Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

2.2 Dokumentationsredskaber, handleplaner og tværsektorielt samarbejde 2.2.1 Dokumentationsredskaber Projektet følges af en ekstern evaluator tre måneder hvert projektår. Der er tale om en primært kvalitativ procesevaluering, hvor projektforløbet beskrives med fokus på udviklingen af de valgte metoder. I evalueringen lægges der vægt på brugernes og medarbejdernes perspektiver på erfaringerne med disse metoder. Den kvalitative rapportering suppleres senere med kvantitative oplysninger om vedrørende antallet personer der opnås kontakt med på gadeplan i de respektive bydele og antallet af sager, der flyttes fra gadeniveau til socialkontoret. Målgruppens sammensætning og arten af hovedproblemstillinger, der kendetegner den vil endvidere blive beskrevet. 2.2.2 Sociale handleplaner Indtil nu har miljørådgiverne koncentreret deres ressourcer om det opsøgende og kontaktskabende arbejde, og kun få af de kontaktede brugere har fået udarbejdet en handleplan. Den tætte kontakt - typisk ugentlig eller flere gange om ugen - i brugernes rum har fået den betydning, at miljørådgiverne ser brugerne i forskellige sammenhænge og bliver opmærksomme på ressourcer, som de ikke troede brugerne var i besiddelse af. For eksempel har miljørådgiverne i Sundby Nord i en periode iagttaget en person, der fungerede som talsmand for beboerne i ”campinglejren”. Her har han fremvist nogle ressourcer, der eventuelt kan anvendes i andre sammenhænge, og den pågældende har bekræftet, at han i denne periode drak mindre. En af medarbejderne og brugeren har efterfølgende talt om muligheden for at bygge videre på disse erfaringer, f.eks. i et skånejob. En sådan indsigt i brugernes hverdag og levevilkår giver sagsbehandlerne bedre mulighed for at afstemme krav med brugernes virkelighed. Ifølge en sagsbehandler kan en nedskrevet handleplan være praktisk for brugere, der bor på herberg eller pensionat. De kan f.eks. tage en handleplan, der er udarbejdet i samarbejde med sagsbehandleren på lokalkontoret, med til andre tilbud, der så kan se, hvad der er aftalt. Det vil sige, at handleplanen bliver et redskab for brugeren til at holde styr på en kaotisk livssituation. Der er foreløbig lavet mundtlige planer og aftaler med de fleste brugere tilknyttet projektet er, f.eks. vedrørende indstilling til bolig, ansøgning om pension, et fælles besøg på arbejdsformidlingen. Aftalerne er endnu ikke skrevet ned i form af en handleplan. Sagsbehandlerne mener ikke, at borgerne er i tvivl om, hvad der er aftalt, når de oplever, at der holdes fast i forslag og (del)mål. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange brugere har modstand mod at få en handleplan, en modstand der ofte bygger på årelange negative erfaringer med ”systemet”. Handleplaner opfattes ofte af brugerne som noget tvunget, noget der truer deres autonomi, og som vil give en uønsket binding af tid – og at de er ganske uforenelige med en hverdag præget af uforudsigelighed. 10
En sagsbehandler fortæller, at der ofte er forskel på, hvilken dagsorden sagsbehandleren og brugeren har for mødet. En afklaring af disse forskelligheder er nødvendig for at kommunikationen ikke bliver skæv, eller brugeren oplever at sagsbehandleren styrer mødet alene. 2.2.3 Tværsektorielt samarbejde På grund af de hjemløses virkelighed, der er præget af en stor mobilitet, er det særligt nødvendigt at sætte fokus på kontakt og samarbejde mellem lokalkontorer, kommuner, institutioner mv. Dette fordrer, at alle aktører er indstillet på en fælles indsats i forhold til den enkelte borger - uden at falde for fristelsen til blot at sende en brugers sag videre til en anden instans. Det er af central betydning, at samarbejdspartnerne har kendskab til projektet og er indstillet på at samarbejde. Det er vigtigt med klare aftaler om de enkelte parters kompetence og klarhed om, hvem der gør hvad, så brugerne ikke kommer i klemme mellem instanser, der modsiger hinanden eller ikke ved, hvad de andre gør. Flere brugere har nævnt, at de helst henvender sig til den udgående sagsbehandler, som de synes har et større indblik i og forståelse for deres livssituation. En måde at tilgodese brugernes behov på kunne være at gøre den udgående sagsbehandler til kontaktperson mellem brugeren og andre samarbejdspartnere i systemet. Det kan for sagsbehandleren have den betydning, at han også skal være overbringer af kedelige budskaber og modtager af brugerens ikke altid positive reaktioner. Generelt har samarbejdet taget udgangspunkt i sagsbehandlernes personlige kendskab til ansatte andre steder, og disse har fungeret som kontaktled ved at henvise videre til rette sted. Sagsbehandlerne har samarbejdet med en række andre tilbud f.eks. andre lokalcentre, rådgivningscentre for stofafhængige og boligselskaber. 2.3 Opsøgende og kontaktskabende arbejde 2.3.1 Mødet mellem bruger og sagsbehandler Næsten alle sagsbehandlerne i projektet fremhæver en række fordele ved at opsøge brugerne, hvor de er, og møde dem uden for det lokale center. Her er det sagsbehandleren, der er gæsten og brugeren, der definerer rammerne for mødet. Det bevirker, at mødet ofte foregår mere frit og afslappet både for bruger og sagsbehandler. Man har typisk en mindre formel dialog. I lokalcentret er der en række normer for adfærd, som brugerne kan have svært ved at indordne sig under. Mange har dårlige erfaringer med mødet med systemet og er derfor nervøse, og en sådan nervøs ventetid må de ikke engang fordrive med en smøg. Der er også mere distance mellem bruger og sagsbehandler, når sagsbehandleren sidder bag skrivebordet. Alt sammen omstændigheder denne brugergruppe har svært ved at håndtere, og som dermed er 11
Page 1 and 2: Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4: Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6: 6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8: 1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10: 2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11: der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 15 and 16: velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18: gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20: deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22: har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24: kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26: med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28: Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30: fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32: for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34: Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36: systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38: - at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40: Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42: med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44: har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46: enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48: 6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50: der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52: 7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54: hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56: Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58: Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62: 1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64:
2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66:
Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68:
B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70:
En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72:
så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74:
”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76:
På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78:
mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80:
4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82:
”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84:
6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86:
te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88:
7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90:
De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92:
mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94:
måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96:
sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98:
Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100:
kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102:
hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104:
8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106:
Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108:
svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110:
Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112:
der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114:
2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116:
i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118:
I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120:
Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122:
dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124:
at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126:
der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128:
ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130:
Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132:
og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134:
Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136:
8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138:
Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140:
især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142:
terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144:
- at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146:
Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148:
3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150:
stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152:
pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154:
forventes inddraget og øget i den
Page 155:
yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?