Dansk økonomi, forår 1996 - De Økonomiske Råd

Formandskabet svarede, at nok var udsigten for 1996 trist, men enhurtig tilbagevenden til "normal" vækst i 1997 var dog et optimistisktræk ved oplægget. Formandskabet erklærede sig enigt medLO i, at vækstafmatningen i udlandet betyder en del for konjunkturudsigternei Danmark. Men det bør der tages højde for itilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Når lønstigningerneer nedjusteret siden efteråret 1995 trods lavere ledighed, skyldesdet bl.a., at en del af ledighedsfaldet kan henføres til, at flerepersoner er gået på overgangsydelse. Nogle af disse personer måantages at have mindre indflydelse på løndannelsen end andreledige. Samtidig vil den lavere aktivitet i sig selv have en løndæmpendeeffekt.Formanden for Det Danske Handelskammer udtrykte bekymringover de relativt dystre fremtidsperspektiver for dansk eksport, dertegnes i diskussionsoplægget. Han delte ikke formandskabetsforventning om en stigende forbrugskvote, men ventede derimod,at de seneste års udvikling med en stadig stigende opsparingskvotevil fortsætte i prognoseperioden. Således er der kun eksportentilbage til at skabe dansk vækst, og en forbedring af konkurrenceevnener derfor påkrævet. Formanden for Det Danske Handelskammerefterlyste i den forbindelse en vurdering fra formandskabet af,hvilke virkemidler regeringen bør tage i brug for at styrke virksomhedernespriskonkurrenceevne.Formanden for Dansk Industri tilsluttede sig det konjunkturbillede,som tegnes i diskussionsoplægget. Lav udenlandsk vækst og enutilfredsstillende konkurrenceevneudvikling har skabt problemerfor eksporterhvervene. Han konstaterede dog samtidig, at formandskabethar valgt at tage udgangspunkt i et relativt optimistiskvækstskøn for Tyskland, ligesom han fandt, at de tyske lønstigningersandsynligvis vil blive lavere. Selvom der er udsigt til enafdæmpet lønudvikling i Danmark, stiller dette yderligere krav omfortsat lave danske lønstigningstakter i de kommende år. På denbaggrund er yderligere reformer på arbejdsmarkedet helt nødvendige.Endvidere savnede han en konstatering af det uhensigtsmæssigei politisk bestemte konkurrenceevneforringelser i form afC0 2 -afgifter, spildevandsafgifter mv., når tendensen i udlandet gåri retning af at lette vilkårene for eksportvirksomheder. Formandenfor Dansk Industri tog afstand fra konjunkturregulerende, diskretionærfinanspolitik, både fordi den er svær at time og dosere, ogfordi der ofte mangler politisk vilje til at gennemføre stramningeri gode tider.VII