Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

8 Bilag 8.1 Referat af 12-12 møde om projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” Mandag d. 28. – tirsdag d. 29. januar 2002 afholdtes 12-12-møde om Projekt retssikkerhed for de svagest stillede på Comwell i Middelfart. Tanken med mødet var at udveksle erfaringer på tværs mellem de lokale projekter og medvirke til netværksdannelse imellem projekternes medarbejdere. Kontorchef Peter Juul, Socialministeriets 7. kontor og projektkoordinator Ole Thomsen, Formidlingscentret Storkøbenhavn indledte konferencen med at opridse baggrund og mål for projektet. Herefter præsenterede de enkelte projekter sig. Odense Kommune: ”Vista Balboa – Et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug i Odense Kommune” V/ Erik Holm. Århus kommune: ”Styrkelse af retssikkerheden for de svagest stillede” V/ Palle Eli Jensen og Bitten Thykjær Christensen. København Kommune: ”Kom Borgerne i møde” V/ Tune Møller og Kim Rydahl Bagger. Nordjyllands Amt: ”Kontakt og støtte – Et projekt i og efter sygehusopholdet”. V/ Niels-Ulrik Poulsen. For en præsentation af projekterne henvises her til midtvejsrapportens opsamling eller til de enkelte rapporter som er bilag i rapporten. ”Hvad er retssikkerhed?” Om eftermiddagen havde Cand.jur. og Ph.d. i Retsfilosofi, Peter Høilund fra Roskilde Universitetscenter, under overskriften ”Hvad er retssikkerhed?” fået til opgave at forklare begrebet retssikkerhed og de historiske, filosofiske og etiske betragtninger man kan gøre sig i forhold til at bruge begrebet i udviklingen af det sociale system. Høilund tog afsæt i retssikkerhedens forhold til retfærdighedsbegrebet og beskrev retssikkerheden som et ”teknisk” begreb set i forhold til retfærdighedsbegrebet som inkluderer en række etiske dilemmaer. Historisk kan retssikkerhedsbegrebet føres tilbage til Retsstaten som havde sit udspring i 1700-tallets oplysningstid. Begrebet bygger ifølge Høilund på det for- 50
hold at ”det billige er bedre end det retfærdige”, dvs. at det der kan opnås enighed om imellem parterne er bedre end det som objektivt set ville være retfærdigt og det er i praksis formålet med retssikkerhedsbegrebet at beskytte borgeren imod overgreb og vilkårlighed fra myndighedernes side. Høilund fokuserede på, at formålet med retssikkerhedsbegrebet er at sikre ”forudberegnelighed og gennemskuelighed” i forholdet mellem de offentlige myndigheder og brugeren. Høilund fastholdt at jura kan definere magtforhold, strukturer osv. men at juraen ikke alene kan løse sociale problemer – her kommer det socialfaglige arbejde ind i billedet. Med henvisning til blandt andet Baumann og Kant forklarede Høilund at oplysningstiden er forudsætningen for retssikkerhedsbegrebet fordi forestillingen om en retsstat opstod der. Han citerede fx Kant: ”Mennesket skal forlade den selvvalgte umyndiggørelse” ”Tænk selv! Drop traditionen!”. I oplysningstiden erstattedes tradition og religion af fornuft og autonomi. Målene for den retsstat som tog sin begyndelse her var ”Frihed, lighed og retfærdighed”. Retsordenen er baggrunden for retssikkerhed. Borgeren skal selv kunne forholde sig til hvad der er retfærdigt. For at dette kan virkeliggøres forudsatte Høilund, at der skabes et ”frirum”, hvor myndighederne ikke har eneret på fortolkningen af loven. I denne forbindelse er det værd at bemærke at legalitetsprincippet i forvaltningen begrænser institutionernes handlen og det er værd at se på de klageinstanser der er til rådighed. Høilund fortsatte med at forklare forskellen på den moderne og den postmoderne verden. I den moderne verden var det den ”store fortælling” der dominerer: Viden var sikker. Dette muliggjorde enevælde. Rationalitet og fornuft hører hjemme i den moderne verden. I den postmoderne verden (vor tid) udgøres virkeligheden af ”mange små fortællinger”. Viden er ikke sikker, men afhængig af sin kontekst. Her taler man fx om ”narrativ viden” Enevælde afløses af pluralisme og set i forhold til projekt retssikkerhed er det relevant her at nævne begreber som brugerinddragelse og medvirken som er forsøg på at skabe et fællesskab imellem socialarbejderen og brugeren. Fra Retssikkerhedsloven fremhævede Høilund § 4 som omhandler ”medinddragen” og fastslår at socialt arbejde skal tilrettelægges således at brugeren kan deltage og § 5 som omhandler ”Helhed” med henblik på at lovgivningen og praksis skal udgøre en helhed. Disse paragraffer er vigtige, men få henviser til dem. Høilund fremhævede vigtigheden af at benytte sig af § 4 og § 5 i et samspil. Han forklarede at formålet med lovens § 4 ”giver næring til det gode” og at § 5 ”styrker totaliteten”. I praksis drejer det sig om at finde et fælles fundament sammen med brugeren / borgeren for derefter at ”bringe det faglige i spil”. - 51
Page 1 and 2: Projekt ”Retssikkerhed for de sva
Page 3 and 4: Forord Projekt ”Retssikkerhed for
Page 5 and 6: 6. TVÆRGÅENDE ERFARINGSOPSAMLING
Page 7 and 8: 1.2 Læsevejledning Rapporten omfat
Page 9 and 10: 2.1.3 Organisering Projektet er adm
Page 11 and 12: der. Opfyldelse af succeskriterier
Page 13 and 14: En sagsbehandler fortæller, at der
Page 15 and 16: velsen af magtesløshed. Kontinuite
Page 17 and 18: gaden. De har et mangeårigt misbru
Page 19 and 20: deling på Odense Universitetshospi
Page 21 and 22: har ikke været interesserede. Efte
Page 23 and 24: kelte bruger har. Indtil nu har de
Page 25 and 26: med brugerne. Medarbejderne har der
Page 27 and 28: Denne midtvejsevalueringen omhandle
Page 29 and 30: fremtid. Systematiseringen af udskr
Page 31 and 32: for psykiatriens faglige personale,
Page 33 and 34: Det kan indimellem ske, at en bruge
Page 35 and 36: systems medarbejdere. 33
Page 37 and 38: - at ansætte en medarbejder til de
Page 39 and 40: Det har været hensigten at få en
Page 41 and 42: med socialforvaltningen og andre re
Page 43 and 44: har vist sig at metoden er for konf
Page 45 and 46: enemærker, f.eks. socialcentret. P
Page 47 and 48: 6.2 Supervision og efteruddannelse
Page 49 and 50: der, der i praksis er medvirkende t
Page 51: 7.3 ”Kontakt og støtte” - Et p
Page 55 and 56: Før middagen fortalte Peter Højlu
Page 57 and 58: Århus-projektet at udføre ”Sate
Page 59 and 60: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 61 and 62: 1. Indledning ”Kom brugerne i mø
Page 63 and 64: 2. Projektets mål og midler I føl
Page 65 and 66: Sundby Nord lokalcenter varetager f
Page 67 and 68: B: ”Det er blandt andet det der m
Page 69 and 70: En del af beboerne i de skæve boli
Page 71 and 72: så vil de ikke spare noget op.”
Page 73 and 74: ”Man hører flere ting, man skal
Page 75 and 76: På baggrund af erfaringerne fra
Page 77 and 78: mennyttige Boligselskab, KAB, som e
Page 79 and 80: 4.5 Personlige relationer En af de
Page 81 and 82: ”En handleplan?! Hvad er det?! De
Page 83 and 84: 6.2 Retssikkerhedsforståelser i pr
Page 85 and 86: te, omsorg, aktivering, m.v. Og del
Page 87 and 88: 7. Retssikkerheden for de svagest s
Page 89 and 90: De foreløbige resultater vedrøren
Page 91 and 92: mellem projektet og SKP-forsøget e
Page 93 and 94: måde som ASI-skemaet brugernes akt
Page 95 and 96: sikkert om A vil tage imod tilbudet
Page 97 and 98: Afhængighed af hjælp og evne til
Page 99 and 100: kontaktpersonen bliver væk for ham
Page 101 and 102: hed, og en pige han kan bo sammen m
Page 103 and 104:
8.4 ”Kontakt og støtte” - et p
Page 105 and 106:
Projekt ”Service og velfærd” R
Page 107 and 108:
svagheder. En erkendelse af sine sv
Page 109 and 110:
Målgruppe Projektets målgruppe er
Page 111 and 112:
der kan trække i forskellige retni
Page 113 and 114:
2. Forebyggende indsats Indenfor ca
Page 115 and 116:
i tre måneder, hvilket brugeren se
Page 117 and 118:
I begyndelsen af projektperioden er
Page 119 and 120:
Han fortæller følgende: “I min
Page 121 and 122:
dicin i et stykke tid, måske har t
Page 123 and 124:
at casemanager kan få genoptaget e
Page 125 and 126:
der har den faglige kompetence hert
Page 127 and 128:
ugerne på fællesmødet igen infor
Page 129 and 130:
Det er hensigten, at der i foråret
Page 131 and 132:
og få informationerne ind på de t
Page 133 and 134:
Projektet er fortsat i gang, og det
Page 135 and 136:
8.5 ”Styrkelse af retssikkerheden
Page 137 and 138:
Beskæftigelsesforvaltningen Flere
Page 139 and 140:
især misbrugere - oplever social u
Page 141 and 142:
terie på dette felt. Det sker på
Page 143 and 144:
- at brugerne ikke vil identificere
Page 145 and 146:
Der skal her ske en afklaring af, h
Page 147 and 148:
3. De 15 deltageres kompetencer omk
Page 149 and 150:
stået, hørt og anerkendt af andre
Page 151 and 152:
pens egenkompetence. 13 I samspille
Page 153 and 154:
forventes inddraget og øget i den
Page 155:
yder antropolog Bodil Selmer faglig
show all

Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?