Fortsat underskud påden offentlige saldoTilbagetrækningsordningerøgerbalanceproblemerStrukturreformerøger råderummetEneste alternativ erfinanspolitiskestramninger<strong>De</strong>t er forudsat i prognosen, at finanspolitikken strammes i <strong>1996</strong>og 1997 i overensstemmelse med regeringens fremlagte politik. I1998 antages en neutral finanspolitik. <strong>De</strong>r vil gennem hele prognoseperiodenvære et underskud på de offentlige finanser svarendetil godt 1 Vi pet. af BNP. Regeringens målsætning om ligevægt påde offentlige finanser i 1997-98 nås således ikke med den givnekonjunkturudvikling og den planlagte finanspolitik. Udbygningenaf midlertidige og varige tilbagetrækningsordninger i form afbørnepasnings- og sabbatorlov, efterløn samt overgangsydelse harøget det strukturelle budgetunderskud og dermed gjort sit til, at deter vanskeligt at nå balance på de offentlige finanser. <strong>De</strong>t er vigtigtat understrege, at sådanne tilbagetrækningsordninger entydigtforøger balanceproblemerne i dansk økonomi.Finanspolitik spiller en central rolle for stabiliseringen af denøkonomiske udvikling, jf. afsnit II.6. Med vækstrater på knap 2Vipet. i 1997-98 er der ikke behov for at ændre den planlagtefinanspolitik af hensyn til konjunkturerne. Men et andet centraltmål for finanspolitikken er nedbringelse af den offentlige gæld.Balance på den offentlige saldo i 1997-98 er dog kun mulig vedurealistisk store stramninger af finanspolitikken. Saldoen i etenkelt år er imidlertid mindre interessant, hvis der gennemføreseffektive strukturreformer inden for områder som vare- og arbejdsmarkedetog pensionsområdet. En lavere strukturel ledighed ogfærre personer på passive overførsler mindsker det strukturelleunderskud på de offentlige finanser og øger det stabiliseringspolitiskeråderum på længere sigt. Hvis denne strategi ikke lykkes, skaltraditionelle finanspolitiske stramninger tages i brug for at sikrestabiliteten i dansk økonomi. Risikoen er i så fald, at det kan blivenødvendigt at stramme finanspolitikken i perioder med lav vækst.84
Bilagstabel II. 1 Hovedposter på forsyningsbalancenVærdi Mængdestigning1995 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 <strong>1996</strong> 1997 1998mia. kr.Privat forbrug 518,5 -1.0 -0,4 0,0 1,2 1,9 2,4 6,6 2,3 0,5 2,5 3,9Offentligt forbrug 241,7 0,9 -0,6 -0,4 -0,1 0,4 3,0 1,4 0,2 1,1 0,5 0,3Offentlige investeringer 19,2 3,0 -6,0 -6,5 -3,8 11,8 0,8 0,7 -3,1 2,0 -7,8 0,0Boliginvesteringer 30,2 -9,4 -8,9 -13,7 -11,7 -3,7 -7,4 11,3 5,9 7,8 6,9 3,9Erhvervsinvesteringer 106,4 -7,6 5,5 2,2 -4,0 -6,8 -5,2 1,8 14,6 4,8 1,3 2,8Lagerændringer 8 13,8 0.5 0,7 -0.5 -0.0 -0.5 -0,4 0,9 1.4 -1.5 -0.1 0.7Indenlandsk efterspørgsel i alt 929.7 -1.2 0.5 -1.0 -0.4 -0.1 0.8 5.8 4,6 -0,1 1,6 3.6Vareeksport (fob) b 267,8 6,1 5,3 4,7 7,1 3,3 -1,5 9,7 -0,9 0,8 3,3 2,8heraf industri ekskl. skibe og fly 172,5 4,1 7,4 2,9 5,0 4,2 -4,3 11,1 4,3 0,4 3,5 3,8heraf landbrug og konserves® 81,8 6,4 0,6 5,2 7,9 -0,3 1,1 7,2 -4,2 1,0 1,0 1,0Tjenesteeksport 62,5 14,2 0,2 15,6 9,6 -5,3 -2,2 1,5 8,5 2,2 4,2 4,3Eksport i alt 330.3 7,8 4,2 6,9 7,7 1,4 -1,6 7,9 1,0 1.1 3,5 3.1Samlet efterspørgsel 1260.1 1,3 1,6 1,4 2,1 0,4 0.0 6.5 3,4 0.3 2,2 3,4Vareimport (cif) 233,5 -0,0 5,4 0,5 5,1 1,2 -4,9 12,3 5,1 -1,8 2,2 5,9heraf energiimport 11,1 -5,9 2,8 -5,4 2,7 4,3 1,2 -0,0 -1,0 -7,2 -5,1 -0,8Tjenesteimport 53,1 10,1 -0,1 5,1 -0,7 -1,3 1,5 12,6 7,2 1,6 3,0 4,2Import i alt 286.7 1,5 4,5 1,2 4,1 0.8 -3,9 12,3 5,4 -1,2 2,3 5.6Bruttonationalprodukt 5 973.4 1.2 0.6 1.4 1,3 0,2 1,5 4,4 2,6 0,9 2.2 2,5Nettoafgifter b 144,7 -4,4 -1,8 -1,2 2,2 1,6 2,5 11,5 2,9 0,5 2,5 3,9Bruttofaktorindkomst 828.7 2.2 1.0 1.9 1.2 0.0 1.3 3,2 2,6 0.9 2,2 2,3a) Realstigning i "Lagerændringer" er målt i faste priser i forhold til BNP det foregående år. Anm.: Tabellens tal er afrundede, hvorfor sammenregning kan udvise små differencer.b) Inkl. eksportstøtte fra FEOGA. Ekspertgruppen "industrivarer" omfatter de varer, som i udenrigshandlen opgøres underc) <strong>De</strong>finitionen afviger fiaDanmarks Statistiks nationalregnskab, hvor FEOGA-eksportstøtten SITC-kapitlerne 5-9, ekskl. skibe og fly, mens "landbrugsvarer og konserves" omfattermodregnes under posten nettoafgifter. I nærværende opstilling er FEOGA-eksportstøtten varer opgjort under SITC-kapitlerne 0-2 og 4.indregnet i eksportværdien af landbrugsvarer. <strong>De</strong> her anførte tal for bruttonationalproduktog nettoafgifter er derfor tilsvarendehøjere end tallene i det officielle nationalregnskab. <strong>De</strong>r Kilde: Danmarks Statistik, <strong>1996</strong>, Nationalregnskabet, ADAM's Hafahank og egne beregninger,er derimod overensstemmelse for så vidt angår bruttofaktorindkomsten.
- Page 2 and 3:
Det økonomiske RådDet økonomiske
- Page 5:
INDHOLDFremsendelsesskrivelse til R
- Page 8 and 9:
på orlovsordninger mv. Det er mege
- Page 10 and 11:
Formanden for Finansrådet tilslutt
- Page 12 and 13:
til den høje realrente. Han var en
- Page 14 and 15:
Formanden for Funktionærernes og T
- Page 16 and 17:
Miljø- og Energiministeriets repr
- Page 18 and 19:
GældsopbygningenseffekterStrukturr
- Page 20 and 21:
Det økonomiske råderum er imidler
- Page 22 and 23:
De automatiskestabilisatorer......s
- Page 24 and 25:
Afkastet afinfrastrukturOffentlige
- Page 26 and 27:
C0 2 -mål fortransport......kan n
- Page 28 and 29:
Figur 1.1Real BNP-vækstAnm.:Kilde:
- Page 30 and 31:
Figur 1.3Lang realrentePet.Pet.Anm.
- Page 32 and 33:
Figur 1.5Real BNP-vækst, strukture
- Page 34 and 35:
Neutral penge- ogfinanspolitikJapan
- Page 36 and 37:
Fortsat problemermed ledigheden og
- Page 38 and 39:
Stigende inflationHøj arbejdsløsh
- Page 40 and 41:
Figur 1.7Aggregeret offentlig gæld
- Page 42 and 43:
Figur 1.8Den primære saldos og den
- Page 44 and 45:
stramninger, men det ville muligvis
- Page 46 and 47:
Figur 1.10Global lang realrentePet.
- Page 48 and 49:
andet lige falde relativt til udgif
- Page 50 and 51: Bilagstabel 1.1 Realvækst i udvalg
- Page 53 and 54: KAPITEL IIDEN INDENLANDSKE KONJUNKT
- Page 56: Figur II.2Saldoen på betalingsbala
- Page 59 and 60: Tabel II.3Indenlandsk efterspørgse
- Page 61 and 62: Figur II.4Boliginvesteringer og rel
- Page 63 and 64: Renten trækker Investeringerne i 1
- Page 65 and 66: Figur II.7Lagerkvote i de private b
- Page 67 and 68: Tabel II.6LønkonkurrenceevneStigni
- Page 69 and 70: Tabel II.8Import opdelt på underko
- Page 71 and 72: II.4 Beskæftigelse, løn og priser
- Page 73 and 74: Tabel 11.11 Antal personer i passiv
- Page 75 and 76: Privat beskæftigelse Timeproduktiv
- Page 77 and 78: Stigende nominellerenterRentespænd
- Page 79 and 80: Tabel 11.14 Den offentlige sektors
- Page 81 and 82: af saldoen, hvilket bidrager til at
- Page 83 and 84: ...doseringDiskretionærfinanspolit
- Page 85 and 86: Figur 11.12 Udgiftstryk og BNP-væk
- Page 87 and 88: Figur 11.14 Strukturel saldo ifølg
- Page 89 and 90: Finanseffekten måler alene effekte
- Page 91 and 92: Tabel 11.14 Multiplikatorer i SMEC
- Page 93 and 94: De 7 magre år og denseneste lempel
- Page 95 and 96: Tabel 11.15 Betydning for væksten
- Page 97 and 98: Krav til instrumenterDe offentlige
- Page 99: Det økonomiske råderum er imidler
- Page 103 and 104: Lønkvote, i alt 65,9 64,5 64,0 63,
- Page 105 and 106: a) Den angivne ftxbrugskvoteer bere
- Page 107 and 108: a) Lønstigningstakt i udlandet fra
- Page 109 and 110: KAPITEL IIITRANSPORT: ØKONOMI OG M
- Page 111 and 112: Selvom direkte offentlig regulering
- Page 113 and 114: Boks III.l Definitioner og afgræns
- Page 115 and 116: I 1990 blev knap 40 pet. af transpo
- Page 117 and 118: TransportarbejdePersontransportarbe
- Page 119 and 120: Figur III.2Relative priser på pers
- Page 121 and 122: UrbaniseringUrbaniseringsgraden har
- Page 123 and 124: Figur III.6GodstransportarbejdetMia
- Page 125 and 126: Trafikarbejdet på vejBelægningsfa
- Page 127 and 128: Kapacitetsudnyttelsenfor lastbiler
- Page 129 and 130: Det internationale aspekt er især
- Page 131 and 132: pet. af produktionsværdien i 1965
- Page 133 and 134: Tabel III.4 Effekt på faktorindsat
- Page 135 and 136: Lav mobilitet i arbejdsstyrken mell
- Page 137 and 138: Globale omkostningerved transportre
- Page 139 and 140: Andre eksterneeffekter:Tab af natur
- Page 141 and 142: LuftforureningLokalRegionalGlobalEn
- Page 143 and 144: Udslip af C0 2Marginale oggennemsni
- Page 145 and 146: Tabel III.8 Gennemsnitlige og margi
- Page 147 and 148: Tabel III.9 Antal personskader ford
- Page 149 and 150: Fordeling afomkostninger påkøret
- Page 151 and 152:
Tabel III.13 Samlede omkostninger p
- Page 153 and 154:
Maksimalbrændstofafgift.....11 kr.
- Page 155 and 156:
Regionale forskelleLavere benzinafg
- Page 157 and 158:
På indtægtssiden i de offentlige
- Page 159 and 160:
Transportenseksterne fordeleEkstern
- Page 161 and 162:
Udgangspunktet for prognosen er fre
- Page 163 and 164:
Tabel III.18 Nationalt trafikarbejd
- Page 165 and 166:
Prisen på kollektive Siden 1984 er
- Page 167 and 168:
Tabel 111.19 Konsekvenser af ændre
- Page 169 and 170:
pr. ton C0 2 , jf. Dansk økonomi,
- Page 171 and 172:
Sammenfattende kan det konstateres,
- Page 173 and 174:
Eksterne effekter ogbenzinprisTekni
- Page 175 and 176:
LitteraturlisteBalassa, B. (1961):
- Page 177:
Vejdirektoratet (1993): Trafiksikke
- Page 180 and 181:
Chapter II: The Domestic EconomyDan
- Page 182 and 183:
Danish labour costs will increase b
- Page 184 and 185:
There is no need to tighten fiscal
- Page 186 and 187:
Chapter III: Transport: Economics a
- Page 188 and 189:
Comparing the marginal external cos
- Page 190 and 191:
FORMANDSKABETS REDEGØRELSER53. Dan