugergruppe, vi har haft kontakt med, er tilbøjeligheden til ansvarsforflygtigelse og at de er hurtige til at påtage sig offerrollen, hvilket de ofte selv påpeger, når de er nået et skridt på vejen med hensyn til at tilegne sig andre normer og ændret adfærd.Udarbejdelsen af en handleplan som brugeren har haft indflydelse på, vil give brugeren en større oplevelse af at ansvar for eget liv ligger hos dem selv. Aktuelt er det i forhold til metodeudvikling besluttet at starte med at ændre og forbedre de skemaer som brugerne har medvirket til at udarbejde og samtidigt koble bolighandleplanen med arbejdsevnemetoden. Det er med Christian Krogh, der er centerchef på Socialcenter Centrum 12 aftalt at medinddrage sagsbehandlere fra Socialcenter Centrum i metodeudviklingen af § 111 handleplaner og at de efterfølgende udbreder disse erfaringer til sagsbehandlerkolleger i kommunen. Skemaerne vil blive afprøvet på et socialcenter inden der sker en udbredelse til at være generelt gældende for Århus Kommune Arbejdsevnemetoden ses som et godt udgangspunkt, for udvikling af § 111 handleplaner og der samtidig sker en sikring af, at modellen ikke bliver et mekanisk redskab. Det er for at sikre at at retssikkerhedselementet indgår i arbejdsevnemetoden aftalt at retssikkerhedsprojektets erfaringer inddrages i implementeringen af arbejdsevnemetode Kendskabet og viden om arbejdsevnemetoden indgår fremover i Retssikkerhedsprojektet . Baggrunden for strategi og mål er at en handleplan som brugeren selv er med til at udforme og give værdi vil kunne medvirke til at give brugerne et løft i forhold til, at behandlingen af deres sag opleves mere konkret, men også tættere på deres virkelighed. Der er ligger en opfyldelse af retssikkerheden hos den enkelte bruger ved brug af handleplaner, men kun under forudsætning af, at der sikres et kvalitetsløft i brugen af handleplaner og såfremt det er muligt at fremme en interesse for udarbejdelse af handleplaner Udarbejdelsen af en handleplan som brugeren har haft indflydelse på, vil parallelt give brugeren en større oplevelse af at ansvar for eget liv ligger hos dem selv. Kendetegnende for den brugergruppe, vi har haft kontakt med, er tilbøjeligheden til ansvarsforflygtigelse og at de er hurtige til at påtage sig offerrollen, hvilket de ofte selv påpeger, når de er nået et skridt på vejen med hensyn til at tilegne sig andre normer og ændret adfærd. Det er væsentligt at planen er udarbejdet i en dialog og et samspil med brugeren. I retssikkerhedsprojektet er det holdningen, at det er sagsbehandlerens ansvar at sikre dialog, rammer og rum. 12 Socialcenter Centrum er traditionelt det center som har den største andel af hjemløse af de fire social- centre i kommunen 144
3. De 15 deltageres kompetencer omkring samarbejdet med det offent- lige skal fastholdes og udvikles, således at brugerne søger at have kontakt til forvaltningen på egne betingelser på en mere konstruktiv måde end hidtil Det har været kendetegnende for udvælgelsen af målgruppen at de har haft et ønske om forandring, hvilket ikke nødvendigvis betyder at der har været en forandringsparathed ved de første møder med deltagere. Generelt har den udvalgte målgruppe været åbne overfor forslag om nye handlemuligheder. Det er formentligt en åbenhed der er tilstede for hovedparten af stofmisbrugs og psykiatrigruppen, ønsket om at der sker en udvikling til et bedre liv er tilstede hos den enkelte. I misbrugergruppen er der observeret en udbredt tendens til perioder med misbrugstræthed og det er erfaret, at der specielt i disse perioder er et stort ønske om at afprøve andre muligheder. Et kriterium i valg af målgruppe har været udvælgelse af brugere, der generelt har udtryk negative erfaringer i forhold til mødet med socialforvaltningen. Det er endvidere vægtet at også personer, der alene har sociale problemer eller tilpasningsvanskeligheder er blevet inddraget i deltagergruppen. Der er flere eksempler på, at brugerne igennem oplysninger om rettigheder, ankemuligheder, oplysninger om procedure ved anker, og andre muligheder for rådgivning, har fået oplevelse af, at retssikkerheden har været opfyldt i deres egen sag og der er eksempler på brugere, der har været igennem en særlig positiv udvikling i projektforløbet. Et eksempel på en særlig positiv udvikling drejer sig om en yngre mand, hvor kontakten til ham blev etableret kort efter, at han var blevet løsladt i begyndelsen af 2001. Han havde det på det tidspunkt meget vanskeligt. Han var startet som stofmisbruger i teenageårene og havde på grund af kriminalitet siddet fængslet det meste af hans voksne liv. Den seneste dom for røveri havde været på 4 år. Han havde ikke haft kontakt med socialforvaltningen med henblik på at få lagt en handlingsplan, men han havde et ønske om forandring i tilværelsen og et stort ønske om at lægge stofmisbruget bag sig. Livet som stof misbruger oplevede han som hårdt og som så mange andre stofmisbrugere var han kørt træt. Han beskrev, at han især havde svært ved at gennemskue og overveje handlemuligheder. Han beskrev, at han ikke på nogen måde var dum, men at han var usikker. Det var meget vanskeligt for ham at foretage sig aktive handlinger. Han havde etableret et meget dårligt forhold til sagsbehandleren, som han følte enten ikke lyttede eller afviste ham. Der er i den foreløbige projekt periode etableret en god og ofte kontakt til pågældende. I kontakten har det hovedsageligt drejet sig om at lytte til de problemstillinger han har fremlagt, Projektmedarbejder har i kontakten optrådt vejledende, tilskyndet til refleksion og sammen med ham undersøgt, om der var andre muligheder end dem han 145
Page 1 and 2:
Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4:
Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6:
6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8:
1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10:
2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12:
der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14:
En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16:
velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18:
gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20:
deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22:
har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24:
kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26:
med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28:
Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30:
fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32:
for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34:
Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36:
systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38:
- at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40:
Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42:
med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44:
har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46:
enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48:
6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50:
der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52:
7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54:
hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56:
Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58:
Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62:
1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64:
2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66:
Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68:
B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70:
En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72:
så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74:
”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76:
På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78:
mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80:
4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82:
”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84:
6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86:
te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88:
7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90:
De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92:
mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94:
måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104: 8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106: Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108: svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110: Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112: der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114: 2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116: i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118: I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120: Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122: dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124: at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126: der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128: ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130: Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132: og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134: Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136: 8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138: Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140: især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142: terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144: - at brugerne ikke vil identificere
Page 145: Der skal her ske en afklaring af, h
Page 149 and 150: stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152: pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154: forventes inddraget og øget i den
Page 155: yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?