Projekt ”Retssikkerhed for de svagest stillede” - Servicestyrelsen

ugerne på fællesmødet igen informeres om hhv. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,
er de glade for, at de har en frivillig aftale og ikke en koordinationsplan, da
de ikke bryder sig om det tvangsmæssige heri. De tager dog hverken positiv eller negativ
stilling til selve aftalen: som en bruger udtrykker det, så får de så mange skemaer
mm.
De fremtidige overvejelser i projektet går derfor på, hvorledes udskrivningsaftalen eller
koordinationsplanen ikke udelukkende bliver et redskab for psykiatriens faglige
personale, men også bliver et nyttigt og anvendeligt redskab for brugerne, hvor der
kan henvises til aftalen (som et “krav”) og dermed få opfyldt nogle af deres ønsker og
behov.
I princippet er indholdet i udskrivningsaftalerne eller koordinationsplanerne tilfredsstillende,
men der er et stort overlap mellem disse og så de sociale handleplaner, der
udarbejdes af kommunerne. Status ved begyndelsen af 2002 er, at det undersøges
om det er muligt at koble udskrivningsaftaler og koordinationsplaner (jf. Psykiatriloven
§ 3, stk. 4 og 5) med de sociale handleplaner (jf. Lov om Social Service § 111). Ønsket
er at opnå en rød tråd mellem de forskellige aftaler/planer, hvor ansvarsfordelingen
mellem psykiatrisk sygehus og kommune bliver mere tydelig. En mulighed er
eventuelt at vedlægge den sociale handleplan som bilag til udskrivningsaftalen eller
koordinationsplanen, hvilket vil give en langt større fleksibilitet. Skal der ændres i udskrivningsaftalen
eller koordinationsplanen, skal der iværksættes et fællesmøde med
mange forskellige faggrupper, mens ændringer i den sociale handleplan kan iværksættes
hurtigere. Udskrivningsaftalen eller koordinationsplanen skal i projektet revideres
mindst en gang årligt, hvilket kan være det mulige tidspunkt for overdragelsen
af brugeren til kommunen, hvis den pågældende har det godt.
Fokus er således i projektforløbet ændret fra udskrivningsaftaler og -
koordinationsplaner til et fokus på integrationen mellem disse og de sociale handleplaner.
Ønsket er en større sammenhæng mellem de enkelte brugeres aftaler/planer.
6. Inddragelse af brugere og pårørende
Brugerinddragelse kan indeholde flere elementer (se Tjalve 2001). Brugerinddragelse
kan for det første tjene som et middel til udvikling, hvor eksempelvis brugernes sociale
kompetencer kan styrkes via inddragelse. Via brugerinddragelse kan hhv. organisation/institution,
medarbejdere mm. få en indsigt i brugernes vurdering, ønsker og
behov og kan derved udvikle indsatsen ud fra denne viden. Det skal gerne resultere i,
at indsatsen i højere grad tilpasses brugernes ønsker og behov.
For det andet kan man se brugerinddragelse som en målsætning ud fra den opfattelse,
at det er en fundamental rettighed, at den enkelte bruger har indflydelse på sit
eget liv. Det anses som en rettighed i projektet, at den enkelte bruger har indflydelse
på eksempelvis udskrivningsaftalens udformning/indhold, hvilke aktiviteter der skal
fokuseres på mm.
Brugerinddragelse kan derudover anses som deltagelse, hvor brugerne møder frem
til og deltager i forskellige aktiviteter som eksempelvis det afholdte fællesmøde for
brugerne i projektet. Sluttelig kan brugerinddragelse ses som information, hvor de
eksempelvis vejledes om formålet med indlæggelsen, udskrivningsaftalen, projekt
125