Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

vurderede personerne til at være i begyndelsen af 20’erne, men skinnet bedrager, selvom de har haft ungt udseende og har virket umodne har det vist sig, at de 3 personer har været omkring 30 år. Det at de helt unge brugere ikke er repræsenteret betyder at alle de udvalgte personer har haft langvarig kontakt til den kommunale forvaltning og de har meget forskellige erfaringer og oplevelser omkring kontakten med forvaltningen. 10 Fællestræk :misbrug og psykiske lidelser - føler sig afvist af omverdenen - føler sig bedre end de øvrige brugere og vil ikke identificeres med personer, der har et oplevet eller synligt ringere funktionsniveau - mistillid og mistro til omverdenen, ofte en følelse af at være krænket, afvist og udstødt. De føler sig ikke accepteret og mødes ofte af modvilje og mistillid fra det omgivende samfund. - mindreværd, negativt selvbillede og lavt selvværd. Desuden er de oftest præget af usikkerhed. Nogle reagerer aggressivt andre reagerer med tilbagetrækning og opgivelse. - manglende selvtillid, - ønske om forandring til noget bedre, men mangler alternative handlemuligheder, hvilket ofte skyldes aversion/ manglende overblik i forhold til at handle - giver ofte udtryk for at være præget af nedtrykthed, modløshed og håbløshed - giver ofte udtryk for, at de føler smerte ved livet og sig selv - ensomme, isolerede og med isolerede netværk, der relaterer til misbrugsmiljø. Misbrugsmiljøet er kendetegnet ved en meget ringe grad af tillid til de øvrige i netværket eller direkte negativ netværksopbygning, forstået som et netværk hvor der sker en akkumulering af negative aspekter omkring personen. Hos såvel psykisk syge og som misbrugere er der stort ønske om andre kontakter. De “hårdest ramte” har mistet kontakt til pårørende og der er en tendens til, at netværket bliver brugt op. - længsel efter omsorg, nærvær og accept - præget af angstproblematikker - har svært ved at modtage eller måske snarere forstå større mængder af information formentlig begrundet i koncentrationsproblemer - lav tolerancetærskel - omtaler sig som følsomme og sårbare mennesker 10 Man kan påpege, at Retssikkerhedsloven er forholdsvis ny og dermed er erfaringsgrundlaget den samme for brugerne, uanset hvilken aldersgruppe de tilhører, men personer der er i en længerevarende offentlige forsørgelse og har oplevet de socialpolitiske ændringer udvikler andre mønstre i kontakten til forvaltningen end “nye” brugere. Selvom forvaltningsloven var gældende og at retssikkerhedsloven blot kan ses som en retsliggørelse af gældende principper, så er det socialpolitiske spillerum ændret markant det seneste årti. Det har betydning for den opfattelse, som de “gamle” brugere har af systemet. Sam- fundsudviklingen har endvidere betydet, at “nye” personer i målgruppen oplever barrierer og har ressour- cer på områder, der er forskellig fra de “gamle” brugere. 136
især misbrugere - oplever social uretfærdighed, hvilket dominerer den måde de møder omverdenen på. - ofte misbrugsrelaterede følgesygdomme - fysisk træthed enten på grund af leverbetændelse eller metadonbehandling - ofte i stor gæld på grund af misbrug - mangler overskud og overblik til at handle og bliver flove over ikke “at kunne tage sig sammen”. Det er indtrykket, men ikke påvist at det manglende overskud tildels er begrundet i oplevelsen af mange afvisninger og følelsen af at være blevet krænket over længere tid og flere gange. Når individet oplever sig som krænket eller afvist kan dette blandt andet medføre angst, vrede, afmagt. Især afmagten vil ofte give anledning til opgivelse af rettigheder og en tendens til at vreden bliver rettet mod systemet, der er myndighedsudøveren og vreden vil ofte blokere for konstruktivt samspil. Hovedparten af de svagest stillede i målgruppen fortæller om deres opvækst, at de var udsat for omsorgssvigt, havde dårlige opvækstvilkår, forældre havde et misbrug, eller var voldelige. Men der forekommer også enkelte personer i misbrugsmiljøet og især indenfor psykiatriområdet i kontakt og deltagergruppen, der har haft en positiv opvækst med støttende og omsorgsfulde forældre 1. Succeskriterier og status Ved projektets start blev opstillet følgende succeskriterier I. Antallet af netværksgrupper/netværkspersoner og deres anvendelse af lejemålet. Der ansættes en medarbejder med base i den indre by, der skal opsøge og invitere mennesker blandt misbrugere, dobbeltudstødte, sindslidende og lign. og forsøge at få kontakt til disses netværk (familie, venner, naboer og lign. )eller hjælpe personerne til at få et netværk fx private foreninger, naboer, studerende o.l. med henblik på etablering af bisidderordning. Lejemålet skal virke som adresse for disse netværk og brugergrupper. II. en udvidet anvendelse af § 111 handleplaner for de personer der modtager ydelser i henhold til serviceloven. De indvundne erfaringer skal omsættes i arbejdet med udvikling og raffinering af arbejdet med handleplaner III. De 15 deltageres kompetencer omkring samarbejdet med det offentlige skal fastholdes og udvikles, således at brugerne søger at have kontakt til forvaltningen på egne betingelser på en mere konstruktiv måde end hidtil. Et nyt succeskriterie er kommer til undervejs. Århus Kommune arbejder i øjeblikket på at indføre arbejdsevnemetoden (ressourceprofilen) som metode i 137
Page 1 and 2:
Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4:
Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6:
6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8:
1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10:
2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12:
der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14:
En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16:
velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18:
gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20:
deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22:
har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24:
kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26:
med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28:
Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30:
fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32:
for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34:
Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36:
systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38:
- at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40:
Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42:
med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44:
har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46:
enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48:
6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50:
der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52:
7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54:
hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56:
Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58:
Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62:
1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64:
2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66:
Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68:
B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70:
En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72:
så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74:
”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76:
På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78:
mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80:
4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82:
”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84:
6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86:
te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104: 8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106: Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108: svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110: Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112: der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114: 2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116: i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118: I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120: Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122: dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124: at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126: der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128: ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130: Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132: og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134: Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136: 8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137: Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 141 and 142: terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144: - at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146: Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148: 3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150: stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152: pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154: forventes inddraget og øget i den
Page 155: yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?