Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

6. Tværgående erfaringsopsamling I den tværgående opsamling har det på nuværende tidspunkt vist sig mest interessant set i et retssikkerhedsperspektiv at have fokus på mødet mellem bruger og projektmedarbejder/kontaktperson, supervision og efteruddannelse samt det tværsektorielle samarbejde. Disse områder har været vægtet mest i midtvejsevalueringerne fra de fire modelprojekter. Det opsøgende og kontaktskabende arbejde er indgangen til at skabe rammerne for ”det gode møde” mellem bruger og kontaktperson og i det arbejde fremstår behovet for supervision og efteruddannelse af medarbejderne klart i alle projekter. Når kontakten med brugerne er etableret, har man i alle projekter erfaret nødvendigheden og vigtigheden af et samarbejde med relevante parter, og at dette samarbejde er velfungerende og entydigt. 6.1 Mødet mellem bruger og medarbejder/sagsbehandler Ud fra modelprojekternes beskrivelser kan man opstille en række temaer, som det er vigtigt – og nødvendigt - at medarbejderne forholder sig til i mødet med brugerne. Udgangspunktet for at brugeren har en oplevet retssikkerhedsfølelse er det gode møde mellem brugeren og systemet. Sagsbehandleren skal ville brugeren og brugeren skal føle sig respekteret. Peter Høilund 7 pointerer, at det er afgørende for det gode møde, at socialarbejderen sørger for ligeværdige rammer, og at han er ydmyg og lyttende i kontakten, så brugeren føler sig respekteret og dermed har bedre mulighed for at fremkomme med sine ønsker og behov. Det er vigtigt at socialarbejderens forståelse af brugeren ikke udelukkende hviler på hans faglige og personlige forudsætninger. Den menneskelige dimension er lige så vigtig, specielt i forståelsen af de svagest stillede menneskers ønsker og behov. Hvordan får socialarbejderne så den menneskelige dimension med i forståelsen af de svagest stillede? I de fire modelprojekter i "Retssikkerhed for de svagest stillede" har medarbejderne i praksis arbejdet med at få kontakt med de svagest stillede mennesker. Ud fra deres erfaringer kan man komme med nogle foreløbige bud på, hvilke metoder der virker. De fysiske rammer for kontakten De fysiske rammer for mødet med brugerne er væsentlige. At mødes på brugernes enemærker kan ofte være en fordel, og give et mere ligeværdigt udgangspunkt. Her er medarbejderen gæst og har derfor en mere fordringsløs og afventende adfærd, end han normalt ville have, hvis mødet fandt sted på hans 7 Se bilag 1 - Referat fra 12-12 møde om "Retssikkerhed for de svagest stillede". 42
enemærker, f.eks. socialcentret. På mange offentlige institutioner er der både skrevne og uskrevne regler for samvær, som brugerne ofte har problemer med at finde sig tilrette i. Det kan fremprovokere en aggressiv adfærd, hvilket er et meget dårligt udgangspunkt for "det gode møde". Det er dog ikke altid muligt at mødes på brugerens enemærker. Derfor kunne man forsøge at overføre erfaringerne fra mødet i brugerens rum til de mere institutionelle rammer for at dermed at fremme en respektfuld og ligeværdig atmosfære. At møde brugeren på brugerens enemærker har også andre positive effekter. Medarbejderen får et bedre kendskab til og en større forståelse for brugerens virkelighed og kan dermed bedre afstemme de krav, der kan stilles til brugeren. Ved at opleve brugerne i deres egne omgivelser, har medarbejderen også mulighed for at se ressourcer hos brugeren, som ikke kommer frem, hvis mødet foregår på medarbejderens enemærker. Kontakten skal være vedholdende Alle fire modelprojekter beretter, at den opsøgende kontakt skal være vedholdende. Det vil sige at medarbejderen vender tilbage gang på gang, lige indtil det er muligt at komme i kontakt med brugeren. Medarbejderne ser f.eks. ikke en lukket dør som signal om at brugeren ikke vil i kontakt med dem. Der kan være mange andre årsager til at døren ikke åbnes. Måske orker brugeren ikke at være sammen med nogen lige nu eller har måske brug for mere tid til at turde tro på, at medarbejderen vil støtte op om den måde, brugeren har valgt at leve på. Det er derfor vigtigt for medarbejderen at vise og fortælle brugeren, hvad han kan yde af støtte og omsorg, og at der ikke er krav om forandring bundet op på hjælpen. Man har i alle fire modelprojekterne gode erfaringer med en vedholdende kontaktform uden løftede pegefingre og krav om forandring. Der er etableret mange gode og bæredygtige kontakter med brugere, der tidligere har været bortvist fra andre tilbud eller har levet under usle vilkår med en sporadisk kontakt med systemet. Brugernes ønsker for kontakten Medarbejderen skal så vidt muligt være fleksibel i forhold til brugernes ønsker for kontakten - hvornår og hvor tit man mødes, og hvad medarbejderen skal hjælpe brugeren med. Medarbejderen må kunne påtage sig de opgaver der er behov for - det kan være meget forskelligartet som at gøre toilettet rent, hente medicin og snakke med brugeren om ønsker for fremtiden. Medarbejderen må være rummelig, afventende og kunne tåle stilheden, men han skal også turde tage chancer og bringe ømtålelige emner på banen - men under hensyntagen til og respekt for at han befinder sig på brugerens enemærker. Kontinuitet i kontakten Kontinuitet i kontakten med forvaltningen er også en væsentlig faktor i "det gode møde". Brugerne fortæller, at det føles nedværdigende for 117. gang at skulle blotlægge sin livshistorie for en ny medarbejder. Desuden reagerer en del brugere med paranoide tanker på mange medarbejderskift. 43
Page 1 and 2: Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4: Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6: 6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8: 1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10: 2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12: der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14: En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16: velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18: gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20: deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22: har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24: kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26: med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28: Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30: fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32: for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34: Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36: systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38: - at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40: Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42: med socialforvaltningen og andre re
Page 43: har vist sig at metoden er for konf
Page 47 and 48: 6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50: der, der i praksis er medvirkende t
Page 51 and 52: 7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 53 and 54: hold at ”det billige er bedre end
Page 55 and 56: Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58: Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62: 1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64: 2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66: Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68: B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70: En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72: så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74: ”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76: På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78: mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80: 4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82: ”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84: 6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86: te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96:
sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98:
Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100:
kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102:
hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104:
8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106:
Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108:
svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110:
Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112:
der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114:
2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116:
i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118:
I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120:
Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122:
dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124:
at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126:
der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128:
ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130:
Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132:
og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134:
Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136:
8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138:
Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140:
især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142:
terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144:
- at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146:
Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148:
3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150:
stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152:
pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154:
forventes inddraget og øget i den
Page 155:
yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?