Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

ebyggende arbejde og så den behandlingsmæssige del (at ordinere/give medicin). Umiddelbart kan det virke som en meget lille gruppe, som casemanager bruger sin tid på. Af det efterfølgende skema fremgår det, hvordan tidsforbruget typisk er fordelt (med udgangspunkt i en typisk uge). Casemanagers tidsforbrug · 27%: Kørsel · 25%: Direkte kontakt med brugerne (besøg) · 24%: Kontakt med øvrige samarbejdsparter (på de enkelte afsnit/i kommunerne) · 19%: Administrativt arbejde · 3%: Kontakt med de pårørende/det sociale netværk · 2%: Telefonisk kontakt med brugerne Der er mulighed for, at casemanager i løbet af 2002 kan gå fra at være den primære kontaktperson til at blive mere sekundær, så andre i det professionelle netværk kan overtage det primære ansvar. Herved er der mulighed for at tage flere brugere ind i projektet. Det er vigtigt at lade de kommunale fagpersoner “overtage” noget af arbejdet med brugerne i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte brugers situation. Herved er det bl.a. muligt at “visitere” nye brugere til projektet. Foreløbige resultater Den forebyggende indsats har allerede båret frugt. For det første har den ene af brugerne i projektet ikke været indlagt i mere end et halvt års tid, hvilket hun selv tilskriver kontakten til casemanager. Casemanager og bruger har haft god tid til at lære hinanden at kende, før hun udskrives fra psykiatrisk sygehus. Derved har casemanager kunnet tage hende med i udskrivningsprocessen, og hun er et godt eksempel på en, der deltager i planlægningen af fremtidige aktiviteter. Efter udskrivning har casemanager og bruger haft kontakt mindst en gang om ugen. Hun har behov for tid og hjælp og må ofte hjælpes på vej, hvilket casemanager gør ved at tale ting igennem med hende, lytte til ønsker og behov samt forberede hende på kommende tiltag mm. Derved har brugeren oplevet, at ting er blevet ændret og forandret ud fra egne ønsker. Brugeren har sat sit hus til salg, og har derefter set på flere botilbud, men er ikke blevet presset til at flytte. Derudover er brugeren kommet på venteliste til et værested og får mad bragt ud. En anden af de seks brugere blev genindlagt lige før jul, men i modsætning til tidligere var den pågældende kun indlagt i ti dage (før den pågældende udskrev sig selv). Indlæggelserne har tidligere varet væsentligt længere. Det anses dog ikke som positivt, at den enkelte udskrev sig selv, før hun reelt var klar hertil. Brugeren er senere blevet frivilligt genindlagt. Dagen efter, at den pågældende bruger udskrev sig selv, deltog hun i fællesmødet med brugere og medarbejdere. Hun gav udtryk for, at hun var utilfreds med, at casemanager havde fået hende indlagt, men udtalte samtidig, at hun ikke havde været så langt nede som de andre gange og derfor hurtigere fik det bedre. En tredje af projektets brugere har uden casemanagers kendskab ikke taget medicin 112
i tre måneder, hvilket brugeren selv oplyser til casemanager, da sygehuset ikke har fået meldt tilbage herom til casemanager som aftalt i udskrivningsaftalen. Casemanager har derfor fortalt den pågældende bruger, hvordan og hvornår han og sygehuset kan hjælpe, hvis hun skulle få det vanskeligt. Casemanager har fortalt, at det er i orden at spørge om hjælp og støtte, i stedet for at skulle klare alt selv. Der appelleres således til en dialog og et samarbejde mellem bruger og casemanager, hvilket forhåbentlig lykkes, så brugeren ikke føler, at hun står alene. Samtidig prøver casemanager i samarbejde med det pågældende afsnit at forebygge, at en sådan situation opstår igen. Der er ved at blive etableret en bedre kommunikationsgang mellem afsnittets personale og casemanager, så sidstnævnte får besked, hvis en af brugerne i projektet eksempelvis ikke tager sin medicin. Det vil dog tage tid at få indarbejdet en sådan rutine, idet mange forskellige fagpersoner er involveret i de enkelte brugeres behandling. Overlægen på afsnittet er kommet til den erkendelse, at afsnittet ikke har ressourcer til at følge op på manglende medicingivning til den pågældende bruger. Derfor lægges medicingivningen over til hjemmesygeplejersken. Status pr. januar 2002 er, at medicingivning for fem af brugernes vedkommende er lagt over til hjemmesygeplejersken (i stedet for afsnittet). Nogle af brugerne genindlægges sandsynligvis flere gange indenfor projektperioden, men det anses som sandsynligt, at perioderne ikke vil være så lange for de pågældende personer, idet de forhåbentlig indlægges på et langt tidligere tidspunkt end tidligere. I projektet er målet hellere flere korte indlæggelser, hvis det skønnes nødvendigt, end lange kronificerende indlæggelser. Ifølge brugerne er det netop vanskeligt at “rejse sig igen” efter lange sygehus-ophold. I begyndelsen gør casemanager det klart overfor brugeren, hvilket formål der er med kontakten og udskrivningsaftalen. Målet er at forebygge meget lange indlæggelser, som brugerne selv siger ødelægger så meget og tager lang tid at komme over. Det gør det legalt at tale om advarselssignaler på et mere løst plan for så at sætte det på dagsordenen til næste møde mellem casemanager og bruger. Her er det vigtigt at lade brugeren komme med egne oplevelser. En bruger siger eksempelvis: “Jeg bliver indesluttet og sidder og ser ned i gulvet”. Herefter kan det være en hjælp at anvende det konkrete redskab vedr. advarselssignaler og se på andres signalerer for at se, om brugeren genkender nogle af advarselssignalerne. Det kan også have den effekt, at det ikke er så “farligt” at tale om, idet der er nogen “der har det ligesom jeg”. Casemanager har yderligere benyttet muligheden for at inddrage nogle af brugernes pårørende/sociale netværk eller andre fagpersoner, hvilket altid er sket i overensstemmelse med brugerne Når brugerens advarselssignaler og hyppighed er defineret, er det vigtigt, at brugeren selv kommer med løsningsforslag mht., hvordan hun gerne vil have, at hun selv eller folk omkring hende handler, når det første advarselssignal melder sig. Dette nedskrives sammen med advarselssignalerne i en handleplan eller kontrakt. Når papirerne er gennemarbejdet tages de med på det førstkommende møde med det eventuelle netværk. En oversigt over advarselssignaler og hyppighed kan være med til at forebygge tilbagefald og at øge opmærksomheden på, hvordan den enkelte kan mestre sit eget liv. To af brugerne fortæller til fællesmødet, at de er glade for at diskutere advarselssig- 113
Page 1 and 2:
Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4:
Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6:
6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8:
1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10:
2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12:
der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14:
En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16:
velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18:
gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20:
deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22:
har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24:
kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26:
med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28:
Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30:
fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32:
for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34:
Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36:
systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38:
- at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40:
Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42:
med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44:
har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46:
enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48:
6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50:
der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52:
7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54:
hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56:
Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58:
Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62:
1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64: 2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66: Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68: B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70: En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72: så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74: ”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76: På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78: mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80: 4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82: ”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84: 6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86: te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104: 8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106: Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108: svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110: Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112: der kan trække i forskellige retni
Page 113: 2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 117 and 118: I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120: Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122: dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124: at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126: der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128: ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130: Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132: og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134: Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136: 8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138: Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140: især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142: terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144: - at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146: Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148: 3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150: stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152: pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154: forventes inddraget og øget i den
Page 155: yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?