Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Ærlighed Et af projekterne nævner at ærlighed er et centralt element i arbejde med brugerne. Dels skal medarbejderen være ærlig over for både sig selv og brugeren. Dels skal medarbejderen være bevidst om, at brugerne tidligere kan have forsøgt at skjule hvordan de har det pga. konsekvenserne af ærligheden - at blive pånødet uønsket medicin og/eller en indlæggelse. For flere brugere har det betydet, at de bliver meget syge med ofte voldsomme indlæggelsesforløb til følge. Visheden om at kunne bestemme over eget liv kan være med til, at brugerne meget tidligere gør opmærksom på, at de begynder at blive syge igen, og konsekvenserne behøver dermed ikke at være så drastiske. Medarbejderen skal kende sine egne grænser I alle fire projekter har man set vigtigheden af, at medarbejderen kender sige egne grænser og hele tiden arbejder bevidst med sine reaktionsmønstre, så der er overensstemmelse mellem adfærd og tale. Han skal kunne læse brugerens bevidste og ubevidste signaler for ikke at optræde og handle grænseoverskridende i samværet, og samtidig skal han være i stand til at passe på sig selv. Medarbejderen skal kunne takle en aggressiv adfærd og andre konfliktfyldte situationer uden at kontakten med brugeren ødelægges. Det er vigtigt, at medarbejderen ser brugerens reaktioner som et resultat af tidligere dårlige erfaringer med systemet og ikke tager det personligt. Ved en aggressiv og voldelig adfærd er det ofte medarbejderens ”fingerspidsfornemmelser”, der afgør, om medarbejderen f.eks. vælger at gå fra brugeren, eller om brugeren kan tales til ro. Hvis medarbejderen vælger at gå, er det af væsentlig betydning, at brugeren er klar over, hvorfor og hvornår medarbejderen kommer tilbage igen. Medarbejderen skal være rummelig, udholdende og tålmodig, og vise at han vil brugeren noget positivt uanset hvilke attituder og adfærd, der udvises. Med tiden kan denne rummelige kontakt bære, at medarbejderen ikke giver brugeren ret i alting og endda korrigerer en uhensigtsmæssig adfærd. Mobiltelefon og telefonsvarer I påvirket tilstand og i perioder med paranoide tanker kan brugerne ikke opretholde almindelige grænser for samvær. Her har man i flere af modelprojekterne erfaret, at mobiltelefon og telefonsvarer kan være med til at opretholde kontakten mellem bruger og medarbejder, uden at medarbejderen føler sig invaderet i privatlivet. Fokus på individet Det vigtigt at medarbejderen bevarer fokus på det enkelte menneske og dets ret til at vælge det liv, det vil leve - uanset om det strider mod de etablerede normer. Retten til at få støtte til at leve det liv, man ønsker, og at støtten gives med respekt for individet, er centralt i en fornyelse af retssikkerhedsbegrebet. 44
6.2 Supervision og efteruddannelse Modelprojekterne har i den forløbne periode været i en afklaringsfase omkring behovet for supervision, faglig sparring og efteruddannelse. Dette afsnit beskriver nogle af de foreløbige erfaringer fra dette område. Medarbejderne arbejder ofte alene og under uforudsigelige omstændigheder. Der bliver stillet krav om indlevelsesevne, rummelighed i kontakten og rationel ageren i konfliktfyldte situationer. Desuden skal medarbejderen være omstillingsparat og hele tiden arbejde intenst med sine reaktionsmønstre. Medarbejderen tager ofte sine beslutninger på baggrund af fingerspidsfornemmelser, som udvikles gennem en proces, hvor centrale omdrejningspunkter er viden, talent, efteruddannelse, faglig sparring og supervision samt tid til og fokus på opgaven. For at kunne arbejde under sådanne omstændigheder er det nødvendigt, at sagsbehandleren er tryg ved sit faglige bagland, har mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling samt supervision ved en ekstern supervisor. Derudover bør der være mulighed for efteruddannelse inden for områder, hvor sagsbehandleren har behov for det. I et af modelprojekterne har man valgt ikke at afholde kurser, men i stedet fokusere på indlæringen i den metodeudvikling, der foregår i det daglige arbejde. Indlæringen foregår dels på medarbejderniveau, dels på styregruppeniveau. På medarbejdermøder teoretiseres ud fra praksiseksempler, og på styregruppemøder diskuteres begreber. Det forventes at ovennævnte kan gøres til genstand for en nærmere analyse ved afslutningen af projektperioden. 6.3 Tværsektorielt samarbejde I opstartsfasen har projekterne haft fokus på en afklaring af omfanget af det tværsektorielle samarbejde, hvem der skal samarbejdes med, hvad der skal samarbejdes om, afklaring af parternes kompetenceområder mv. Dette afsnit omfatter nogle af de foreløbige erfaringer. Et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer, hvor brugerens kontaktperson er tovholder, kan være med til at give brugeren en oplevelse af, at retssikkerheden er opfyldt. Et effektivt samarbejde på tværs af sektorer kan give grundlag for en sammenhæng i brugerens forskellige planer og aftaler, og det kan være medvirkende til at handleplaner, udskrivningsplaner osv. ikke kun bliver et redskab for medarbejderne, men også et anvendeligt redskab for brugerne. For den enkelte brugers retssikkerhed er det af betydning at have mulighed for 45
Page 1 and 2: Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4: Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6: 6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8: 1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10: 2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12: der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14: En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16: velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18: gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20: deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22: har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24: kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26: med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28: Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30: fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32: for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34: Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36: systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38: - at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40: Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42: med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44: har vist sig at metoden er for konf
Page 45: enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 49 and 50: der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52: 7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54: hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56: Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58: Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62: 1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64: 2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66: Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68: B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70: En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72: så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74: ”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76: På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78: mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80: 4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82: ”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84: 6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86: te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98:
Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100:
kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102:
hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104:
8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106:
Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108:
svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110:
Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112:
der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114:
2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116:
i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118:
I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120:
Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122:
dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124:
at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126:
der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128:
ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130:
Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132:
og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134:
Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136:
8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138:
Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140:
især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142:
terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144:
- at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146:
Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148:
3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150:
stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152:
pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154:
forventes inddraget og øget i den
Page 155:
yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?